Retro-shopping i Istanbul: Yeldeğirmeni er blevet byens nye 2nd hand-kvarter
- Martin

- 10. maj
- 2 min læsning
Opdateret: 15. maj

I Yeldeğirmeni i Kadıköy er retro- og second hand-butikker eksploderet de seneste år. Her finder du vintagejakker, denim, sneakers, tasker og farverige fund til priser, der stadig kan mærkes på den gode måde.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find mine digitale guides i shoppen
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
De seneste par år er der sket noget ret vildt i mit nabolag her i Yeldeğirmeni i Kadıköy på den asiatiske side af Bosporus. Når jeg hver morgen går hjemmefra og ned ad bakken mod færgen, passerer jeg et stadigt voksende antal retro- og second hand-butikker, der nærmest flyder ud på fortovene med tøjstativer, farver, sko, tasker og jakker.
Og det stopper ikke.
På et område omtrent på størrelse med det, københavnere kalder “Pisserenden”, ligger der nu formentlig omkring 25-30 vintage- og retrobutikker side om side. Små butikker pakket fra gulv til loft med retrojakker, 2nd hand skjorter, denim, sportstøj, støvler, sneakers, tasker og den slags fund, hvor man pludselig står med noget i hånden og tænker: “Hvordan kan det her kun koste 200 lira?”
Mange steder arbejder med simple prisgrupper på 100, 200 og 300 TL - altså ofte langt under en dansk 50’er. Og det gør honestly hele forskellen. Folk går ikke bare målrettet efter én ting. De går på jagt. Og det er præcis dét, der gør området farligt på den gode måde.
Stemningen er heller ikke som i klassiske polerede vintagebutikker hjemme i Norden. Her er det mere kaotisk, mere farverigt og langt mere levende. Butikkerne ligner små universer af kitsch, nostalgi og stil, hvor gamle læderjakker hænger side om side med fodboldtrøjer, denimskjorter, mærkelige solbriller og sko, ingen helt forstår hvor kommer fra.
Det hele føles lidt som et åbent skatkammer midt i byen. Og lige nu er Yeldeğirmeni ved at udvikle sig til et af de mest interessante områder i Istanbul, hvis du elsker at gå på opdagelse og finde ting, ingen andre har.
Tip til at finde shops i dette retro-thrift shopping paradis: - Tjek kortet her. Åbn Google Maps på din mobil, iPad eller computer. Lav en detaljeret søgning i området her nedenfor med ordene 'retro' eller 'thrift'.
Ha en fed shopping tur!



















