Eirene Tårnet - det byzantinske tårn gemt bag Grand Bazaar
- Martin

- 11. jul.
- 4 min læsning
Bag den beskedne indgang til Sağır Han, få hundrede meter fra Grand Bazaar, gemmer Eirene Tårnet (tyrkisk: Eirene Kulesi) sig. Jeg følger smalle gange mellem værksteder og kunsthåndværkere, før jeg står i et omkring tusind år gammelt byzantinsk tårn, hvis historie stadig giver historikerne hovedbrud.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul?
Mellem Grand Bazaar og de travle handelsgyder ned mod Det Gyldne Horn i Eminönü ligger Sağır Han. Den noget beskedne indgang giver ingen antydning af, hvad der gemmer sig på den anden side. Jeg når lige at tænke, om bygningen mon falder sammen over mig, inden jeg står midt i en labyrint af smalle gange med små værksteder, kunsthåndværkere og butikker med smykker og brugskunst. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt registrerede, hvordan jeg kom derind.
Her ligger små værksteder side om side. Der bores, slibes og poleres overalt, og et kort øjeblik løber det koldt ned ad ryggen på mig, mens billeder af tandlægestole dukker op på nethinden. Det varer dog ikke længe, før jeg opdager, at lydene kommer fra kobbersmede, sølvsmede og andre kunsthåndværkere, der stadig holder de gamle håndværk i live. I ét lokale masseproduceres der kaffekander. I et andet bliver smykker sirligt samlet i hånden.
Bag endnu en døråbning står en kunstmaler midt i et højt kuppelrum og lægger, hvad der måske er de sidste penselstrøg på et nyt værk. Jeg følger kunstnerens arbejde et par minutter, mens blikket også glider rundt i det smukke rum. Jeg takker for synet og fortsætter længere ind gennem Sağır Hans labyrint af smalle gange.
Et par skilte med teksten “Eirene Tower →” leder mig gennem hanen, og snart står jeg foran en åben dør i en tyk mur. Jeg stopper automatisk op. Det er sådan lidt et særligt øjeblik. Om et øjeblik træder jeg op ad de høje stentrin og ind i en byzantinsk bygning, som sandsynligvis har stået her i omkring tusind år - måske endnu længere - og overlevet flere imperier, utallige jordskælv, brande og ombygninger. Alligevel diskuteres dens historie stadig blandt historikere.
Jeg skal være ærlig. De to første etager siger mig ikke ret meget. Faktisk får jeg følelsen af at stå foran et stativ med indrammede plakater i hjørnet af en JYSK-butik - og ikke i et tusind år gammelt byzantinsk tårn. Ikke fordi der er noget galt med kunsten. Jeg var bare kommet for at opleve Eirene Kulesi, og i de to første etager er det udstillingen, der stjæler opmærksomheden.
Først på tredje etage falder det hele på plads.
Her er det igen bygningen, der får lov til at være hovedpersonen. Den store kuppel åbner rummet, de rå mursten træder frem, og for første gang får jeg fornemmelsen af den byzantinske bygning, jeg var kommet for at opleve.
Kunsten er stadig til stede, men nu virker den som en gæst i bygningen - ikke omvendt. Et maleri af Atatürk er eksempelvis placeret i det, der ligner en gammel vinduesniche, flankeret af en smuk gulvlampe.
Jeg bliver stående under kuplen et stykke tid. Ikke kun fordi rummet er smukt, men fordi selve bygningen fascinerer mig. Jeg kender ikke de arkitektoniske fagudtryk, og jeg er heller ikke praktisk nok til at kunne udpege de teknikker, bygmesterne brugte for omkring tusind år siden. Men jeg ved, hvad jeg ser. En bygning, der uden at være prangende stadig står her efter omkring tusind år. Måske er det bare en følelse, men jeg synes faktisk, den virker mere solid end flere af de langt yngre bygninger og gange, jeg netop er gået igennem i Sağır Han.
Tankerne glider uvilkårligt hjem til Kadıköy, hvor 40-50 år gamle boligblokke jævnligt bliver revet ned, fordi de ikke længere vurderes sikre nok. Her står jeg i en byzantinsk bygning, som har stået her i omkring tusind år og overlevet jordskælv, brande, imperier og utallige ombygninger. Det sætter tingene lidt i perspektiv.
Da jeg kommer hjem, regner jeg egentlig med, at historien er lige til. Hvem byggede tårnet? Hvornår? Og hvad blev det brugt til?
Men jo mere jeg læser, desto tydeligere bliver det, at Eirene Kulesi er lidt af et mysterium. Hvor de fleste af Istanbuls store byzantinske bygninger er veldokumenterede, er der overraskende få sikre oplysninger om netop dette tårn.
Én ting går igen i stort set alle kilderne: Bygningen er byzantinsk og blev sandsynligvis opført engang mellem år 900 og 1100. Derefter bliver billedet mere uklart. Der findes ingen samtidige beskrivelser af dens funktion, ingen indskrift, der fortæller, hvorfor den blev opført, og ingen sikker viden om, hvem der stod bag.
Det næste spørgsmål melder sig næsten af sig selv: Hvad blev den egentlig bygget til?
Svarene er mange. Nogle historikere mener, at bygningen fungerede som et administrativt kontor eller var en del af et kejserligt kompleks. Andre peger på et vagttårn eller en observationspost. Der findes endda teorier om, at den blev brugt som fængsel eller lagerbygning.
Problemet er bare, at ingen af teorierne kan bevises. Måske er det netop dét, der gør Eirene Kulesi så fascinerende. Efter omkring tusind år står bygningen der stadig, mens dens oprindelige funktion er gået tabt.
Bygningens senere historie er langt bedre dokumenteret. Da Sağır Han blev opført i 1651 som en del af den enorme karavanserai Büyük Valide Han, blev dette gamle byzantinske tårn ganske enkelt integreret i det nye handelsområde. Den rolle har det stadig i dag, omgivet af værksteder, håndværkere og små butikker.
Da jeg igen går ned ad de høje stentrin og tilbage ud i Sağır Hans labyrint af smalle gange, slår det mig, hvor usandsynligt det hele egentlig er. Mindre end et minuts gang fra Grand Bazaar gemmer der sig en byzantinsk bygning, som de fleste går lige forbi. Ikke fordi den er skjult, men fordi de færreste forventer at finde tusind års historie midt mellem sølvsmede, kaffekander, kunsthåndværkere og små værksteder.
Brug fingeren eller musen til at udforske Eirene Tårnet i dette 360°-foto.
Find vej



















