Liste: Spændende moskeer i Istanbul
- Martin
- 1. mar. 2024
- 5 min læsning
Opdateret: 15. apr.
Dette indlæg kigger på nogle af de populæreste - og et par mindre kendte - moskeer i Istanbul.
Süleymaniye Camii - Yeni Cami - Eyüp Sultan Camii - Kılıç Ali Paşa Camii - Den Blå Moske - Yeraltı Cami - påklædning - forslag til andre spændende moskeer - vær med til at støtte mitistanbul.dk - lyt til "Samtaler fra Istanbul" - tag med på en Mit Istanbul Byvandring - facebook - instagram - bluesky
Det er ikke moskéer, du mangler, når du besøger Istanbul, for byen har over 3000 af slagsen – i alle størrelser og aldre. Nogle er nybyggede betonklodser eller præget af senmoderne arkitektur, mens andre er tidligere kirker, og så er der alle de mange traditionelle moskéer, bygget af osmanerne.
1 Süleymaniye Camii Hævet over Det Gyldne Horn ligger Süleymaniye Camii. Bygget på den 3. høj i Konstantinopel (Istanbul fra 1930) og tegnet af den berømte arkitekt Mimar Sinan, ligger en af megabyens mest ikoniske moskéer: Süleymaniye Camii.
Ud over den storslåede arkitektur og den omkringliggende park er der også en helt unik udsigt over Det Gyldne Horn med Galata-tårnet på den modsatte side.
Moskéen, der blev bygget på foranledning af sultan Suleyman den Prægtige, er blevet restaureret og delvist genopbygget ad flere omgange siden færdiggørelsen i 1557.
I 1660 ødelagde en brand store dele af moskéen, i 1766 kollapsede kuppeltaget under et jordskælv, og under Første Verdenskrig blev moskéens åbne gård brugt til at opbevare ammunition, hvilket en dag udløste en eksplosion – restaureringen efter eksplosionen stod først færdig i 1950’erne.
Ud over moskéen blev der også bygget en skole, et hospital og et suppekøkken for den fattige del af befolkningen. Ironisk nok huser suppekøkkenet i dag en restaurant for den mere pengestærke gæst. I komplekset finder du også Sultan Suleiman den 1., hans hustru Hurrem Sultans samt arkitekten Mimar Sinans mausoleer.
I marts 2024 åbnede Istanbul Design Museum i gyden, der løber lige nedenfor moskéen.
2 Yeni Cami
Den "Nye Moské" ligger på havnefronten i bydelen Eminönü. Moskéen er en af de mere interessante af slagsen.
I 1597 lod Valide Sultan Safiye (på dansk: kongemoder Safiye) – moder til sultan Mehmed III – befale opførelsen af en moské i byens pulserende handelscentrum, Eminönü. Der blev dog kun bygget i nogle få år, da sønnen døde i 1603, og da den nye sultan Ahmed I ingen interesse havde i hverken moskéen eller bedstemoderen, stoppede han byggeriet og sendte bedstemoderen tilbage til haremmet.
Under den store brand i 1660 blev ruinerne af den halvfærdige moské raseret. Det fik arkitekt Mustafa Ağa til at foreslå moderen til den daværende sultan, Mehmed IV, at hun skulle fuldføre mosképrojektet. Således skulle det ske – og moskéen stod færdig i 1665 med det lidt ændrede navn Yeni Valide Sultan Camii, der i dag forkortes til Yeni Camii.
3 Eyüp Sultan Camii
Moskéen ligger et godt stykke ned ad Det Gyldne Horn. Engang, for et par hundrede år siden, var Eyüp en lille landsby uden for Konstantinopels mure. Men i takt med at industrien voksede, og immigranter fra Balkan bosatte sig i området, blev den lille landsby hurtigt en del af megabyen.
I denne lille landsby lod osmanerne opføre en særlig moské blot 5 år efter erobringen af Konstantinopel – altså i 1458. Placeringen var på ingen måde tilfældig, for det siges, at bannerføreren og en af profetens nærmeste – Abu Ayyub al-Ansari – ligger begravet her, hvor han døde af sygdom under den første arabiske belejring af Konstantinopel i årene 674-678.
Efter mange års misligholdelse fandt en gennemgående genopbygning af moskéen sted i år 1800 – til mere eller mindre det, man møder i dag.
Bydelen Eyüp er magisk; den har stadig en landsbyatmosfære over sig. Smalle, snoede gader har gennem de seneste 30 år forvandlet sig til et livligt handelsområde med masser af souvenirs til både den nysgerrige turist og den religiøse muslim.
4 Kılıç Ali Paşa Camii
I bydelen Tophane ved Karaköy ligger en af de moskéer med en helt særlig historie. Den blev bygget på ordre fra Kılıç Ali – der var gået fra at være en italiensk pirat til at konvertere til islam og derfra bistå osmanernes flåde, blandt andet under slaget om Malta – for til sidst at blive admiral i den osmanniske flåde.
Kılıç Ali ønskede at lade bygge en moské, men blev, med en anelse hån, beordret til, at 'man som admiral kun kunne bygge en moské på vandet'. Kılıç Ali tog udfordringen bogstaveligt, lod en lille bugt i Tophane fylde med jord og kontaktede så den 90-årige arkitekt Mimar Sinan og bad ham bygge et moskékompleks på det inddæmmede område.
Komplekset med en tilhørende skole og hamam stod færdigt i 1580.
Det helt særlige ved denne moské er to slanke søjler, som Mimar Sinan lod placere mod muren indenfor i moskéen. Umiddelbart virker de som pynt, men virkeligheden er en helt anden:
I tilfælde af jordskælv eller jordskred drejer søjlerne rundt om deres akse, og dermed advarer de tilstedeværende om at forlade moskéen øjeblikkeligt.
Ideen synes selvsagt smart, taget i betragtning af, at Kılıç Ali Paşa-moskéen jo blev bygget på en noget sumpet havbund.
Der er nogle pudsigheder ved hele historien om moskékomplekset og om Kılıç Ali selv. Han sad 5 år i algerisk fangenskab, en historie der blev til kapitel XXXIX i Don Quixote de la Mancha. I 1970'erne blev nogle scener fra filmen Hamam indspillet i moskéens tilhørende hamam.
5 Den Blå Moske (Sultan Ahmet Moskeen). Den Blå Moské er måske et af de mest ikoniske landemærker i Istanbul. Moskéen, der stod færdigbygget i 1616, er berømt for sin smukke blå kakkeldekoration fra byen Iznik, som pryder både interiøret og eksteriøret.
Efter Zsitvatorok-fredstraktaten i 1606, der var et knæk for den osmanniske stolthed, lod sultan Ahmet 1. moskéen bygge for at 'genvinde Allahs nåde'.
Beliggende på ruinerne af Det Byzantinske Riges Store Palads, hvor den osmanniske elite havde ladet flere mindre paladser opføre, måtte sultanen dykke i lommerne for at købe jorden. Og da krigen mod Østrig-Ungarn havde været dyr, blev Den Blå Moské bygget under store protester. Faktisk forbød ulemaen* muslimer at bede i moskéen – en regel, som enkelte muslimske sekter i dag stadig holder fast i.
Den Blå Moské er helt sikkert et besøg værd, og selvom der ofte er lange køer for at komme ind, må du ikke miste modet da køerne normalt bevæger de sig hurtigt.
6 Yeraltı Cami - Den 'Underjordiske Moske'
I Karaköy, tæt ved den store færgeterminal, finder du Yeraltı Camii – også kendt som Kurşunlu Mahzen – der ligger i kælderen af en bygning, som oprindeligt blev opført i 711 e.Kr. som en del af Konstantinopels forsvarsanlæg.
Under osmannernes belejring i 1453 benyttede de osmanniske soldater kælderen her som en moské. I årene efter erobringen blev stedet dog brugt som et våbenmagasin.
Det var først i 1700-tallet, at stedet igen blev omdannet til en moské – og genopbygget cirka 50 år senere, efter at et jordskælv havde ødelagt stedet.
Moskéen er selvsagt ikke som nogen anden moské. Den har 54 søjler og strategisk placerede vinduer, der skaber en fredfyldt atmosfære – i hvad der reelt er en kælder. I moskéen er placeret 3 grave, der hver er oplyst med grønt lys.
Der ud over vil jeg også anbefale
Påklædning
Et besøg i en moské kræver, at man lige planlægger sin påklædning en smule. Kvinder skal have dækket ben, skuldre og hår. Mænd skal have dækket benene. Man kan eventuelt låne tørklæder og lignende i moskéen.
