Grækerne og tyrkerne er røget i kødet på hinanden - over en skål suppe
- Martin
- for 2 dage siden
- 2 min læsning
Så er Tyrkiet og Grækenland igen røget i totterne på hinanden. Denne gang handler det om noget så (u)appetitligt som en kallunsuppe - på græsk patsas, på tyrkisk işkembe çorbası.
Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Ifølge Associated Press vil en restaurantejer i Thessaloniki - oven i købet Mustafa Kemal Atatürks fødeby - have suppen registreret som græsk kulturarv via UNESCO. Det i sig selv er nok til at få folk til at spidse ører i Tyrkiet.
For det her bliver ikke læst som en stille ansøgning.
Det bliver læst som: “den tager vi lige”.
Og det er ikke første gang.
Döner-sagen med Tyskland ligger stadig frisk. Argumentet dér var Berlin-versionen. I Tyrkiet lød det mest som endnu en omgang “den tager vi lige”.
Samme følelse her.
For den her suppe findes i hele regionen - Tyrkiet, Grækenland, Balkan. Samme idé, samme smag, samme funktion. Den er ikke blevet opfundet. Den er bare blevet til.
Men det er ikke sådan, den slags sager fungerer.
For i det øjeblik noget bliver registreret som kulturarv, skal der stå ét navn på.
Og så begynder det at gnide.
I Tyrkiet fylder madkultur ret meget. Det er ikke bare noget, man spiser. Det er noget, man genkender sig selv i. Så når andre begynder at sætte label på det, reagerer mange hurtigt og ret kontant.
Set udefra kan det virke som en overreaktion.
Set herfra ligner det mere et mønster.
Vi mangler bare lige, at grækerne også snupper baklava. Du kan prøve at sige: “baklava er græsk” i Istanbul - og se hvor hurtigt stemningen skifter. (OBS: Jeg og bloggen fraskriver os ethvert ansvar, hvis du prøver).
Vidste du i øvrigt?
İşkembe betyder mave.
İşkembe er lavet på kogt ko- eller fåremave (kallun). Ikke for alle – men en klassiker i store dele af regionen.
En işkembeci er en, der laver suppen - ikke manden, der opfandt den. Der er ikke én ophavsmand bag retten.
