Den sidste offentlige henrettelse i Istanbul

Mens vi i Danmark forberedte os til en juleaften med familien, var man ved at opstille en galge midt i Istanbul - til hvad der skulle blive Istanbuls og Tyrkiets sidste offentlige henrettelse. henrettelsespladsen - blodtørstig hævn - dinglede i timevis - i dag - historisk note - redaktionel note - foto note - book en Byvandring - lyt til "Samtaler fra Istanbul" - vil du støtte mitistanbul.dk - facebook - instagram - bluesky

Vi skriver den 24. december 1960. En dato, der ifølge beretninger har gnavet sig fast i mange istanbulboeres hukommelse med en isnende kulde, der ikke kun skyldtes vintervejret.

På pladsen lige ved siden af den ellers så livlige og duftende Krydderibasar (Mısır Çarşısı) i Eminönü stimlede en voksende menneskemængde sammen. Ikke for at finde gode tilbud eller på anden vis lave en god handel, men for at se. For at deltage i et ældgammelt, brutalt ritual: en offentlig henrettelse.

Manden i centrum for denne morbide opmærksomhed var kendt som Börekçi Ali, dømt for mord.

Galgen stod som en rå, nøgen silhuet mod pladsens gamle bygninger – et varsel om den voldsomme ende, der ventede. Man kan næsten føle den særlige, anspændte stilhed, der må have sænket sig over mængden, kun brudt af enkelte host eller en hvisken; en blanding af frygt, afsky og en ubehagelig, dragende nysgerrighed.

Det var både mænd, kvinder og børn, der var trådt sammen for at være vidne til denne form for blodtørstige hævnlyst og ydmygelse – det var en offentlig forestilling i døden, designet til at afskrække og indgyde respekt for loven, men uundgåeligt også en kilde til gys og væmmelse.

Og ydmygelsen stoppede ikke ved selve henrettelsen. Den måske mest makabre detalje, der ofte knyttes til Börekçi Alis offentlige henrettelse i Istanbul i 1960, er den isnende efterhistorie: liget af den hængte mand blev efterladt dinglende i galgen i fem lange timer.

Et uhyggeligt trofæ, et stumt vidnesbyrd om statens ultimative magt, udstillet for alle, der kom forbi det travle torv. En brutal understregning af, at en form for retfærdighed i sin mest nådesløse form var sket fyldest - tørsten efter hævn var slukket.

Det er i skrivende stund kun knapt 65 år siden, at Börekçi Ali blev henrettet, og dermed satte punktum for offentlige henrettelser i Tyrkiet.

I dag står man på den selv samme plads ved krydderibasaren i Eminönü, og kontrasten er slående. Luften summer af liv, af råb fra sælgere, af duften af krydderier og ristede kastanjer og til lyden fra den dyttende trafik og de tudende færger.

Mennesker haster forbi, shopper, griner, tager billeder – uvidende om, at de måske træder på den selvsamme jord, hvor galgen engang kastede sin sidste lange skygge.

Det er blandt andet skjulte historier som denne, dette mørke lag under den pulserende overflade, der gør stedet i Eminönü så fascinerende.

Historisk note: Eminönü betyder "foran retfærdigheden".

Den sidste henrettelse i Tyrkiet fandt sted i oktober 1984. Siden da er ingen dødsdomme blevet fuldbyrdet. Tyrkiet har også ratificeret internationale konventioner, der forbyder dødsstraf under alle omstændigheder.

2002: Dødsstraffen blev afskaffet for fredstidsforbrydelser.

2004: Dødsstraffen blev fuldstændig afskaffet for alle forbrydelser.

Redaktionel note:

Mens året 1960 ofte angives for den sidste offentlige henrettelse i Istanbul, er den specifikke dato den 24. december 1960, og identiteten af den henrettede som værende Börekçi Ali er svær at bekræfte endeligt via bredt tilgængelige kilder.

Detaljen om liget, der blev vist frem, knyttes generelt til den sidste offentlige henrettelse i 1960. Jeg har valgt at skrive indlægget her med lidt brug af 'kreativ frihed' - dog understreger jeg, at indlægget er baseret på tilgængelige kilder.

Foto note:

Billedet er fra en henrettelse på Eminönü-torvet. Enkelte kilder beskriver billedet som værende fra Börekçi Alis henrettelse, men påklædningen taget i betragtning, mener jeg ikke at dette er korrekt. Fez-hatten blev udfaset i 1926 ligesom anden beklædning synes at høre til mere i sen-osmannisk periode eller tidlig republikanske periode (dvs mellem 1910-1930).