Haydarpaşa – Istanbuls gamle banegård i Kadikoy bliver til kulturcentrum

Haydarpaşa Banegård har altid været mere end blot et sted, hvor tog kom og gik. Den majestætiske bygning fra 1908, som troner på kajen i Kadıköy med udsigt over Bosporusstrædet, har været porten til Anatolien, udgangspunktet for lange rejser mod Bagdad og Damaskus og kulisse i utallige film og romaner. Men i de senere år har den stået stille, efter branden i 2010 og de mange udgravninger, der fulgte i kølvandet.

Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - En kort fortælling om Kadikoy - Del 1: Den anatolske del af Istanbul: Kadiköy

I følge den tyrkiske kultur- og turismeminister, er planen, at Haydarpaşa ikke blot skal bevares, men udvikles til et af Istanbuls vigtigste kultur- og kunstcentre – samtidig med, at togdriften fortsætter. Her skal station, museum og kulturarena smelte sammen under samme tag.

For mens togene har stået stille, har arkæologer de seneste år afdækket lag på lag af byens fortid under perronerne. Fundene spænder fra byzantinske gader og grave til rester fra hellenistisk tid. De kommende planer betyder, at dette område omdannes til en arkeopark, hvor besøgende kan gå på opdagelse i ruinerne af det antikke Khalkedon – samtidig med, at togene atter kører ind på stationen ovenfor.

Ifølge ministeren er planen, at der etableres et arkæologisk museum, koncertsale, biblioteker, udstillingshaller og værksteder for kunst og design - hvilket altså betyder, at man i fra om et par år, både kan tage toget og opleve en koncert, se en udstilling eller møde byens historie i øjenhøjde.

Haydarpaşa har i årevis været genstand for debat. Lokale borgergrupper har krævet, at stationen først og fremmest forbliver et trafikknudepunkt og ikke reduceres til et rent kultur- eller kommercielt projekt.

Ministeriet har understreget, at der ikke er planer om hverken hotelbyggeri eller shoppingcentre, men skepsissen lever, ikke ubegrundet, videre. For mange er Haydarpaşa nemlig ikke bare mursten og tårne – men en del af Istanbuls fælles hukommelse.

Hvis planerne lykkes, får den asiatiske side af Istanbul et kulturfyrtårn, som kan måle sig med de store institutioner på den europæiske side. Haydarpaşa kan blive et sted, hvor historie, dagligliv og kunst mødes – et levende byrum, som både lokale og besøgende kan tage til sig.

Men udfordringerne er til at få øje på. Hvor meget togtrafik vil der reelt være? Hvordan passer den planlagte nye sporvognslinje mellem Üsküdar og Maltepe ind i de nye planer? Bliver arkæoparken et åbent og tilgængeligt rum? Og vil kulturhuset forblive et sted for alle – eller ende som en arena for særlige events?

Haydarpaşa har altid været en port: fra Byzans til Anatolien, fra fortid til nutid. I dag står stationen endnu engang ved en tærskel. Om få år kan banegården igen fyldes af liv – men denne gang ikke kun af rejsende, men også af dem, der søger kunst, historie og fællesskab.

Hvis det lykkes at forene togdrift, arkæologi og kultur, kan Haydarpaşa blive mere end en station. Den kan blive et af de steder, hvor Istanbuls sjæl står tydeligst: i mødet mellem fortidens lag og nutidens behov for åbne, fælles rum.