Beyazit-moskéens skjulte historie

Gården foran Istanbuls Beyazit-moské er fyldt med historie. Moskéen er bygget oven på det imponerende Theodosius' Forum fra det 4. århundrede, der med sin gigantiske triumfbue var det største torv i det østromerske, byzantinske imperium.

Det er helt gratis at bruge bloggen - men du må meget gerne støtte mit arbejde med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Quiz: Hvor godt kender du Istanbuls historie?  - Måned for måned: Sådan er vejret i Istanbul - Under glasgulvet i Beyazıt Statsbibliotek

Når du træder ind i gården (avlu) ved Beyazit-moskéen i Istanbul, træder du ind i en fortælling skrevet i sten. Gårdens rolige symmetri er et pragteksempel på osmannisk arkitektur, men dens byggesten afslører en langt ældre og mere kompleks historie.

Det første, man bemærker, er den elegante arkade, der omkranser gården med 24 små kupler, som hviler på 20 imponerende, antikke søjler.

Men giv endelig søjlerne et ekstra kig: De er nemlig ikke ens. Søjlerne består af en blanding af kostbare materialer – fra den dybrøde egyptiske porfyr til den grønne verde antico og spættet granit.

Dette peger direkte på gårdens "hemmelighed": Søjlerne blev ikke lavet til moskéen. De blev hentet direkte fra resterne af Theodosius' Forum, en af Konstantinopels vigtigste og største offentlige pladser, anlagt af kejser Theodosius den Store i det 4. århundrede. Forummet lå præcis dér, hvor moskéen står i dag.

Da sultan Beyazit II gav ordre til at bygge sit imperiale moskékompleks omkring år 1500, var valget af byggematerialer en bevidst og yderst symbolsk handling. Genbrugen var ikke kun praktisk; ved at inkorporere søjler og kapitæler fra hjertet af det byzantinske imperium i sin egen storslåede moské, skabte sultanen et magtfuldt symbol: Det osmanniske rige byggede sin fremtid direkte oven på fortidens faldne imperium.

Også det polykrome (flerfarvede) marmorgulv under dine fødder fortsætter historien. Også her menes stenene at være genbrugt fra de byzantinske ruiner.

Så når du står ved şadırvanen i centrum af gården og lader blikket glide over søjlerne, så er det ikke bare smuk dekoration, men over 1500 års historie samlet på ét sted, hvor byzantinsk pragt er blevet fundamentet og udsmykningen for osmannisk storhed - og for Istanbuls imponerende lag-på-lag-identitet.