De 7 høje i Istanbul

Istanbul, det tidligere Konstantinopel og før det Byzans (eller Nova Roma), blev ligesom "byen over alle byer", Rom, grundlagt på syv høje. vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -  facebook - instagram - bluesky

Selvom de måske ikke er så tydelige i Istanbuls moderne skyline, så eksisterer de stadig under byens pulserende overflade. Ifør dig traveskoene og tag med på en rejse rundt på Istanbuls historiske halvø for at opleve de syv høje, som de fremstår i dag. Nedenfor får du et indblik i deres oprindelige funktion og deres nutidige identitet.

Hvorfor syv høje?

Tallet syv skal højst sandsynligt ses i et religiøst eller mytologisk lys. Praktisk set var høje lettere at forsvare mod angribere udefra. I Konstantinopels tilfælde kan der også have været et element af forfængelighed: "Hvis Rom har syv høje, så skal Nova Roma også," eller noget i den stil. Fælles for begge byer er dog, at ikke alle syv høje altid har været et centralt omdrejningspunkt i byen.

Første høj

Da den græske kong Byzas fra Megara grundlagde Byzans i 667 f.Kr., var området omkring byens første høj kernen i den nye bebyggelse. Her opførte man fæstninger, religiøse templer og etablerede byens første centrum.

På stedet i dag: Det storslåede Topkapı Palads Museum.

Anden høj

På toppen af den anden høj står i dag Çemberlitaş-søjlen, der blev rejst af kejser Konstantin den Store i 328 e.Kr. Søjlen markerede, at Konstantinopel var blevet det nye hovedsæde for det samlede romerske rige og stod centralt på Forum Konstantin, en form for markedsplads.

På stedet i dag: Sporvognsstoppet Çemberlitaş, der ligger bekvemt mellem Sultanahmet og Den Store Bazar.

Tredje høj

For 1600 år siden var den tredje høj et levende område med beboelse, handel og kirker. I 1550 iværksatte sultan Süleyman I den Prægtige et omfattende moskébyggeri, der også inkluderede en skole, et mausoleum og meget mere.

På stedet i dag: Den imponerende Süleymaniye-moské.

Fjerde høj

Her lå oprindeligt Forum Tauri (Tyrens Forum) og den betydningsfulde De Hellige Apostles Kirke. Kirken var det sidste hvilested for kejser Konstantin den Store og adskillige andre byzantinske kejsere. Efter opførelsen af Hagia Sofia indtog De Hellige Apostles Kirke andenpladsen blandt byens vigtigste kirker.

På stedet i dag: Den store Fatih-moské, der stod færdigbygget i 1470 – 17 år efter osmanernes erobring af Konstantinopel.

Femte høj

I det 12. århundrede grundlagde kejser Johannes II Komnenos og kejserinde Irene det mægtige Pantokrator-kloster på den femte høj. Klostret udviklede sig til et vigtigt center for datidens medicin og bestod af et kloster, to kirker og et hospital.

På stedet i dag: Det oprindelige klosterkompleks eksisterer stadig, men blev i årene efter den osmanniske erobring omdannet til en moské, der i dag er kendt som Zeyrek-moskeen.

Sjette høj

Beliggende højt med en strategisk udsigt over byen og vandet, var den sjette høj oprindeligt en vigtig del af de theodosiske mure. Disse mure fungerede i 1000 år som byens næsten uigennemtrængelige fæstningsværk og rummede derfor barakker og anden militær bebyggelse.

På stedet i dag: Den smukke Mihrimah Sultan-moské, der stod færdig i 1555.

Syvende høj

Beliggende i det, der engang var Konstantinopels yderste grænse, finder man den syvende høj. Her stod Arcadius-søjlen på Xerolophos-højen, et markant monument til ære for kejser Arcadius. Søjlen var omkring 50 meter høj og rigt dekoreret med scener fra hans regeringstid. I dag er foden af søjlen bevaret, og det moderne Bulgur Palads kulturcenter ligger også i dette område.