top of page

Çelebi: Legenden om den Flyvende Tyrker

  • Forfatters billede: Martin
    Martin
  • 20. feb. 2024
  • 2 min læsning

Opdateret: 11. maj


Tegnet landskab med blå himmel og hav. En mand med vinger flyver mellem byens tårne og huse. Flere både ses i vandet.

Hezarfen Ahmet Çelebi: Legendarisk osmannisk flyver fra 1600-tallet, der angiveligt fløj over Bosporus. Symbol på tyrkisk innovation, men historisk præcision betvivles.vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -  facebook - instagram - bluesky


Legenden om Hezarfen Ahmet Çelebi, manden der ifølge legenden fløj over Bosporusstrædet, lever i bedste velgående både i den tyrkiske kulturbevidsthed og souvenirindustri. Det er en fortælling om menneskets drøm om at flyve og står den dag i dag som et symbol på tyrkisk innovation.


Ahmet Çelebi blev født i det osmanniske Konstantinopel i det tidlige 17. århundrede. Gennem sin opvækst var han dybt fascineret af ideen om, at mennesket skulle kunne flyve, og inspireret af værker fra den andalusiske videnskabsmand Abbas ibn Firnas og den legendariske Leonardo da Vinci, begyndte Çelebi selv at eksperimentere med at skabe vinger, der skulle kunne bære en person gennem luften.


Legenden om Çelebi fortæller, at på en vindfyldt dag i 1632 forberedte Ahmet Çelebi sig på at realisere sin livslange drøm. Iført et sæt vinger, han havde fremstillet af ørnefjer på en ramme af træ, stod han på toppen af Galatatårnet, klar til at skrive historie.

Med et modigt spring og til skue for de forbløffede tilskuere svævede Çelebi ifølge legenden over Bosporusstrædet og landede sikkert i Üsküdar-distriktet på den asiatiske side – en afstand på godt seks kilometer.


Bedriften gjorde ham til en øjeblikkelig legende, og han fik tilnavnet Hezarfen (tusindkunstner) som en anerkendelse af hans utrolige flyvning.


Desværre blev Hezarfen Ahmet Çelebis bedrift ikke kun mødt med beundring. Den osmanniske sultan Murad IV, der regerede på dette tidspunkt, så Çelebis flyvning som en direkte trussel mod sin autoritet, som en handling af kætteri, og sendte derfor Ahmet Çelebi i eksil til Algeriet, hvor han senere døde.


På trods af denne tragiske skæbne lever Ahmet Çelebis dristighed og nyskabende ånd videre.


I moderne tid har stort set samtlige luftfartseksperter og historikere afvist Ahmet Çelebis seks kilometer lange flyvetur med det beskrevne udstyr. Men overleveringerne – legenden lever videre... så mon ikke der alligevel er noget om det?


For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

© ℗ 2020-2025 by Mit Istanbul DK - Strexen Media, Martin Strecker
 

bottom of page