Rejseklar: Spørgsmål om påklædning
- Martin

- 9. sep. 2024
- 3 min læsning
Opdateret: 25. maj

Indlægget diskuterer passende påklædning når man som turist besøger Istanbul, både casual påklædning og ved moske besøg. indledning - generelt - kvinder - mænd - moskebesøg - tips - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" - facebook - instagram - bluesky
Jeg får forståligt nok ofte spørgsmål vedrørende påklædning i Istanbul.
Og når du planlægger en rejse til Istanbul, er det vigtigt at overveje den passende påklædning, især når det gælder besøg til religiøse steder som moskeer og kirker Istanbul er en multikulturel megaby, der kombinerer både tradition og modernitet, hvilket afspejles i dresscoden.
Her er en lille pejle-pind til, hvordan du kan klæde dig passende og respektfuldt, både til almindelig sightseeing og når du besøger moskeer.
Generel om påklædning i Istanbul
Istanbul er en moderne metropol, hvor du vil møde en bred vifte af subkulturerer og dermed også påklædening. Generelt kan du klæde dig relativt afslappet, men det er altid en god idé at være lidt mere beskeden i din påklædning, isærdeleshed hvis du bevæger dig til de mere konservative områder i megabyen (bl.a Aksaray, Euypsultan og Üsküdar).
For Kvinder:
Casual: Kvinder kan bære bukser, nederdele, shorts eller kjoler. Det er bedst at undgå de meget korte nederdele eller shorts - du vil se dem hist og her, men du kan risikere en uønsket opmærksomhed. Toppe med korte ærmer er acceptable de langt fleste steder. Der er på ingen måde krav om at bære tørklæde eller tildække håret i det offentlige rum (se: Besøg i Moskeer).
Fodtøj: Komfortable sko er et must, da du sandsynligvis vil gå meget. Flade sko eller sandaler er ideelle.
For Mænd:
Casual: Mænd kan bære shorts. Knælange eller længere shorts er velset i de mere traditionelle nabolag. T-shirts og polo-shirts er helt acceptable, men undgå tanktoppe og super korte og tight-shorts uden for stranden.
Fodtøj: Sneakers eller komfortable sko anbefales til at udforske byen.
Besøg i Moskeer
Når du besøger moskeer i Istanbul, såsom Den Blå Moské eller Süleymaniye-moskeen, er det vigtigt at følge en mere konservativ dresscode for at vise respekt for de religiøse traditioner. klik og se illustrationen nederst
For Kvinder:
Tildækning: Kvinder skal dække deres hoved med et tørklæde. Det er også nødvendigt at dække skuldrene og benene. Løse bukser eller en lang nederdel sammen med en bluse med lange ærmer er ideelt.
Fodtøj: Du vil blive bedt om at tage skoene af ved indgangen til moskeen, så det kan være praktisk at bære sokker.
For Mænd:
Tildækning: Mænd bør bære lange bukser og undgå shorts. En skjorte eller T-shirt med ærmer er passende.
Fodtøj: Som med kvinder skal mænd også tage skoene af inden de går ind i moskeen.
Praktiske Tips
Medbring et tørklæde i tasken, da det kan være nyttigt i mange forskellige situationer, både til beskyttelse mod solen og som et hurtigt dække ved religiøse steder.
Respektér de lokale skikke ved at følge de anviste regler og instruktioner, især når du besøger religiøse institutioner.
Kig efter skilte ved indgangen til moskeer, da de ofte vil give vejledning om den forventede påklædning.
Er du på stranden, så er det OK at være bikini, men skal du lige et smut fra stranden, så tag mere tøj på. Hvert år er der historier fra russiske og europæiske turister, der er blevet råbt efter fordi de har forladt stranden kun i ført badebukser eller bikini. Undgå den slags unødvendige situationer og respekter at du ikke er på Amagerstrand. Det kræver lidt men betyder meget - og din ferie bliver ikke ødelagt. Tag på strandbadeferie i Istanbul

En illustration fra foran en af de mange moskeer i Istanbul Som det fremgår af skiltet her, kan man ofte låne tørklæder osv på stedet.
✨ Støt bloggen - læg lidt drikkepenge



















