Indlægget handler om "Taze Bezelye Yemeği," en simpel og velsmagende tyrkisk ærteret, der kan laves vegetarisk eller med kød.
Historien - Kød eller vegetarisk - Olivenolie vs avokadoolie - Du skal bruge - Gør sådan - Serverings forslag
En af de mere enkle tyrkiske madretter, men dog utroligt velsmagende, er Taze Bezelye Yemeği, som direkte oversættes til "frisk ærte-ret". En ret der kan serveres både som hovedret eller tilbehør - med eller uden kød.
Taze Bezelye Yemeği stammer fra det tyrkiske landkøkken, hvor friske grøntsager og bælgfrugter er centrale ingredienser i mange retter.
Ærter, når de er i sæson, anvendes ofte til at lave en sund og nærende middag… ind på scenen træder Taze Bezelye Yemeği, den Tyrkiske Ærteret.
Ærteretten er utrolig nem at tilberede og samtidig fuld af smag og næring. Smagen kan tilpasses med forskellige krydderier, urter og andre ingredienser alt efter hvad du nu lige har ved hånden - og ikke lindst lyst til.
Efter jeg i december 2022 faldt om med en blodprop, har vi her hjemme ændret kosten og er blevet en eel mere opmærksomme (ikke fanatiske) på kost sammensætning, ingredienser og så videre. Efter blodproppen valgte jeg at fjerne kød fra min kost, opskriften her er derfor vegetarisk, men vil du have kød i ærteretten, så kan du nemt tilsætte stegt oksekød hakket eller i tern.
I opskriften her nedenfor bruger jeg avokadoolie. Du skal selvgølgelig bruge den olie du ålejer at bruge, men hjemme hos os er vi gået over til at bruge olivenolie i kold tilberedning og avokadoolie i varm tilberedning og bagning.
Avokadoolie er i øvrigt, modsat olivenolie, smagsfri.
Du skal bruge
- 450 gr ærter
- 1 stort løg, hakket
- 2 gulerødder, skåret i tern
- 2 kartofler, skåret i tern
- 3 tomater, hakket (eller 1 dåse hakkede tomater)
- 3 spsk avokadoolie
- salt & peber (bul biber/paprikaflager) evt urter
- ca 8 dl grøntsagsbouillon
Gør sådan
1. Varm avokadoolien i en stor gryde over medium varme. Tilsæt det hakkede løg og sautér, indtil det er blødt og let gyldent.
2. Tilsæt gulerødderne og kartoflen i gryden, og steg i yderligere 5 minutter, indtil de begynder at blive møre.
3. Tilsæt de hakkede tomater og lad det simre i ca. 5 minutter.
4. Tilsæt ærtererne. Rør godt rundt.
5. Hæld grøntsagsbouillon i gryden, så det dækker grøntsagerne. Bring det hele i kog.
6 Skru ned for varmen, dæk gryden med et låg, og lad det simre i ca. 20-25 minutter, eller indtil alle grøntsagerne er møre.
7 Smag til og juster krydderierne inkl. salt & peber - efter. Server ærterne varme.
Serveringsforslag
Taze Bezelye Yemeği kan serveres som en hovedret sammen med ris eller brød, eller som en del af en større middag. På billedet øverst, serverer jeg ærterne sammen med en varm bulgur-svampe salat og et rustikt vildhvede-surdejsflute.
Afiyet Olsun
Comments