top of page

City Cats of Istanbul – katte, kvarterer og kærlighed til byen


Bogholder et billede af en bog med en kat foran et bymiljø. Teksten "CITY CATS OF ISTANBUL" står øverst. Katten ser rolig ud.

Der findes næppe en by i verden, hvor katte er så meget en del af gadebilledet som i Istanbul. I City Cats of Istanbul har den hollandske fotograf Marcel Heijnen fanget netop denne særlige symbiose mellem mennesker, dyr og byrum – i en fotobog, der emmer af varme, poesi og kærlighed til byens pelsklædte beboere.


👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Du kan støtte bloggen med en lille donation ❤️   - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Istanbul: Byens fælleshunde & katte - Kadiköys Katte: Istanbuls nuttede Charmetrolde


Bogen består af over 90 farvefotografier, taget i Istanbuls gyder, baggårde og havneområder. Heijnens blik er nænsomt og nysgerrigt – han fanger ikke bare kattene, men også de teksturer og stemninger, som omgiver dem: afskallede vægge, slidte trædøre og solstriber på brostenene. Der opstår et næsten meditativt samspil mellem byens patina og de dyr, der lever midt i den.


Layoutet er legende og sjovt sat op. Mellem billederne finder man små citater, korte haikus og små finurlige kommentarer set fra kattens synspunkt – alt sammen med et glimt i øjet. Det giver bogen et uformelt og menneskeligt præg. Det føles lidt som at bladre i en dagbog over et Istanbul, hvor tiden står stille et øjeblik – og kattene har hovedrollen.


Jeg bliver altid en smule varm om hjertet, når jeg opdager billeder af katte (og en enkelt hund), som jeg selv møder næsten dagligt i mit nabolag her i Kadıköy. Mange af dem vil også virke bekendte for besøgende, der har vandret gennem byens gader og hilst på de samme pelsklædte personligheder. Det giver bogen et næsten hjemligt præg – som et kærligt spejl af det Istanbul, vi alle deler.


City Cats of Istanbul er ikke en tung kunstbog, men en stille – og lidt nuttet – hyldest til byens hverdagsmagi. Den rammer lige dér, hvor Istanbul altid er bedst: mellem det rå og det poetiske, mellem virkelighed og drøm. Måske er det i virkeligheden det mest alsidige – og personlige – souvenir, man kan tage med sig fra byen.


Udgiver Thames & Hudson

Fotograf Marcel Heijnen


Køb bogen

  • Amazon Tyrkiet / Amazon generelt.

  • Saxo.com

  • I Istanbul kan du tjekke større boghandlere som Istanbul Kitapchi, der findes på en del af byens museer, udstillingshaller og større færgeterminaler samt specialboghandlere og kunst-/fotobogforretninger, især i områder som Beyoğlu, Galata, Karaköy eller Kadıköy.

  • Besøg Cat Museum Istanbul (i Galata-området) - det er muligt, at de sælger bogen, da Heijnen’s bogudgivelse blev lanceret dér, og bogen indeholder forord af Cat Museum Istanbuls stifter.  


(OBS: Bloggen modtager IKKE kommission fra linksene ovenfor!)

 
 

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

© ℗ 2020-2025 by Mit Istanbul DK - Strexen Media, Martin Strecker
 

bottom of page