Bronzemedaljen, der fortæller historien om Mehmed 2.

I en plexiglasmonter står en rund bronzemedalje, en del større end en dansk femkrone fra 1970erne, omtrent på størrelse med en lille underkop til tyrkisk te eller kaffe.

Medaljen har motiver på begge sider: Mehmed 2. i stram sideprofil med turban på den ene og Mehmed 2. til hest som hersker og sejrherre på den anden, begge udført i et europæisk, klassisk billedsprog, langt fra den osmanniske miniaturetradition.

Portrættet er nøgternt og kontrolleret, uden pynt og dramatik. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt. I den osmanniske tradition havde man frem til da stort set undgået naturalistiske portrætter af sultanerne. Magt blev udtrykt gennem titler, segl og ceremonier, ikke gennem genkendelige ansigter. Her brydes der med den praksis. Mehmed 2. lader sig fremstille som individ, ikke kun som symbol.

Medaljen blev støbt i Italien i anden halvdel af 1400-tallet og tilskrives ofte den italienske renæssancekunstner Costanzo da Ferrara. Han bevægede sig i kredse tæt på det osmanniske hof, hvor Mehmed aktivt tiltrak vestlige kunstnere. Der findes flere versioner og senere afstøbninger, men motivet og udtrykket hører til Mehmeds egen levetid.

Det er ikke en mønt til daglig brug, men et prestigefyldt objekt. Skabt til hoffet, til diplomatiske sammenhænge og til en europæisk elite, der skulle kunne aflæse budskabet. For Mehmed var ikke bare sultan. Han så sig selv som Kayser-i Rum, kejser af Romerne.

Med Konstantinopel, det senere Istanbul, som hovedstad mente han, at den romerske kejsermagt ikke var ophørt i 1453, men havde skiftet hænder. I hans egen forståelse var osmannerne ikke en erstatning for Rom, men dets fortsættelse. Medaljen er et koncentreret udtryk for netop den tanke, formuleret i et billedsprog, som samtidens magthavere kunne aflæse.

I samme periode lod Mehmed 2. sig også portrættere af den venetianske maler Gentile Bellini, der arbejdede i Istanbul i 1480. Medaljen og maleriet hører til det samme historiske øjeblik og kan læses side om side som forskellige, men beslægtede måder at fremstille en hersker, der ønskede at blive forstået både i øst og vest.

Og måske er det netop derfor, medaljen stadig føles relevant i dag. I Tyrkiet lever den osmanniske arv videre, ikke kun som historie, men som identitet. Mehmed Erobreren står ikke kun som manden, der indtog Konstantinopel, men som herskeren, der overtog et imperium, med både sværd og idé.

En rund skive i bronze.

Med en meget stor fortælling.

Frem til den 13. december 2026 kan både medaljen og Bellinis maleri ses som en del af udstillingen IBB Kolektifin Belleği (“IBB Kollektive hukommelse”) på Feshane i Istanbul (gratis adgang!) 👉 Læs mere om udstillingen: Kolektifin Belleği i Feshane - en kunstudstilling om Istanbul