Kamondo i Istanbul - den hexagonale trappe i Galata
- Martin
- for 2 dage siden
- 2 min læsning
Opdateret: for 21 timer siden
Lige dér, hvor Galata glider ned mod Karaköy, ligger Kamondo-trappen. Den forbinder Bankalar Caddesi med de højere gader mod Pera, få minutters gang fra Galata Tårnet og Tünel. Og man stopper næsten altid op.
Hvis du vil støtte bloggen, så tjek Kaffeklubben eller byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Brudepar får taget billeder her. Arkitektstuderende står og kigger på linjer og proportioner. Venner, familier og turister sætter sig på trinene et øjeblik og tager det hele ind.
Det er ikke en skjult perle. For det er et sted, folk opsøger, og så er der selvfølge dem, der tilfældigt 'falder over den'.
Trappen blev opført i 1870’erne af den jødiske bankmand Abraham Salomon Camondo. Familien Camondo var blandt de mest indflydelsesrige finansielle aktører i det sene Osmannerrige og spillede en rolle i moderniseringen af økonomien. De havde rødder i Spanien, flygtede under inkvisitionen, slog sig senere ned i Venedig og etablerede sig i Konstantinopel i slutningen af 1700-tallet.
Det var for sine børnebørns skyld, at Camondo lod trappen bygge. Den skulle give dem en kortere og mere sikker vej mellem hjemmet i Galata og skolen oppe i Pera.
Det forklarer formen.
For trappen er ikke bare lavet for æstetik. Den er udformet med bløde kurver og et brudt forløb, der bremser et fald. I stedet for én lang tur ned bliver bevægelsen stoppet undervejs. Funktion først - og så arkitektur.
Stilmæssigt bliver den ofte beskrevet som en blanding af nybarok og tidlig Art Nouveau. Det giver mening, men det er værd at holde fast i, at det ikke er et monument. Det er en brugstræppe, der bare er tegnet bedre end de fleste.
I slutningen af 1800-tallet flyttede dele af Camondo-familien deres aktiviteter til Paris, og i 1890’erne lukkede de deres forretninger i Konstantinopel. Senere får historien en langt mørkere drejning. Flere medlemmer af familien i Frankrig blev deporteret under Holocaust og dræbt i Auschwitz i 1944.
Trappen står stadig.
I dag er den både genvej og stop. Et sted, man passerer - og et sted, man bliver hængende lidt længere end planlagt.
Og måske er det netop derfor, den fungerer. Den er ikke bygget til at imponere. Men den gør det alligevel.
Redigeret: Indlægget er oprindeligt fra 2024. Redigeret og sprogligt opdateret samt video i april 2026
