top of page

Tyrkiet: Beyoğlus borgmester anholdt – et led i regeringens pres på oppositionen


To mænd i blå jakkesæt står foran en rød sporvogn med teksten "Taksim-Tünel" i en travl byscene. Passerbyere og historiske bygninger i baggrunden.
İnan Güney og Ekrem İmamoğlu (Beyoğlu Belediyesi)

Istanbul – Fredag morgen blev borgmesteren i den historiske Beyoğlu-bydel i Istanbul (hvor blandt andet Taksim pladsen ligger), İnan Güney, anholdt i sit hjem.

Anholdelsen sker som led i en omfattende korruptionsefterforskning rettet mod Istanbul Metropolitan Kommune (İBB), men ses af kritikere som det seneste træk i den tyrkiske regerings systematiske pres mod oppositionen.


İstanbuls anklagemyndighed har udstedt arrestordrer på 44 personer, og 40, inklusive borgmester Güney, er indtil videre blevet tilbageholdt. De står over for alvorlige anklager, der omfatter "ledelse af en kriminel organisation med økonomisk vinding for øje, afpresning og bestikkelse." Udover dagens anholdelse af borgmester İnan Güney, er det værd også at nævne nogle af de øvrige anholdelser:

Mahir Gün (der administrerer SoMe kontoen "Ekrem Edit"). Mustafa Sezer (adminstrerer SoMe kontoen "Gençliğimiz Var"). Utku Doğruyol: (administrere SoMe CHP releaterede nyhedskontoer).*


Anholdelsen af Güney er særligt bemærkelsesværdig i lyset af hans markante politiske succes. Ved lokalvalget i marts 2024 vandt han en historisk sejr i Beyoğlu med 49,21% af stemmerne mod regeringspartiet AKP's kandidat, der fik 40,74%. Sejren afsluttede mere end 30 års styre fra AKP og dets islamistiske forgængere i en af Istanbuls mest symbolske bydele.


Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte med en lille donation 


Denne sejr var en del af en landsdækkende bølge, hvor oppositionspartiet CHP (Det

Republikanske Folkeparti) påførte præsident Recep Tayyip Erdoğans AKP det største valgnederlag i over to årtier. Reelt set et gigantisk valgnederlag, der påbegyndte oprydningsarbejde i mange kommuner der tidligere var underlagt AKP-styre. Oprydningsarbejdet affødte en lang række beviser om at disse tidligere AKP-kommuner havde en systematisk tilgang til 'vennetjenester', familie-ansættelser samt dyre stipendier til familie og venner.


Siden det sviende nederlag ved lokalvalget har den tyrkiske regering intensiveret, hvad mange iagttagere betegner som et politisk "crackdown" mod de sejrende oppositionspolitikere. Ifølge flere medier er mindst 17 CHP-borgmestre blevet anholdt på forskellige anklager siden marts 2025.


CHP har fordømt anholdelsen af İnan Güney og kalder den en "politisk motiveret operation", der har til formål at "tilsidesætte folkets vilje." Oppositionen mener, at anklagerne er et redskab til at svække og intimidere politiske modstandere forud for det kommende præsident- og parlamentsvalg i 2028.


Meningsmålinger fra det seneste årstid indikerer, at oppositionen står stærkt. Målinger fra anerkendte analyseinstitutter som Metropoll og Konda viser, at Istanbuls overborgmester, Ekrem İmamoğlu, der blev fængslet i marts 2025, ville vinde over præsident Erdoğan i en direkte duel.


Efterforskningen mod Güney og de andre anholdte "fortsætter", med morgenens anholdelse ses ikke som en isoleret hændelse. Den opfattes af oppositionen og internationale observatører som endnu et eksempel på, at retsvæsenet bliver brugt som et politisk våben mod en opposition, der for alvor udfordrer Erdoğans mangeårige magtposition.

Information til rejsende

For rejsende i Istanbul (og andre storbyer i Tyrkiet): Dagens anholdelser kan afføde uro. Du bør derfor holde øje med Udenrigsministeriets rejsevejledning, følge lokale nyheder og altid efterkomme de lokale myndigheders anvisninger.


Fremtrædende CHP-politikere og borgmestre anholdt siden marts 2025:

  • Ekrem İmamoğlu: Borgmester i Istanbul, anholdt i marts 2025.

  • Zeydan Karalar: Borgmester i Adana, anholdt.

  • Abdurrahman Tutdere: Borgmester i Adiyaman, anholdt.

  • Muhittin Böcek: Borgmester i Antalya, anholdt.

  • İnan Güney: Borgmester i Istanbuls Beyoğlu-distrikt, anholdt i august 2025.

  • Özgür Çelik: CHP's formand i Istanbul, modtog en arrestordre i juli 2025.

  • Niyazi Nefi Kara: Borgmester i Manavgat, anholdt. *Der udover, er flere end 500 personer, herunder kommunale ansatte, embedsmænd og forretningsfolk med tilknytning til CHP og Istanbuls kommune, er blevet tilbageholdt eller arresteret i forskellige undersøgelser.


*Navne samt alle anklagepunkter er ikke 100% offentligt tilgængelige- anklagepunkterne færdiggøres ofte 'efterhånden'. Dog omtaler ministre i den tyrkiske regering allerede de anholdte som 'skyldige'.

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

© ℗ 2020-2025 by Mit Istanbul DK - Strexen Media, Martin Strecker
 

bottom of page