Den grønne sten: Hjertet af Istanbul
- Martin
- 9. mar.
- 2 min læsning
Opdateret: 17. apr.

I dette indlæg tager jeg et kid på et af Istanbuls mange små pudsigheder og i dette tilfælde, en hemmelighed dog uden egentligt at være det: Den grønne sten ved Sehzade Moskéen, centrum af det gamle konstantinopel. Vær med til at støtte mitistanbul.dk - Lyt til Samtaler fra Istanbul Find vej - i nærheden
Forestil dig en solrig eftermiddag i Istanbul. Du vandrer gennem Fatih-bydelens brostensbelagte gader og gyder, lyden af muezzinens bøn blander sig med den livlige snak fra de lokale og forbipasserende bilers evendelige dytten. Pludselig, i det sydlige hjørne af Sehzade Moskéens ydre mur, fanger en grøn marmorstensøjle dit blik.
En stensøjle, der ved første øjekast ligner en hvilken som helst anden sten, men som gemmer på en pragtfuld historie.
Denne grønne marmorsøjle, er nemlig ikke bare en hvilken-som-helst grøn marmor stensøjle. Den har en diameter på 38 cm og en højde på 'sølle' 128 cm, står stenen næsten indmuret i moskeens ydermur og fortæller en spændende historie om Istanbuls fortid.
For, det siges, at stensøjlen markerer centrum af det gamle Konstantinopel.

Den eneste skriftlige kilde, der fortæller os om denne stens historie, er Evliya Celebis "Seyahatname" (Rejsebog) fra det 17. århundrede. I sin bog fortæller Evliya Celebi, at den legendariske arkitekt Sinan ønskede at bygge Sehzade Moskéen i byens centrum.
Efter omhyggelige målinger inden for Konstantinopels bymure, fastslog han dette punkt som centrum og placerede en grøn søjle her.
Men historien stopper ikke her. For i følge mundtlige overlevereinger skulle der nemlig allerede i Byzantinerrigets storhedstid, være placeret et tegn på dette sted, der markerede den gamle bys centrum. Så, da Sinan byggede Sehzade-komplekset, placerede han en grøn marmorsøjle oven på dette punkt, og dermed genoplivede han det gamle tegn for byens centrum.
Søjle kunne engang drejes omkring sin lodrette akse ved hjælp af jernspindler i toppen og bunden, dette er i dag ikke muligt, grundet det hævede gadeniveau.
Tag med på en mitistanbul.dk/byvandring og oplev denne og andre fantastiske interessante moskeer, gader, stræder og monumenter: Book en Fatih II Byvandring.
find vej
I nærheden: