5 tyrkiske supper, der er værd at kende i Istanbul

Glem alt om fine franske supper eller en lille høflig starter. I Istanbul "spiser" man ikke suppe - man drikker den (çorba içmek). Det er det, der holder byen kørende - uanset om du er direktør i Levent eller står i olie til albuerne på et autoværksted i Dolapdere.

Her er de fem supper, du skal kende, hvis du vil forstå, hvordan Istanbul egentlig spiser:

Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube  

Læs også: Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul

1. Mercimek: Den gule klassiker (med en lille advarsel)

Det er Istanbuls svar på en rugbrødsmad med leverpostej. Den er overalt, den er billig, og den virker hver gang. Den er gul, cremet og laves på linser, men her skal man være opmærksom: Traditionelt koges den på en base af kyllingefond. Så selvom den ligner en uskyldig grøntsagsfest, er den sjældent hverken vegetarisk eller vegansk.

Den lille detalje: Du får altid en citronbåd med. Brug den. Syren skærer igennem den fyldige linsesmag. Og husk, at den kurv med brød, der lander på bordet, ikke er til pynt. Man bruger brødet som en spiselig ske til at få det sidste med - det er helt legitimt.

2. Ezogelin: Suppen med den tragiske historie

Linsesuppens lidt mere komplicerede fætter. Den er fyldt med bulgur og ris, som giver den mere bid. Men præcis som med Mercimek-suppen, så er det ofte kyllingefonden, der giver dybden. Den har fået navn efter "Ezo la brud", en virkelig kvinde fra det sydøstlige Tyrkiet, hvis liv var så fyldt med ulykkelig kærlighed og barske skæbner, at det er blevet til både film og sange.

Den lille detalje: Hemmeligheden er den tørrede mynte. Det lyder måske som noget, der hører til i en kop te, men i en varm suppe er det genvejen til den ægte, dybe Istanbul-smag.

3. İşkembe: Den store tømmermands-kur

Hvis du ser folk sidde på en lille skammel klokken 04.00 om natten med en hvid suppe foran sig, så er det her den. Den er lavet på komave - også kaldet kallun. Det lugter... specielt - og kræver en vis portion mod første gang. Men mange tyrkere sværger til den som kuren efter en aften med raki.

Den lille detalje: Den skal "bombes". Du finder altid kander med hvidløgsvand og eddike på bordet. Man hælder det i, til øjnene løber i vand - det er en fast del af ritualet, hvis man vil tages seriøst i nattekøkkenet.

4. Beyran: Den stærke morgenmad fra Gaziantep

Oprindeligt fra byen Gaziantep, men i de senere år er Istanbul nærmest blevet besat af den. Det er en kraftig omgang med langtidstilberedt lammekød og ris. Den bliver serveret i små metaltallerkener, der har stået direkte over gasflammerne, så den bobler stadig hidsigt, når den lander foran dig.

Den lille detalje: I Gaziantep spiser de den som morgenmad kl. 05.00 for at blive klar til en dags hårdt arbejde. I Istanbul er det blevet en populær spise på alle tider af døgnet - når man virkelig har brug for noget solidt.

5. Yayla: Mormors kram i en skål

"Højlandssuppen". En cremet, syrlig yoghurtsuppe med ris og mynte. Det er den suppe, mange tyrkiske mødre laver, når man er sløj eller bare trænger til noget let. Den er som regel vegetarisk.

Den lille detalje: Det kan føles mærkeligt at spise varm yoghurt første gang, men det er faktisk noget af det mest behagelige, man kan få - især hvis maven trænger til en pause fra byens stærke krydderier.

Pro tip:

Hvis du ikke spiser kød eller vil undgå kyllingefond, så spørg altid: "Tavuk suyu var mı?" (Er der kyllingefond i?). Hvis de svarer "Evet", så gå efter en Yayla i stedet. Den svigter aldrig.

Udforsk mere på bloggen:

• Istanbul forklaret

• Praktisk Istanbul

• Mit Istanbul