Tyrkiets flag er overalt i Istanbul - her er hvorfor
- Martin
- for få sekunder siden
- 2 min læsning
Hvis du har sat fod i Tyrkiet, har du næppe undgået det: flaget.
Det hænger overalt. Altaner, både, stadioner, motorveje. Nogle dage føles det som om, der er flere flag end lygtepæle.
Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Og det er ikke tilfældigt.
For tyrkerne er det røde flag med måne og stjerne ikke bare pynt. Det er historie. Identitet. Noget, man passer på.
Flaget hænger sammen med Osmannerriget, hvor det i 1800-tallet fungerede som kejserligt symbol. Men spoler man længere tilbage, dukker motivet allerede op i Byzans - det senere Konstantinopel. Her blev måne og stjerne brugt som bymærke, ofte knyttet til gudinden Hekate - forbundet med månen, natten og det overnaturlige. Da osmannerne indtog byen i 1453, forsvandt symbolet ikke, men gled videre ind i det nye rige.
Med Mustafa Kemal Atatürk og republikken i 1923 fik flaget ny betydning. I 1936 blev alt fastlagt ned til millimeter, og det tidligere kejserlige banner blev til et nationalt symbol. Den røde farve forbindes med blodet fra den tyrkiske uafhængighedskrig.
Som i de fleste lande er der også i Tyrkiet regler for brugen af flaget: det må ikke bruges i reklamer, halv stang besluttes centralt, og selv placeringen af stjerne og halvmåne er fastlagt i loven.
Men det, man lægger mærke til, er ikke reglerne - det er synligheden.
Flaget er en fast del af bybilledet og dukker op i de øjeblikke, der samler landet. På nationaldage, efter sejre, efter tragedier. Pludselig hænger det fra altaner, broer og facader.
Det bliver endnu tydeligere i de store markeringer.
I Çamlıca står en 111 meter høj mast med et flag på omkring 1.000 m². Ved Edirnekapı er det endnu større - 1.453 m², en reference til 1453. Og ved Erciyes-bjerget i Kayseri har man udfoldet et på over 3.000 m².
Sætter man det op mod Dannebrog, er forskellen ret tydelig. I Danmark dukker flaget op ved fødselsdage, på juletræer og i lagkager. I Tyrkiet fylder det i det offentlige rum og i de øjeblikke, hvor landet markerer sig selv.
