Basilica Cisternen lukket - magtkampen om Istanbul rammer nu byens største seværdigheder
- Martin
- for 14 timer siden
- 4 min læsning
En af Istanbuls mest besøgte seværdigheder er blevet lukket efter en juridisk strid mellem staten og Istanbul Metropolkommune. Mange ser sagen som endnu et kapitel i den voksende magtkamp mellem regeringen og den oppositionsledede storby.
Basilica Cistern (Yerebatan Sarnıcı), en af Istanbuls mest populære seværdigheder, er blevet lukket for besøgende efter en længere juridisk strid mellem den tyrkiske stat og Istanbul Metropolkommune (IBB).
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Sagen handler formelt om ejerskabet til den næsten 1.500 år gamle byzantinske cisterne, men i praksis bliver den af mange set som endnu et kapitel i den voksende konflikt mellem den tyrkiske regering og den oppositionsledede kommune i Istanbul.
Fra forfald til topattraktion
Da Ekrem İmamoğlu og oppositionen overtog ledelsen af Istanbul i 2019, blev der sat gang i en omfattende restaurering af Basilica Cistern. Projektet blev gennemført af İBB Miras - den kulturarvsafdeling, som oppositionen valgte at opbygge og styrke som et af sine vigtigste prestigeprojekter.
På få år blev İBB Miras ansvarlig for restaureringen af en lang række historiske bygninger, cisterner, bymure, moskéer, kirker og andre kulturarvsprojekter rundt om i byen. Afdelingen blev hurtigt et af de mest synlige symboler på den nye kommunale ledelses ambition om at bevare og formidle Istanbuls historie.
Basilica Cistern blev kronjuvelen i dette arbejde.
Efter genåbningen i 2022 blev stedet hurtigt en af byens største succeser. Kombinationen af restaurerede byzantinske strukturer, moderne udstillingsdesign og kunstinstallationer gjorde Basilica Cistern til en af de mest besøgte attraktioner i Istanbul.
For mange besøgende blev den et naturligt stop på linje med Hagia Sophia, Topkapı-paladset og Den Blå Moské.
Mere end blot en turistattraktion
Basilica Cistern er ikke bare et museum. Indtægterne fra stedet har været en vigtig del af finansieringen af IBB’s kultur- og restaureringsarbejde.
Det gør også sagen ekstra kontroversiel. Basilica Cistern blev ikke blot restaureret af kommunen - restaureringen blev et af de mest synlige symboler på İBB Miras og oppositionens kulturpolitik.
For mange af oppositionens vælgere står Basilica Cistern derfor som et konkret bevis på, hvad kommunen har opnået siden 2019. Netop derfor bliver statens overtagelse af attraktionen af mange opfattet som langt mere end blot en juridisk strid om ejerskab.
En del af en større politisk konflikt
Sagen om Basilica Cistern kommer samtidig med den største politiske krise i Tyrkiets opposition i mange år.
I de seneste måneder har Tyrkiets største oppositionsparti CHP været ramt af retssager, politiske indgreb og interne magtkampe. Oppositionen beskriver udviklingen som et juridisk kup mod partiet, mens regeringen fastholder, at domstole og myndigheder blot følger lovgivningen.
Samtidig sidder Istanbuls folkevalgte borgmester Ekrem İmamoğlu fortsat fængslet, og flere kommunale projekter og institutioner er blevet mødt af retssager, undersøgelser eller statslige indgreb.
For mange oppositionsvælgere er sagen om CHP og sagen om Basilica Cistern derfor to sider af samme udvikling. De ser et mønster, hvor domstole og statslige institutioner i stigende grad bruges mod politiske modstandere, kommuner og organisationer uden for regeringens kontrol.
Hvem får Basilica Cistern?
En af de mest omdiskuterede dele af sagen er spørgsmålet om, hvem der nu skal kontrollere attraktionen.
Basilica Cistern er ikke blevet overført til en anden kommunal institution, men til Vakıflar Genel Müdürlüğü - den statslige Generaldirektion for Fonde, som hører under Kultur- og Turismeministeriet.
Myndighederne henviser til, at cisternen historisk er knyttet til osmanniske vakıf-fonde, og at ejerskabet derfor rettelig tilhører staten.
Kritikere peger imidlertid på, at overtagelsen sker som led i en lovændring, der giver staten mulighed for at registrere og overtage historiske ejendomme, som tidligere har været administreret af kommuner. For oppositionen er Basilica Cistern derfor ikke blot en juridisk ejendomssag, men endnu et eksempel på, at kontrollen med Istanbul gradvist flyttes væk fra den folkevalgte storbykommune.
Oppositionen taler om økonomisk pres
Sagen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem regeringen og Istanbul Metropolkommune er mere anspændt end på noget tidspunkt siden lokalvalget i 2019.
Oppositionen peger på, at kommunen gennem flere år har oplevet begrænsninger på lån, tilbageholdelse af midler, retssager mod kommunale projekter og beslaglæggelser af aktiver.
Set i det lys mener mange, at sagen om Basilica Cistern ikke kun handler om kulturarv eller juridiske ejerskabsforhold, men også om penge, politisk kontrol og økonomisk magt.
Når staten overtager en af Istanbuls mest indbringende kulturattraktioner, er det svært ikke at stille spørgsmålet: Handler dette virkelig om kulturarv - eller handler det om at sikre, at indtægterne havner de rigtige steder?
For mange af regeringens kritikere tegner der sig efterhånden et tydeligt mønster. Oppositionens borgmestre fængsles eller efterforskes, CHP’s ledelse udfordres gennem domstolene, og kommunale indtægtskilder flyttes til staten. Basilica Cistern bliver derfor af mange ikke set som en isoleret sag, men som endnu et skridt i en stadig mere centraliseret magtkamp om Tyrkiets største by.
Basilica Cistern lukket hvad betyder det for besøgende?
For besøgende i Istanbul er den umiddelbare konsekvens enkel: Basilica Cistern er i øjeblikket lukket.
Det er endnu uklart, hvornår stedet genåbner, og under hvilken administration det fremover vil blive drevet.
Hvis du står i Sultanahmet og bliver mødt af lukkede døre ved Basilica Cistern, er det dog ikke nødvendigvis dagens største katastrofe. Istanbul Metropolkommune anbefaler i stedet et besøg i Şerefiye Sarnıcı, også kendt som Theodosius-cisternen.
Den ligger blot få minutters gang fra Basilica Cistern og er en af de mindre kendte byzantinske cisterner i byen. Sidst jeg var der, havde man fjernet det lys- og videoshow, som tidligere var en del af oplevelsen. Til gengæld hører jeg, at der nu med jævne mellemrum arrangeres mindre koncerter i de historiske omgivelser.
Şerefiye Sarnıcı er mindre end Basilica Cistern og har hverken Medusahoveder eller de endeløse søjlerækker. Til gengæld er her ofte langt færre besøgende, og det gør det faktisk lettere at få en fornemmelse af, hvordan disse enorme vandreservoirer engang fungerede under Konstantinopel.
For Istanbul handler sagen imidlertid om mere end en turistattraktion. Den handler også om, hvem der skal kontrollere byens kulturarv, dens indtægter og fortællingen om de restaureringsprojekter, som de seneste år har ændret store dele af det historiske Istanbul.
For mange af byens indbyggere er spørgsmålet derfor ikke blot, hvem der ejer Basilica Cistern. Spørgsmålet er også, hvem der i fremtiden skal have magten over Istanbul.
Jeg følger naturligvis udviklingen og opdaterer artiklen, når der kommer nyt.
