Kalenderhane-moskeen i Istanbul - den oversete byzantinske kirke, der blev moské
- Martin
- for 12 timer siden
- 3 min læsning
Da kæresten og jeg besøgte Kalenderhane-moskeen i Istanbul en lørdag ved frokosttid, gik det hurtigt op for mig, at jeg havde overset noget helt særligt. Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor denne moské ikke bliver omtalt meget mere, end den gør.
Samtidig må jeg også erkende, at jeg jo selv har været en del af problemet, for jeg havde aldrig været der før - og derfor heller aldrig skrevet om stedet. Det skal der nu laves om på, for hold op, hvor er jeg glad for, at kæresten og jeg tog forbi. Husk at se videoen nederst i denne artikel.
Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe & køb digitale guides i shoppen.
Podcasten "Samtaler fra Istanbul" Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Min kæreste Mehmet studerede i sin tid på Istanbul Universitet, som ligger få minutters gang fra Kalenderhane-moskeen. Derfor havde han været der mange gange til fredagsbøn. Alligevel havde han aldrig rigtigt skænket bygningens historie en tanke. Han syntes bare altid, at der var noget lidt anderledes ved rummet, fordi man, som han sagde, “sidder lidt på kryds”.
Jeg havde egentlig bare svaret Mehmet med et lidt undrende “hmmm”, for det med at sidde “på kryds” gav ikke rigtigt mening for mig. Men da vi stod der sammen under kuplen, blev mit “hmmm” hurtigt til et “ahaaa”.
Kalenderhane blev oprindeligt opført som den byzantinske kirke Theotokos Kyriotissa, der var viet til Jomfru Maria - Guds Moder. Selv om bygningen i dag fungerer som moské, er den oprindelige grundplan bevaret.
Den er bygget som et græsk kors, hvor korsets fire arme har næsten samme længde. Det er netop den form, der gør, at rummet opleves anderledes end i de fleste andre moskeer - eller som Mehmet sagde: “Her sidder man på kryds.”
Og det er også derfor, Kalenderhane gjorde så stort indtryk på mig. Det er nemlig ikke bare en tidligere kirke, der senere blev til moské.
Bygningen har gennem de seneste 1000 år været både ortodoks kirke, katolsk kirke og siden ortodoks kirke igen. Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 blev den overdraget til Kalenderî-dervisherne, som også har givet stedet det navn, det stadig bærer i dag. De brugte blandt andet stedet som skole og suppekøkken. Det var først senere, at den blev omdannet til moské.
Jeg tror egentlig, det var kombinationen af historien og selve bygningen, der gjorde størst indtryk på mig. Kalenderhane er langt fra den største moské i Istanbul, og den har hverken enorme lysekroner, farverige kakler eller de mange turister, som fylder nogle af byens mere kendte moskeer. Til gengæld “følte jeg historien” tydeligere her end mange andre steder i Istanbul.
Selv haven omkring moskeen gemmer på mindre ruiner, og langs den ene side af bygningen løber et stykke af den gamle Valens-akvædukt.
Læg dertil de små gader i Vefa med handlende, boder og kebabsteder. Det hele hænger bare sammen i en virkelighed, hvor historien ikke er pakket ind bag billetskranker og souvenirbutikker, men stadig er en del af hverdagen.
Kalenderhane bliver heldigvis næppe den seværdighed, der trækker flest folk til byen. Til gengæld fortjener den langt mere opmærksomhed, end den får. Det er et sted, hvor historien ikke kun kan opleves - den bruges.
Praktisk
Entré: Gratis.
Påklædning: Da Kalenderhane er en aktiv moské, bør skuldre og knæ være dækket. Kvinder skal desuden dække håret under besøget. Påklædning i Istanbul - Hvad skal man have på som turist?
Bønnetider: Undgå så vidt muligt at besøge moskeen under fredagsbønnen og de øvrige daglige bønner.
Transport: Moskeen ligger i Vefa, få minutters gang fra metrostationen Vezneciler-Istanbul Üniversitesi, Beyazıt og Istanbul Universitet.
