Must-See moskeer i Istanbul
- Martin
- for 5 dage siden
- 7 min læsning
Opdateret: for 5 dage siden
Det er ikke moskéer, du mangler, når du besøger Istanbul, for byen har over 3000 af slagsen – i alle størrelser og aldre. Nogle er nybyggede betonklodser eller præget af senmoderne arkitektur, mens andre er tidligere kirker, og så er der alle de mange traditionelle moskéer, bygget af osmanerne.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul?
Anmelderroste downtenmpo album: The Immersive Istanbul
1 Süleymaniye Camii Sagt lidt 'romantsk' så ligger Süleymaniye Camii hævet over Det Gyldne Horn og bygget på den 3. høj i Konstantinopel. Moskeen er tegnet af den berømte osmanniske arkitekt Mimar Sinan.
Ud over den storslåede arkitektur og den omkringliggende park er der også en helt unik udsigt over Det Gyldne Horn med Galata-tårnet på den modsatte side.
Ud over moskéen blev der også bygget en skole, et hospital og et suppekøkken for den fattige del af befolkningen. Ironisk nok huser suppekøkkenet i dag en restaurant for den mere pengestærke gæst. I komplekset ligger også mausoleerne for sultan Süleyman den 1., hans hustru Hürrem Sultan og den stedets aktikt, Mimar Sinan.
2 Yeni Cami
Den Nye Moské ligger helt nede ved havnefronten i Eminönü - lige ved siden af hovedindgangen til Krydderibasaren. Det er et af de steder, de fleste besøgende kommer forbi, men de færreste kender historien bag.
Historien begynder i 1597, da Safiye Sultan, mor til sultan Mehmed III og dermed rigets magtfulde kongemoder, besluttede at opføre en stor moské midt i byens travle handelscentrum.
Men projektet gik hurtigt i stå. Da Mehmed III døde i 1603, mistede Safiye Sultan sin indflydelse, og byggeriet blev opgivet. Den halvfærdige moské kom til at stå som en forladt byggeplads i årtier.
Først efter en stor brand, der hærgede byen i 1660, kom der igen liv i projektet. Den halvfærdige moské var blevet hårdt beskadiget, og arkitekten Mustafa Ağa overtalte Turhan Hatice Sultan - mor til den daværende sultan Mehmed IV - til at færdiggøre byggeriet.
Fem år senere, i 1665, stod moskéen endelig færdig. Den fik navnet Yeni Valide Sultan Camii, men i dag kender de fleste den blot som Yeni Camii - Den Nye Moské.
3 Eyüp Sultan Camii
Eyüp Sultan Camii ligger et godt stykke inde ad Det Gyldne Horn. Mange besøgende holder sig til den historiske halvø, og derfor når de aldrig ud til Eyüp. Det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt.
I dag er Eyüp en bydel i Istanbul, men sådan har det ikke altid været. For et par hundrede år siden var det en lille landsby uden for Konstantinopels mure. Først da industrien voksede frem, og mange immigranter fra Balkan slog sig ned her, blev landsbyen gradvist opslugt af storbyen.
Moskéen blev opført allerede i 1458 - fem år efter osmannerne erobrede Konstantinopel. Placeringen var langt fra tilfældig. Ifølge traditionen ligger Abu Ayyub al-Ansari begravet her. Han var bannerfører og en af profeten Muhammeds nærmeste ledsagere og døde under den første arabiske belejring af Konstantinopel i årene 674-678.
Bydelen har stadig en særlig stemning. De små, snoede gader er fyldt med caféer, restauranter og butikker, der sælger alt fra souvenirs til religiøse genstande. Det er et sted, hvor pilgrimme, lokale og besøgende mødes - og et sted, jeg altid synes er værd at lægge vejen forbi.
4 Kılıç Ali Paşa Camii
Kılıç Ali Paşa Camii ligger i Tophane - lige over for Istanbul Modern og kun få minutters gang fra Karaköy. Alligevel er det de færreste, der stopper op og går indenfor.
Moskéen blev opført på ordre fra Kılıç Ali Paşa. Hans livshistorie er næsten lige så bemærkelsesværdig som moskéen selv. Han blev født i Syditalien, taget til fange af osmanniske sørøvere og konverterede senere til islam. Siden gjorde han karriere i den osmanniske flåde, deltog blandt andet i slaget om Malta og endte som storadmiral.
Da Kılıç Ali ønskede at bygge en moské, fik han efter sigende den spydige besked, at en admiral kun burde bygge sin moské på vandet.
Det tog han bogstaveligt.
En lille bugt i Tophane blev fyldt op med jord, og Kılıç Ali bad den aldrende Mimar Sinan om at tegne en moské på det nye landområde. Sammen med en skole og et hamam stod den færdig i 1580.
Inde i moskéen står to slanke marmorsøjler, som ifølge en lokal fortælling fungerer som et tidligt varslingssystem. Hvis jorden begynder at bevæge sig, kan søjlerne dreje en smule om deres egen akse og advare de tilstedeværende om, at noget er galt. Om historien er sand, ved ingen med sikkerhed, men den passer godt til en moské, der blev opført på opfyldt havbund.
5 Den Blå Moske (Sultan Ahmet Moskeen). Den Blå Moské er uden tvivl et af Istanbuls mest ikoniske vartegn. Den stod færdig i 1616 og er især kendt for de tusindvis af blå Iznik-fliser, som pryder moskéens indre og har givet den dens populære navn.
Historien bag moskéen er mindst lige så interessant. Efter fredsaftalen i Zsitvatorok i 1606 - som mange opfattede som et prestigetab for osmannerne - ønskede sultan Ahmed I at genvinde Allahs gunst. Derfor besluttede han at opføre en storslået kejsermoské.
Placeringen var heller ikke tilfældig. Moskéen blev opført på området, hvor det Byzantinske Riges Store Palads engang lå. Jorden tilhørte private, og sultanen måtte købe den, før byggeriet kunne gå i gang.
Projektet blev dog mødt med kritik. Normalt blev kejsermoskéer finansieret med krigsbytte, men Ahmed I havde ingen store militære sejre bag sig. Derfor blev byggeriet betalt af statskassen, hvilket fik flere religiøse lærde til at protestere. Nogle mente endda, at muslimer ikke burde bede i moskéen - en holdning, som enkelte små muslimske grupper fortsat holder fast i.
Den Blå Moské er i dag en af Istanbuls mest besøgte seværdigheder. Der kan være lange køer ved indgangen, men de bevæger sig som regel hurtigt, så lad dig ikke afskrække.
6 Yeraltı Cami - Den 'Underjordiske Moske'
Lige ved færgeterminalen i Karaköy gemmer Yeraltı Camii sig under gadeniveau. Det er en af de mest usædvanlige moskéer i Istanbul - og et sted, mange passerer uden at ane, at den findes.
Den underjordiske bygning er fra begyndelsen af 700-tallet, hvor den blev opført som en del af Konstantinopels forsvarsværk ved indsejlingen til Det Gyldne Horn. Efter den arabiske belejring af byen opstod fortællingen om, at arabiske soldater havde bedt her, og at de tre gravmæler i moskéen tilhører tidlige muslimske skikkelser, der faldt under belejringen. Historien lever stadig, men kan ikke dokumenteres.
Efter osmannernes erobring af Konstantinopel blev bygningen i en periode brugt som våbenmagasin, inden den blev indviet som moské i midten af 1700-tallet.
Det særlige ved Yeraltı Camii er stemningen. Moskéen ligger under jorden og bæres af 54 kraftige søjler, mens små vinduer lukker dagslyset ind og skaber en overraskende rolig atmosfære. De tre gravmæler, oplyst af grønt lys, gør stedet til et vigtigt valfartsmål for mange troende og bidrager til følelsen af at befinde sig et helt særligt sted.
7. Rüstem Paşa Camii
Få hundrede meter fra Krydderibasaren, midt i de travle handelsgyder i Eminönü, gemmer en af Istanbuls smukkeste moskéer sig. Rüstem Paşa Camii ligger hævet over butikkerne og er let at gå forbi, hvis man ikke ved, den er der.
Moskéen blev tegnet af Mimar Sinan og stod færdig i 1563 på foranledning af storvesiren Rüstem Paşa, der var gift med Mihrimah Sultan - datter af Sultan Suleyman den Prægtige og Hürrem Sultan.
Det særlige ved Rüstem Paşa Camii er de enestående Iznik-kakler, som dækker store dele af væggene. Mange betragter dem som de fineste bevarede eksempler på osmannisk flisekunst. De blå, turkise, grønne og røde mønstre gør moskéen til et af de mest farverige religiøse bygningsværker i Istanbul.
Moskéen blev bygget oven på et handelskompleks med butikker i stueplan. Derfor skal man op ad en trappe med høje trin for at komme ind. Netop den lidt skjulte placering er en af grundene til, at mange turister går lige forbi uden at opdage den.
Kontrasten mellem de hektiske handelsgader udenfor og den rolige atmosfære indenfor er slående. Selvom moskéen ligger midt i et af Istanbuls mest travle områder, er her ofte overraskende stille, og det er et oplagt sted at opleve en klassisk osmannisk moské uden de lange køer.
8. Küçük Ayasofya Camii (Den Lille Hagia Sophia)
Går du fra Den Blå Moské, skal du ned ad den stejle bakke mod Marmarahavet. Du passerer resterne af Sphendone - den buede ende af den gamle Hippodrom - zigzagger mellem turistbusser og smalle fortove. Og så, næsten uden varsel, åbner gården sig foran dig.
Her ligger Küçük Ayasofya Camii.
Den hesteskoformede gård med tehave, gamle træer og små kunsthåndværksværksteder føles som en helt anden verden end den, du lige er gået igennem. Her sænker tempoet sig automatisk.
Bygningen blev opført i årene 527-536 under kejser Justinian I, altså få år før Hagia Sophia. Dengang var den en kirke viet til helgenerne Sergios og Bakchos og regnes i dag for at være en slags forløber for Hagia Sophia. Efter osmannerne erobrede Konstantinopel i 1453, blev kirken omdannet til moské.
Indenfor er det ikke størrelsen, der gør indtryk, men detaljerne. De slanke marmorsøjler bærer nogle helt fantastiske byzantinske kapitæler. Kigger du godt efter, kan du stadig finde monogrammerne for kejser Justinian I og kejserinde Theodora, hugget direkte ind i stenen for næsten 1.500 år siden.
Rummet er enkelt. Næsten nøgent. Alligevel er det svært ikke at stoppe op et øjeblik og kigge op mod kuplen eller lade hånden glide hen over de gamle marmorsøjler. Det er et af de steder, hvor historien ikke står bag glas - den er en del af selve bygningen.
Küçük Ayasofya får sjældent samme opmærksomhed som Hagia Sophia eller Den Blå Moské. Det er synd. For spørger du mig, er det et af de steder, der bedst viser, hvorfor Istanbul er noget helt særligt.
Påklædning
Et besøg i en moské kræver, at man lige planlægger sin påklædning en smule. Kvinder skal have dækket ben, skuldre og hår. Mænd skal have dækket benene. Man kan eventuelt låne tørklæder og lignende i moskéen.
Indlægget her er oprindeligt fra januar 2024. senest opdateret jule 2026
