top of page

Nye EU-flyregler kan få betydning for din næste tur til Istanbul

  • Forfatters billede: Martin
    Martin
  • for 10 minutter siden
  • 2 min læsning

Flyvinge over hvide skyer i solopgang med blødt lys og blå himmel.

EU er blevet enige om nye regler for flypassagerer. Reglerne skal blandt andet gøre billetpriser mere gennemsigtige og styrke passagerernes rettigheder ved forsinkelser og aflysninger. Men hvad betyder det egentlig for dig, der flyver mellem Danmark og Tyrkiet?


Har du nogensinde fundet en flybillet til Istanbul til en pris, der næsten virkede for god til at være sand - for derefter at opdage, at håndbagage, sædevalg og andre tillæg hurtigt fik prisen til at stige?


Så er der nyt fra EU.

EU er blevet enige om nye regler for flypassagerer. Reglerne skal blandt andet gøre det lettere at gennemskue billetpriser, styrke passagerernes rettigheder ved forsinkelser og aflysninger samt sikre, at børn kan sidde ved siden af deres ledsagere uden ekstra betaling.


For mange af os, der flyver mellem Danmark og Tyrkiet med Pegasus, AJet, Turkish Airlines eller SAS, er det især spørgsmålet om bagage og tillægsgebyrer, der er interessant. Målet er blandt andet at gøre det lettere at sammenligne flybilletter og se, hvad der faktisk er inkluderet i prisen.


Samtidig fastholdes passagerernes rettigheder ved længere forsinkelser, og flyselskaberne skal blive bedre til at hjælpe passagerer ved blandt andet aflysninger og misforbindelser.


Der er dog en detalje, som mange ikke kender.

Flyver du fra Danmark til Tyrkiet, er du dækket af EU’s passagerrettigheder - uanset om du flyver med SAS, Pegasus, AJet eller Turkish Airlines.


Flyver du hjem til Danmark fra Istanbul med Pegasus, AJet eller Turkish Airlines, er det Tyrkiets egne passagerrettigheder, der gælder. Heldigvis har Tyrkiet også regler for flypassagerer, som ligger op ad de gældende EU-regler.


Det bliver spændende at se, hvordan de nye regler kommer til at påvirke flyselskabernes billetmodeller.

Men én ting er sikkert: EU ønsker at gøre det lettere for passagererne at gennemskue den reelle pris på flyrejsen - og styrke deres rettigheder, når rejsen ikke går helt efter planen.


Mit Istanbul - samlet digital bogpakke (2026)
DKK 95.00DKK 70.00
Køb nu

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page