Udenrigsministeriet: Skal du flyve på ferie, så vær ekstra opmærksom
- Martin

- for 2 dage siden
- 2 min læsning

Udenrigsministeriet advarer nu om, at situationen i Mellemøsten kan påvirke flytrafik og rejser på grund af risiko for brændstofmangel. Så skal du flyve på ferie til Istanbul eller Tyrkiet, så læs med her.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Det lyder måske lidt mærkeligt, at Udenrigsministeriet pludselig skriver om flybrændstof. Men situationen i Mellemøsten har fået myndighederne til at advare om, at problemer med brændstofforsyning kan påvirke både flytrafik og transport i den kommende tid.
Ifølge Udenrigsministeriet kan man blandt andet opleve forsinkelser, ændrede flyruter og aflysninger med kort varsel - især på internationale ruter uden for Europa.
Og for rejsende til Istanbul er det faktisk ikke kun noget teoretisk længere.
Turkish Airlines har allerede aflyst ruten mellem Billund og Istanbul som del af en større bølge af ruteændringer fra Istanbul. Flere internationale luftfartsmedier peger på stigende brændstofpriser og den ustabile situation i Mellemøsten som en vigtig del af forklaringen.
Og ja… mange har sikkert også allerede fået et mindre chok, når de har kigget på flypriser til Istanbul denne sommer.
Det betyder samtidig, at mange jyder nu skal tænke lidt anderledes, hvis turen går mod Bosporus.
Lige nu er Lufthansa nok et af de bedste alternativer mellem Billund og Istanbul. Turen tager typisk omkring 5½ time med et kort stop i enten Frankfurt eller München - og fungerer faktisk ret smertefrit i praksis.
Istanbul er stadig et af verdens største flyknudepunkter med forbindelser til nærmest hele kloden. Men byen ligger også tæt på flere af de områder, hvor uro hurtigt kan mærkes i lufttrafikken.
Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal droppe sine rejseplaner til Tyrkiet. Flytrafikken fungerer stadig normalt mange steder, og der er ingen meldinger om akut brændstofmangel i selve Tyrkiet.
Men det er nok en meget god idé lige at være lidt mere fleksibel end normalt.
Hvad anbefaler Udenrigsministeriet?
UM anbefaler blandt andet:
At man holder øje med ændringer fra flyselskaber og rejsebureauer
At man er forberedt på forsinkelser eller aflysninger
At man undgår alt for stramme transitplaner
At man medbringer vigtig medicin i håndbagagen
At man tjekker sin rejseforsikring grundigt
Derudover anbefaler de, at man tilmelder sig Danskerlisten via appen Rejseklar.
Skal du flyve på ferie til Istanbul eller Tyrkiet, så kræver måske lidt mere planlægning lige nu
Rejser til Istanbul og det øvrige Tyrkiet kræver måske lidt mere planlægning lige nu
De fleste fly til Istanbul letter stadig helt normalt. Og sandsynligvis kommer de også til det i morgen.
Men de seneste måneder har samtidig vist, hvor hurtigt ting kan ændre sig i international luftfart lige nu.
Ruter bliver justeret, flypriser hopper op og ned, og uro i regionen kan pludselig mærkes langt væk fra selve konfliktområderne.
Så nej - det her er ikke et “lad være med at rejse til Tyrkiet”-indlæg.
Men måske mere en lille reminder om, at det lige nu er en meget god idé at have lidt ekstra luft i rejseplanerne.
Denne artikel bygger på information fra UM, Det danske Udenrigsministerium



















