Indlægget beskriver Istanbuls street-food-sensation 'Islak Hamburger' – der kombinerer den klassiske burger med tyrkisk flair. indledning - dansk variant - hvad er det - egen erfarring - anekdote Istanbul er en af de byer, der er smækfuld af street-food-delikatesser. En af de mest unikke og populære af slagsen, der har fanget både lokale og turisters opmærksomhed, er den berømte 'Islak Hamburger'. Før jeg skriver videre, lad mig være helt ærlig og sige, at jeg ikke ved, om islak hamburger har fanget den positive eller den negative opmærksomhed. Jeg mener dog, at det var på bagsiden af Politiken, jeg engang så Islak Hamburger blive kaldt for ‘gourmet’ - hvilket jeg vil mene er at sænke niveauet for hvad begrebet ‘gourmet’ dækker over. haha Nå, men altså, 'Islak Hamburger', der på dansk er kendt som den 'våde burger', er en øhh... ja, en slags fortolkning af den gode gamle klassiske bøfsandwich... af den slags du indtil for 20-30 år siden kunne købe i de fleste pølsevogne i Danmark... og som du kan stå i timelange køer for at sætte tænderne i på Bakken i Klampenborg. ‘Islak hamburger’ har en helt særlig plads i Istanbuls natteliv hvor den er en af de helt store favoritter blandt dem, der leder efter et hurtigt snack på vej hjem efter en stribe Efes, Raki eller andre våde sager. Men altså... hvad gør Islak Hamburger så speciel? Er det kombinationen af en tilberedt hakkebøf, der placeres i en dampet bolle, og derefter dyppet i noget tomatsauce? Eller er det kombinationen af ingredienser og tilberedningen og så den måde, hvorpå burgerne holdes varme, i nogle dampende glasbure (der æigner en popcorn maskine), hvilket giver dem den der karakteristiske sjaskvåde og snaskede konsistens? Islak Hamburger findes overalt i Istanbul, på alle byens street-food-barer og mad-kiosker, men det mest berømte sted for at nyde en Islak Hamburger er ved Taksim-pladsen. Lige ved siden af den ikoniske Burger King i starten af Istiklal Cd stimler folk sammen for at få en bid af denne ikoniske burger fra en af de mange street-food-barer. Om jeg selv spiser dem? Tja, før min kost blev kødfri, har jeg et par gange i ‘opløftet tilstand’ købt et par Islak Hamburgere med hjem... altid til stor fortrydelse haha Men jeg har venner, der uanset hvad, skal have en af dem med i hånden, når de besøger Istanbul. Sågar har jeg en historie om en kammerat... der på jagt efter Islak Hamburger... trods bedre vidende gik ind i en park og faldt i søvn på græsset. Vågnede op uden sin taske, pas og telefon... kun posen med Islak Hamburgere havde han tilbage 😂 ... en sand historie! Nå, men tjek Islak Hamburger ud, når du er i Istanbul. … afiyet olsun 🤤 💫 Støt bloggen og læg lidt drikkepenge!

Indlægget beskriver en af de mange populære tyrkiske street-food retter Patso. intro - simpelhed - slags - andre variationer Döner og kumpir stjæler ofte rampelyset når samtalen falder på tyrkisk street-food. Men sådan behøver det ikke at være. En mere simpel men ganske velsmagende street-food ret fortjener også din opmærksomhed. Lad mig præsenterer: Patso. ✨ Book en Istanbul Byvandring Patso er en simpel, men lækker type sandwich der i al sin enkelthed består af et stort hotdogbrød (eller baguette) fyldt med gyldne pomfritter og serveres typisk med et ketchup og mayonnaise. Kombination af det hvide søde brød og salte pomfritter gør Patso til en sand fornøjelse når du skal have lidt kalorier med på farten. Der findes flere forskellige Patso-fyld: Sade patso: kun med fritter Sosisli Patso: med fritter og pølsestykker Dönerli Patso: med fritter og döner Karsali Patso: med fritter og revet ost 👉 Lyt til podcasten Samtaler fra Istanbu l og selvflgelig er der mange mange variationer af de her nævnte. Som for eksempel Patso Pizza, Pazzo Dürüm og mange flere. Tjek det ud, næste gang du er i Istanbul... eller forsøg selv der hjemme. Er du begyndt at savle? ✨ Støt bloggen - læg lidt drikkepenge

I dette indlæg savler jeg over 6 traditionelle tyrkiske desserter. Baklava - lokum - Künefe - Sütlaç - Halka Tatlısı - Tavuk Göğsü . Det tyrkiske køkken er kendt verden over, og når det kommer til desserter, byder tyrkisk gastronomi på en lang række søde delikatesser. I dette indlæg dykker jeg ned i sukkerskålen og og giver dig en liste af nogle af de mest populære tyrkiske desserter. En af de mest ikoniske tyrkiske desserter er Baklava. Denne søde fornøjelse består af tynde lag filodej, fyldt med hakkede nødder, typisk valnødder eller pistacienødder, og gennemblødt i en sirup lavet af honning eller sukker. Baklava serveres ofte ved festlige lejligheder og er elsket for sin sprøde tekstur og søde smag. ✨ Tag på en byvandring med mitistanbul.dk En anden populær dessert er Lokum, også kendt som tyrkisk delight. Denne gelélignende dessert er lavet af stivelse og sukker og findes i et væld af smagsvarianter, herunder rose, citron og appelsin. Lokum er ofte overtrukket med flormelis eller kokosflager for at forhindre, at stykkerne klistrer sammen. Künefe er en dessert, der især er populær i de sydlige dele af Tyrkiet. Den består af en varm ostefyldning, der er indkapslet i tynde tråde af filodej kaldet kadayif, og derefter stegt til den er gyldenbrun. Den serveres varm og overhældt med sukkersirup og drysset med hakkede pistacienødder. Kombinationen af den salte ost og den søde sirup gør künefe til en uforglemmelig dessertoplevelse. 📻 Lyt til podcasten: Samtaler fra Istanbul Sütlaç, eller tyrkisk risengrød, er en anden favorit, der ofte serveres som en let og forfriskende afslutning på et måltid. Denne dessert laves ved at koge ris i mælk og sukker, indtil blandingen bliver cremet. Sütlaç serveres ofte med et drys kanel på toppen og kan nydes både varm og kold. Halka Tatlısı (tyrkisk churros) er en traditionel tyrkisk dessert, der ofte serveres med is ved festlige lejligheder. Den laves af en dej, der formes til ringe og derefter frituresteges, indtil de er gyldne og sprøde, hvorefter de druknes i en sød sirup. Halka Tatlısı er elsket for sin enkelhed og lækre smag, der tilfredsstiller enhver sød tand. Til sidst vil jeg lige nævne den måske mest mærkværdige: Tavuk Göğsü. Denne budding-lignende dessert er lavet med kyllingebryst, der koges og finthakkes, inden det blandes med mælk, sukker og risstivelse. Resultatet er en silkeblød dessert med en subtil smag, der er både mystisk og lækker. Der findes også versioner uden kyllingekød. Men der er masser af tyrkiske desserter.... Hver enkel dessert fortæller sin egen historie. Har du en favorit, måske en af e mange jeg fik nævnt i dette indlæg? 🥂 Støt bloggen med lidt drikkepenge

Det Store Palads Mosaikmuseum og Arasta basaren i Sultanahmet byder på byzantinsk kunst og afslappet shopping bag Den Blå Moske. Beliggenhed - museet - basaren - bemærk - find vej - opdateret 5/9 2024 i ‘bemærk’ sektionen. Det Store Palads Mosaikmuseum og Arasta basaren er begge beliggende i det historiefyldte Sultanahmet-kvarter, lige bag Den Blå Moske. Mens Arasta basaren minder om en mindre udgave af Grand Basar, tilbyder museet et fascinerende kig ind i det Byzantinske Riges storslåede sans for kunst og udsmykning. Det Store Palads Mosaikmuseum (Great Palace Mosaics Museum/Büyük Saray Mozaikleri Müzesi) er en spændende attraktion for alle, der interesserer sig for historie og kunst. Museet er opført på det sted, hvor Det Store Palads fra den byzantinske tid lå, og huser nogle af de mest spektakulære mosaikker fra imperiets 1100-årige historie. Med deres livlige farver og detaljerede motiver, der spænder fra dagligdagsscener til mytologiske fortællinger, giver mosaikkerne et enestående indblik i byzantinsk liv og kunsthåndværk. Selvom museet ikke er blandt verdens største, tilbyder det en rig oplevelse til en rimelig billetpris på 10 Euro. Museet ligger bagved og delvist under Arasta Bazaar, en charmerende markedsgyde, der tilbyder en mere afslappet shoppingoplevelse end den travle Grand Bazaar. Her finder du et udvalg af typiske tyrkiske varer som håndlavede tæpper, keramik, smykker, krydderier og frisklavet tyrkisk te. Arasta Bazaar er inkorporeret i ruinerne af Det Store Palads' gamle mure, og i bazarens ende kan du se nogle af disse historiske ruiner. ❤️ S tøt bloggen - læg lidt drikkepenge Bemærk: Skønt lukkevarslet er fjernet fra museets hjemmeside, må jeg desværre fortælle at jeg den 5. september 2024, lagde vejen forbi museet, der stadig er lukket ‘grundet ombygning’. Handlen i Arasta basaren er stadig i fuld sving! Find vej:

Dette indlæg sætter spot på Pera Palace Hotel i Istanbul, som er en historisk perle fra 1892, kendt for sine berømte gæster og elegante atmosfære. Der var engang - berømte gæster - nutiden - restauranter - stil, klasse og elegance - min TV film - note Pera Palace Hotel, gemt i hjertet af Istanbul, er ikke blot et hotel; det nærmer sig en portal til fortiden, dengang adelige titler og berømmelse var adgangsbilletten til et liv i elegance, hvad vi i dag måske ville beskrive som en 'nostalgisk elegance'. Bygget i 1892 for de eventyrlystne passagerer fra den legendariske Orientekspres, stråler dette osmanniske mesterværk af historie og mystik. Det var en af de første bygninger i byen med elektricitet og rindende vand, hvilket gjorde den til et sandt vidunder i sin tid – og dermed definerede datidens elegance. Podcasten " Samtaler fra Istanbul " I hotellets vægge hvisker historien om berømte gæster som Agatha Christie, der angiveligt skrev dele af "Mordet på Orientekspressen" i værelse 411 (legenden siger at der ligger et ukendt manuskrit gemt et sted i værelsets vægge eller gulv). En hvisken om de samtaler, der er blevet ført her af legender som Ernest Hemingway, Alfred Hitchcock og Greta Garbo, dronning Elizabeth II, Greta Garbo, Zsa Zsa Gabor, Jacqueline Kennedy og Shah Reza Pehlevi som alle har bidraget til hotellets glitrende ry. Men Pera Palace er mere end blot et tilflugtssted for kunstnere og royale; det har været et centrum for politiske intriger og diplomatiske forhandlinger. Under Første Verdenskrig og i de urolige efterkrigsår var hotellet et mødested for magthavere, der diskuterede skæbnesvangre emner, der formede verdenshistorien i årene efter. Værelse 101 er omdannet til et museum for den tyrkiske republiks grundlægger Mustafa Kemal Atatürk, der ofte boede på hotellet. I dag står Pera Palace Hotel som et strålende symbol på tidløs elegance og moderne komfort. Efter kærlige renoveringer, der har bevaret den oprindelige charme, byder hotellet på en blanding af historisk atmosfære og luksuriøse faciliteter, hvor nutidens gæster kan forkæle sig selv i de smukt indrettede værelser, der bærer præg af fortiden med nutidens bekvemmeligheder. Restaurantene på hotellet bærer alle præg af dengang Orientekspressens første klassesvogne var definitionen på smagfuld, luksuriøs elegance. De serverer, hvad de kalder en 'kulinarisk rejse inspireret af Orientekspressens rute, hvor hver bid fortæller sin egen historie'. Elegance, stil og klasse, der i dag ofte misforstås af såkaldte nouveau riche og de 'reality TV-stjerner' fra både Mellemøsten, Rusland og Vesten, har ikke formået at ødelægge atnosfæren på Pera Palace Hotel, hvor man holdt fast i, at stil, klasse og elegance er mere end blot penge på lommen og en miilion følgere på instagram. Jeg har selv besøgt Pera Palace Hotel et par gange, blandt andet som skuespiller i en tyrkisk tv-film, " Renkli Rüyalar Oteli " (dengang verden var lukket ned på grund af Covid-19, og jeg var lidt rundere) - om jeg så selv besidder stil, klasse og elegance nok til at være gæst på Pera Palace Hotel, er så nok et andet spørgsmål ☺️☺️😉 Støt bloggen: læg lidt drikkepenge Note: bloggen modtager ikke økonomisk eller material godtgørelse for dette indlæg!

Indlægget præsenterer fem overraskende ting fra Tyrkiet: checks , tulipaner , kaffe , yoghurt og kirsebær , der alle har rødder til det ganle Osmannerrige. De fleste ved, at Skt Nikolai (legenden om julemanden) kommer fra Tyrkiet, så det vil jeg ikke koncentrere mig om her - i stedet vil du i dette indlæg kunne finde 5 andre ting som du sikkert ikke vidste rent faktisk på en eller anden måde har en oprindelse til det tidligere Osmanniske rige. 1. Checken Det, indtil for få år siden, moderne banksystem med at udstede checks kan spores tilbage til det osmanniske rige, hvor handelsfolk og forretningsmænd udviklede et system for at foretage sikre pengeoverførsler, en praksis, der senere blev adopteret af europæiske bankfolk. 2. Tulipanen Mange associerer tulipaner med Holland, men disse farverige blomster har deres rødder i Tyrkiet. I omkring år 1000 lykkedes det Turk-folket at kultivere Tulipanen. Eet Osmanniske rige introducerede blomsten til Europa i det 16. århundrede og blev et symbol på rigdom og status i Holland kort tid efter. 3. Kaffe Kaffen, som vi kender og elsker i dag, startede sin globale rejse fra det osmanniske rige. De rå bønner skulle fragtes til hoffet i Konstantinopel, undervejs blev, for at indgå at blive dårlige, ristet i området omkring Yemen. Tyrkerne var blandt af de første, der bryggede kaffe i det 15. århundrede, og Istanbul husede nogle af de første kaffebarer i 1500-tallet. Den tyrkiske måde at brygge kaffe på, hvor fintmalet kaffe brygges langsomt sammen med vand og ofte sukker, er blevet en kunstform og et kulturelt ikon (I øvrigt tillægges Slaget ved Wien i 1683 æren for udbredelsen af kaffebønnen til Europa). 4. Yoghurt Yoghurt er en vigtig del af det tyrkiske køkken og menes at stamme fra Centralasien, men det var tyrkerne, der introducerede det til Europa. Dette pænt alsidige mejeriprodukt har været en del af den tyrkiske kost i årtusinder. 5. Kirsebær Kirsebærets oprindelse kan spores tilbage til det nordøstlige Anatolien (dagens Tyrkiet). I antikken blev de vilde kirsebær kultiveret og spredt til resten af verden. Den første kendte kultivering af kirsebær går så langt tilbage som til Romertiden. Støt bloggen mitistanbul.dk

Indlægget handler om "Taze Bezelye Yemeği," en simpel og velsmagende tyrkisk ærteret, der kan laves vegetarisk eller med kød. Historien - Kød eller vegetarisk - Olivenolie vs avokadoolie - Du skal bruge - Gør sådan - Serverings forslag En af de mere enkle tyrkiske madretter, men dog utroligt velsmagende, er Taze Bezelye Yemeği, som direkte oversættes til "frisk ærte-ret". En ret der kan serveres både som hovedret eller tilbehør - med eller uden kød. Taze Bezelye Yemeği stammer fra det tyrkiske landkøkken, hvor friske grøntsager og bælgfrugter er centrale ingredienser i mange retter. Ærter, når de er i sæson, anvendes ofte til at lave en sund og nærende middag… ind på scenen træder Taze Bezelye Yemeği, den Tyrkiske Ærteret. Ærteretten er utrolig nem at tilberede og samtidig fuld af smag og næring. Smagen kan tilpasses med forskellige krydderier, urter og andre ingredienser alt efter hvad du nu lige har ved hånden - og ikke lindst lyst til. Efter jeg i december 2022 faldt om med en blodprop, har vi her hjemme ændret kosten og er blevet en eel mere opmærksomme (ikke fanatiske) på kost sammensætning, ingredienser og så videre. Efter blodproppen valgte jeg at fjerne kød fra min kost, opskriften her er derfor vegetarisk, men vil du have kød i ærteretten, så kan du nemt tilsætte stegt oksekød hakket eller i tern. I opskriften her nedenfor bruger jeg avokadoolie. Du skal selvgølgelig bruge den olie du ålejer at bruge, men hjemme hos os er vi gået over til at bruge olivenolie i kold tilberedning og avokadoolie i varm tilberedning og bagning. Avokadoolie er i øvrigt, modsat olivenolie, smagsfri. Du skal bruge - 450 gr ærter - 1 stort løg, hakket - 2 gulerødder, skåret i tern - 2 kartofler, skåret i tern - 3 tomater, hakket (eller 1 dåse hakkede tomater) - 3 spsk avokadoolie - salt & peber (bul biber/paprikaflager) evt urter - ca 8 dl grøntsagsbouillon Gør sådan 1. Varm avokadoolien i en stor gryde over medium varme. Tilsæt det hakkede løg og sautér, indtil det er blødt og let gyldent. 2. Tilsæt gulerødderne og kartoflen i gryden, og steg i yderligere 5 minutter, indtil de begynder at blive møre. 3. Tilsæt de hakkede tomater og lad det simre i ca. 5 minutter. 4. Tilsæt ærtererne. Rør godt rundt. 5. Hæld grøntsagsbouillon i gryden, så det dækker grøntsagerne. Bring det hele i kog. 6 Skru ned for varmen, dæk gryden med et låg, og lad det simre i ca. 20-25 minutter, eller indtil alle grøntsagerne er møre. 7 Smag til og juster krydderierne inkl. salt & peber - efter. Server ærterne varme. Serveringsforslag Taze Bezelye Yemeği kan serveres som en hovedret sammen med ris eller brød, eller som en del af en større middag. På billedet øverst, serverer jeg ærterne sammen med en varm bulgur-svampe salat og et rustikt vildhvede-surdejsflute. Afiyet Olsun

Indlægget handler om Kumpir, en populær tyrkisk ret bestående af bagte kartofler med forskellige toppings. Perfekt som street food i Istanbul, især i Ortaköy. Hvad er kumpir? Traditioner Pro tips Selvom Kumpir måske ikke er en ret, du ofte hører meget om i Danmark, er det en populær og lækker ret fra Tyrkiet, som bestemt fortjener lidt spotlight! Kumpir er i sin enkelthed bare en bagt kartoffel, som bliver fyldt med en række lækre toppings såsom smør, ost, majs, oliven, pølser, pickles, couscous og et udvalg tyrkiske meze og meget meget mere. Og så kan en kumpir tilpasses alt efter smag og behag, og er perfekt som en mættende og velsmagende ret. I Istanbul er Kumpir en populær street food ret, som du ofte kan finde på gadekøkkener, markeder, shoppingcentre og strøg gader. Kumpir er ideel på en varm sommerdag, på vej hjem fra pubben, pause i shopping-terapien eller på en grå og kølig vinterdag. Så næste gang du er i Istanbul, og vil prøve noget nyt og spændende, så giv Kumpir en chance! Pro tips: De fleste kumpir boder har et par muligheder med antal toppings. For eksempel 4 toppings eller alle toppings. Bare peg løs og bed om alle de toppings hjertet begærer. Besøg Istanbul bydelen Ortaköy der er kendt for Kumpir. Støt bloggen:

Spørger du tyrkere, hvad der hører til et ordentligt morgenbord, vil Menemen næsten altid blive nævnt før eller siden. Den enkle ret med tomater, peberfrugter og æg er en fast del af morgenmadskulturen her i Tyrkiet - og også noget, der jævnligt finder vej til vores eget morgenbord i Istanbul. Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen. Find en række bestseller digitale guides i shoppen. Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere Menemen bliver nogle gange oversat til “Turkish omelet” på caféernes engelske menukort. Det har jeg aldrig været helt enig i. For mig minder Menemen hverken om en omelet eller klassisk røræg. Det er sin helt egen ret, hvor æggene blandes med en varm tomat- og peberblanding, så resultatet bliver blødt, saftigt og perfekt til at samle op med et stykke brød. Ligesom så meget andet i Tyrkiet findes der næsten lige så mange Menemen-opskrifter som der findes familier. Nogle sværger til løg. Andre mener, at løg slet ikke hører hjemme i retten. Den diskussion kan få overraskende stærke følelser frem. Herhjemme er vi på løg-holdet. Jeg kan også godt lide at servere Menemen med lidt beyaz peynir ved siden af. Enten smuldret ovenpå eller i skiver på tallerkenen. Den salte ost passer fantastisk sammen med de søde tomater. Mange tilsætter også sucuk (tyrkisk pølse), men da vi ikke spiser kød herhjemme, er det ikke en version, der dukker op i vores køkken. Nogle laver desuden Menemen ved at slå æggene hele ud i tomatblandingen og lade dem pochere let. Vi foretrækker derimod den mere klassiske version, hvor æggene røres sammen med tomaterne under tilberedningen. Opskrift på Menemen Sådan laver vi Menemen hjemme hos os i Istanbul. Det tager omkring 15-20 minutter og kræver kun få ingredienser. Du skal bruge 2-3 store modne tomater 1-2 grønne peberfrugter (gerne de lange tyrkiske) 1 løg 2-4 æg Salt og peber Pul biber efter smag Eventuelt fetaost (beyaz peynir) til servering Sådan gør du Forbered grøntsagerne: Skær tomater, løg og peberfrugter i grove stykker. Herhjemme bruger vi ofte en stavblender til at give det hele et par hurtige omgange, så det bliver til en grov tomatsovs med lidt struktur. Lad grøntsagerne simre: Hæld blandingen på en pande, og lad den simre ved middel varme i 5-8 minutter. Noget af væsken skal fordampe, så smagen bliver mere koncentreret. Krydr med salt og peber. Tilsæt æggene: Slå æggene direkte ud på panden, og rør forsigtigt rundt, indtil æggene er blandet med tomat- og pebermassen. Fortsæt til æggene er tilberedt, men stadig bløde. Server straks: Tag panden af varmen, drys eventuelt med pul biber og server med frisk eller ristet brød. Har du lidt beyaz peynir ved hånden, så sæt det på bordet sammen med resten. Afiyet olsun!

i dette indlæg Hvad er Tyrkiske grønne bønner? Du skal bruge Gør sådan Pro tip Forleden aften ville jeg overraske kæresten med lidt tyrkisk kogekunst – en kogekunst, jeg ikke selv tør bevæge mig meget rundt i. Men efter at have set 'taze fasulye' hos grønthandleren, var jeg fast besluttet på, hvad aftensmaden skulle være. Taze Fasulye – Friske Bønner Ja, det hedder retten – den er super alsidig og let at tilberede. Den kan både serveres kold som meze ved en raki-aften eller serveres varm til et solidt aftensmåltid. Bestående af taze fasulye (på dansk 'friske snapbønner'), friske sommertomater og løg, er det ud over at være en relativ billig ret også en sund en af slagsen. Du skal bruge: - en god håndfuld løg i tern/hakkede - 5 saftige sommertomater skåret i tern - 500 gram snapbønner skåret i 2-3 stykker - salt, avokadoolie, peber (røde paprikaflager/bulbiber) Sådan gør du: - Varm olien i en gryde - Tilføj løgene og lad dem stege en smule. - Tilføj derefter tomaterne og til sidst snapbønnerne. - Lad grønsagerne simre under låg i deres egen saft. Rør jævnligt i gryden med en ske – og hold øje med, at gryden ikke koger tør. Gør den det, tilsæt da en smule vand. Efter 30 minutters tid, tjek om bønnerne er færdige (de skal være noget slatne). Krydr med salt og peber efter smag. Retten er færdig og kan serveres med for eksempel ris eller bulgur. Kæresten var meget begejstret for min 'tyrkiske kogekunst' – og hele gryden blev også spist. 🙂 Hvis du vil servere retten kold som en meze, siger kærestens mor, at det vil være godt at hælde lidt olivenolie hen over retten, før den sættes på bordet. Afiyet Olsun Pro tip: Jeg har hørt, at ved brug af 'almindelige grønne bønner'/'haricot verts' er smagen flad – jeg har dog ikke selv forsøgt det. Se om du kan finde dem, der på dansk kaldes for 'snapbønner' (på engelsk 'Romano beans' eller 'runner beans'). Her hjemme bruger vi avokadoolie til varm tilberedning oh olivenolie til kold tilberedning. Avokadoolie og olivenolie er begge ‘sunde olier’, modsat olivenolie er avokadoolien smagfri. Indlægget her er en redigeret (august 2024) udgave af det oprindelige indlæg fra 2020.

Navigations indholdsfortegnelse: Iznik-kakler Eminönü Tegnet af Sinan Større oplevelse end Den Blå Medvirker i DR program Kort Rüstem Pasha Moskéen, en fænomenal moske der alt for ofte ofte overses af de fleste turister i istanbul. Moskéen er opkaldt efter Rüstem Pasha, der var osmannisk storvesir og svigersøn til Sultan Suleiman den Prægtige. Rüstem Pasha Moskéen skiller sig ud med sin delikate brug af de traditionelle İznik kakler, der pryder både interiøret og eksteriøret. Beliggende i Eminönü-kvarteret, kun et stenkast fra den berømte Krydderibasar, tilbyder Rüstem Pasha Moskéen en fredfyldt tilflugt fra de omkringliggende travle gyder - og moskeen ligger endda på 1. sal, oven på nogle butikker i de førnævnte butiksgyder. Moskéen er tegnet af den legendariske osmanniske arkitekt Mimar Sinan, som også står bag nogle af Istanbuls mest imponerende bygninger. Jeg har hørt mange sige, at Rüstem Pasha Moskéen på mange måder er en større oplevelse end et besøg i den legendariske Den Blå Moske. Måske fordi Rüstem Pasha Moskéen tillader en mere intim oplevelse end mange af de store moskéer. Der er gratis adgang til moskéen uden for bønnetider. I Danmark er Rüstem Pasha Moskéen gjort landskendt gennem TV-programmet "Verdensdamerne på DR. Book en historisk Istanbul Byvandring med mitistanbul.dk og oplev blandt andet Rüstem Pasha Moskéen. Klik & Støt bloggen:

Den 15, juli 2016 markerede en skelsættende dag i Tyrkiets historie, da et mislykket kupforsøg rystede landet. Det mislykkede hupforsøg efterlod et ar af politisk ustabilitet og dybe ar i det tyrkiske samfund. Officielt blev kupforsøget udført af en gruppe militære officerer tilhørende en tidligere regeringsallieret religiøs sekt, der forsøgte at vælte den demokratisk valgte regering. Kupmagerne besatte strategiske steder i Ankara og Istanbul og erklærede undtagelsestilstand i et forsøg på at tage magten. Støt bloggen: Men bag de officielle erklæringer florerer der også en række uofficielle rygter og teorier om kupforsøget. Nogle hævder, at regeringen selv planlagde kupforsøget for at retfærdiggøre en efterfølgende udrensning af oppositionen og styrkelse af sin egen magt. Andre spekulerer udenlandske kræfter var involveret i kupforsøget med det formål at destabilisere Tyrkiet. I ugerne efter den 15. juli, arrangerede regeringen masser af politiske stormøder og demonstrationer, under “Demokrati” banneret. Samtidigt gjorde regeringen dagen den 15. juli til en helligdag: ‘Demokratiets dag’. Er du i Tyrkiet den 15. juli 2024, vil du høre det kald fra moskeerne som vi taler om i podcasten Samtaler fra Istanbul #6 (se nedenfor). De tyrkiske myndigheder for religiøse anliggender (Diyanet), har meddelt at 90.000 moskeer over hele landet vil lade kaldet lyde. Podcasten "Samtaler fra Istanbul" sætter i episode #6 fokus på den 15. juli 2016. Min ven Ida, som du mødte i episode #5 og jeg var begge i Istanbul på denne dag. I podcasten taler vi om vores oplevelser og refleksioner oven på den nat i juli tilbage i 2016. Du kan finde podcasten hvor du normalt finder podcasts eller via mitistanbul.dk/podcast Podcast directory

Istanbul synes aldrig helt at stoppe med at overaske. Jeg har boet her i megabyen i godt 10 år, hvor jeg har brugt det meste af min fritid på at opsøge kulturelle perler... og alligevel lykkedes det mig at blive overrasket og opleve noget nyt. Nogle gange er det også en øgenoplevelse' der overrasker mig. Blandt disse overraskelser og skjulte perler er byens mange "Han" - historiske caravanserais, der engang tjente som både nattely og handelscentre for rejsende og handelsmænd. En af de mest fascinerende blandt disse er Büyük Valide Han, som har en særlig plads i Istanbuls hjerte og historie. Istanbul har været et handelscentrum i årtusinder, en position byen skylder sin strategiske placering, der som bekendt og nævnt utallige gange bare her på bloggen, spænder over to kontinenter. I det osmanniske imperiums storhedstid var han'er afgørende for handelsruterne. For disse han-komplekser tilbød ikke kun et sted for handelsmænd at hvile sig og opbevare deres handelsvarer sikkert, men også et sted hvor idéudveksling og kultureudveksling fandt sted, hvilket gjorde han'erne til vigtige sociale og økonomiske knudepunkter. Büyük Valide Han er den største han i Istanbul og står som et vidnesbyrd om byens rige handelshistorie. Bygget i midten af det 17. århundrede af Kösem Sultan, mor til Sultan Murad IV, fungerede denne han oprindeligt som et handelscenter, der lagde hus til utallige handelsmænd fra hele verden. Dens arkitektoniske pragt og strategiske placering gjorde den til et centralt punkt i byens økonomiske liv. I dag står Büyük Valide Han på mange måder som en fortryllende ruin, skjult i plain sight midt i Istanbuls travle Eminönü distrikt. Mens nogle dele af den bruges af lokale håndværkere og butikker, forbliver meget af den uudforsket og bevaret, hvilket tilbyder en sjælden pause fra byens travlhed. I moderne tider er det ikke så meget butikerne og de smp værksteder i han-en der er seværdigheden. Næh, du skal finde vej op til taget, hvor du belønnes med en af de mest betagende og ikoniske udsigter over Istanbul, en visuel fortælling om byens fortid, nutid og fremtid. Transformationen af Büyük Valide Han og mange andre han-er i Istanbul fra blomstrende handelscentre til kulturelle og historiske seværdigheder illustrerer byens evige udvikling. Disse bygninger tjener nu som broer til fortiden, der giver os indsigt i det daglige liv, økonomien og kulturen i det osmanniske imperium. De er levende påmindelser om Istanbul’s evne til at bevare sin rige historie, samtidig med at den tilpasser sig moderne tider. Er du brændt varm på emnet om Istanbul Han, kan jeg anbefale dig fotobogen: Timurtaş Onan: Istanbul'un hanlari I øvrigt udgiver samme fotograf en ny fotobog sidst i marts 2024 "Hans in Istanbul". Se mere på Onans Facebook side. OBS: Det kan være lidt af en udfording at finde op til taget eller helt at få lov at komme der op. Spørg dig frem, og husk at stikke dem der hjælper jer nogle drikkepenge. støt bloggen mitistanbul.dk

Jeg har altid misundet kulturer som den tyrkiske, hvor folk i alle aldre spontant bryder ud i folkedans. Der er noget utroligt smukt og fællesskabsstyrkende ved at se mennesker, unge som gamle, danse sammen til traditionelle toner. I Danmark synes det, som om kun en begrænset del af befolkningen kender til og praktiserer dansk folkedans (selv kender jeg vel et par trin... hvis så mange). Så i lang tid har jeg følt mig en smule af en slags 'kulturfattig' netop på grund af dette savn af en art - men sådan forholder det sig jo slet ikke på nogen måde, for mens det måske er folkedans i Tyrkiet, så er det i Danmark vores allesammens: fællessang. Og så satte jeg mig for at finde ud af lighederne og forskellene... I Tyrkiet er folkedans en integreret del af hverdagskulturen. Dansene varierer fra region til region, hver med deres egne unikke trin og musik. Generationer mødes om denne kulturelle arv og danser sammen, ofte ved festlige lejligheder som bryllupper og nationale helligdage - eller når man nu engang er sammen. Dansene er en social begivenhed, som styrker båndene mellem deltagerne og de mange kulturer, der findes i Tyrkiet. I Danmark har vi en anden form for kulturelt fællesskab, men som også bringer mennesker sammen: fællessang. Fællessang er en dybt forankret tradition, hvor vi samles på kryds og tværs af generationer for at synge sammen fra for eksempel Højskolesangbogen eller ved festlige lejligheder, hvor vi skråler "Vi sejler op ad åen" eller hakker os igennem versefødderne på den sang, familien har skrevet til melodier som "Mor, jeg skal tisse" eller "Jeg en gård mig bygge vil". Den danske fællessang oplever vi også i julen, hvor vi i fællessang går rundt om juletræet, og når vi til Skt. Hans synger med på både Shu-bi-duas og Lange-Müllers versioner af "Midsommervisen". Både den tyrkiske folkedans og den danske fællessang har nogle grundlæggende ligheder. Først og fremmest handler de begge om fællesskab. Begge skaber de en følelse af samhørighed og tilhørsforhold, hvor vi mennesker samles på kryds og tværs af generationer og deltager i denne fælles aktivitet, som vi danskere bare ikke i talesætter som en 'kulturel aktivitet'. Den mest åbenlyse forskel mellem tyrkisk folkedans og dansk fællessang ligger i udtryksformen. Hvor tyrkisk folkedans er en fysisk aktivitet, som involverer kropslig bevægelse og koordination, er fællessang en vokal aktivitet, hvor fokus ligger på stemmen og den musikalske oplevelse. Dansen kræver ofte en større forståelse for koreografi og fysisk udholdenhed, mens sangen kræver en fælles forståelse for melodi og harmoni. Jeg har her beskrevet enkelte af de ligheder og forskelle der er på folkedans og fællessang... men der er mange flere både ligheder og forskelle, jeg håber at vi alle kan finde glæde og inspiration i vores respektive traditioner og måske endda lære lidt af hinanden - selv må jeg indrømme, at jeg er 'bedre' til Halay end til dansk folkedans :ø) Klik & støt bloggen: *vi/danskere/tyrkere har jeg i dette indlæg benyttet som en generaliserende betegnelse