En Nation Fødes: Da Tyrkiet fik nyt alfabet

Da Republikken Tyrkiet blev grundlagt i 1923, stod det klart, at analfabetisme var en af de største udfordringer for det nye samfund. Samtidig var den politiske og kulturelle orientering vendt mod Vesten snarere end Mellemøsten. Efter få års debat besluttede Tyrkiet i 1928 at udskifte det arabisk-osmanniske alfabet med det vestlige latinske alfabet – altså de bogstaver, du læser nu.

Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Rejseklar: For en sikkerheds skyld

I 1920’erne anslog man, at mindre end 10 % af befolkningen kunne læse og skrive. Nyere forskning peger dog på, at tallet snarere lå omkring 40–50 %. Skylden blev ofte lagt på det arabiske skriftsystem, som var uegnet til det vokalrige tyrkiske sprog, da arabisk skrift kun delvist markerer vokaler. Det gjorde læsning og skrivning unødigt vanskeligt.

Men alfabetet var mere end et praktisk redskab – det var også et kulturelt symbol. For Atatürk, republikken Tyrkiets grundlægger, blev reformen et af de mest markante skridt i retning af et vestligt orienteret og sekulært samfund.

Allerede i 1925 blev den islamiske kalender udskiftet med den gregorianske kalender (den samme, som vi bruger i Danmark). Derfor ser man på tyrkiske gravstene undertiden indskrifter som: Født 1331 – død 1976. Her er fødselsåret skrevet efter den islamiske kalender, mens dødsåret er angivet efter den gregorianske.

I 1926 indførte flere sovjetrepublikker med tyrkiske befolkninger det latinske alfabet – noget, der gav yderligere medvind til den tyrkiske reform. Fra foråret 1928 begyndte Tyrkiet desuden at bruge europæiske taltegn, og den 1. november 1928 vedtog parlamentet loven, der gjorde det latinske alfabet obligatorisk i al offentlig kommunikation. Overgangen var gennemført den 1. januar 1929.

Reformerne stoppede ikke her. I 1931 gik Tyrkiet officielt over til metersystemet, og samtidig blev en sproglig “udrensning” sat i gang. Mange arabiske og persiske låneord blev erstattet af nye, mere “tyrkiske” ord. For eksempel blev det persiske dudu (papegøje) udskiftet med det tyrkiske papağan.

Pseudo-lingvistik og national stolthed

Atatürk blev i samtiden ofte omtalt som lingvist – men snarere en pseudo-lingvist. Hans mål var nemlig ikke kun tekniske sprogreformer, men at skabe en ny national stolthed. I midten af 1930’erne blev den såkaldte Solsprogsteori lanceret. Ifølge teorien stammede alle verdens sprog oprindeligt fra et ur-tyrkisk sprog (Turco) i Centralasien. Teorien blev hurtigt afvist af lingvister, men den havde allerede opfyldt sin politiske funktion: at styrke tyrkernes selvforståelse.

Denne nationalfølelse ses stadig i dag, når tyrkiske ledere fremhæver landets særlige rolle – hvad enten det handler om påstanden om, at en tyrker skulle have opdaget Amerika, eller visionerne om at sende tyrkiske astronauter til månen.

Indførelsen af det latinske alfabet fik hurtigt effekt: Analphabetismen faldt markant i løbet af de første ti år. I dag kan omkring 99 % af Tyrkiets befolkning læse og skrive.

2024 – idéen om et nyt “Türk-alfabet”

I 2024 luftede Tyrkiets regeringsleder ideen om at skabe et fælles “Türk-alfabet” for de tyrkisksprogede lande. Hvad der ligger bag, er fortsat uklart: Er det et kultur- og identitetsprojekt, et redskab til at styrke handel og kommunikation – eller snarere et geopolitisk initiativ som modvægt til EU og andre regionale fællesskaber?

---

Jeg har valgt at skrive dette indlæg som et overblik – samtidig med at jeg forsøger at perspektivere til både samtid og nutid. Mit håb er, at indlægget kan give dig lyst til selv at opsøge mere viden om emnet.

Jeg har her samlet nogle af de vigtigste punkter om den sproglige og skriftlige revolution i Tyrkiet. Der findes naturligvis langt flere detaljer og dybere forklaringer, men her følger nogle centrale nedslag:

• Allerede i 1850’erne blev der i Osmannerriget diskuteret et muligt skift af alfabet.

• Solsprogsteorien fra 1930’erne lever stadig videre i visse nationalistiske og fascistiske bevægelser i Tyrkiet.

• Debatten om overgangen til det latinske alfabet var voldsom. Modstanderne brugte især religiøse argumenter og beskyldte tilhængerne for at være anti-islamiske.

Kilder: Loven om det latinske alfabet Solsprogsteorien Daily Sabah Hurriyet Daily News Propaganda Polis Top illustration: Ramiz Gökçe/Akbaba magazine, august 1928

----

En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg.