Modsat hvad mange tror, så var skiftet til Istanbul fra Konstantinopel ikke noget der skete hen over natten. Og så har det i virkligheden ikke meget at gøre med Osmannernes indtagelse af byen, men mere Osmannernes fald og fødslen af republikken.
Faktisk var det først i 1930, at navneskiftet fra Konstantinopel til Istanbul officielt blev gennemført. Da den Tyrkiske republik blev grundigt og udråbt den 29. oktober 1923, gik man, under ledelse af Atatürk, i gang med at samle stumperne af det tyrkiske folk: Ud med det Osmannerrige der havde kørt landet i sænk og ind med en ny fællesfølelse af en national stolthed.
Indførelsen af et nyt alfabet, Solsprogsteorien og Den Tyrkiske Historietese var blandt de mange redskaber som Atatürk og hans regering brugte til at fremme den tyrkiske fortælling og 'nationale stolthed' (læs mere om dette her).
Og nu skulle en officiel navneændring af Konstantinopel være et signal på bruddet med Osmannerne og fødslen af en ny æra, det tyrkiske folk og den tyrkiske republik.
Istanbul havde allerede været en almindelig betegnelse for byen inden navneskiftet blev officielt anerkendt.
Navnet "Istanbul" stammer nemlig højesttænkeligt fra det græske udtryk "εἰς τὴν Πόλιν" (eis tēn pólin), hvilket betyder "til byen". Betegnelsen blev populariseret af lokalbefolkningen op i gennem århundrederne og blev hurtigt en del af det daglige sprog... nok også fordi det er en hel del nemmere at sige.
I 1930 blev navnet Istanbul officielt gjort til den eneste betegnelse for byen efter vedtagelsen af en ny navnelov. Men processen med at skifte navnet foregik relativt gradvist gennem medierne og den offentlige bevidsthed.
Men skønt navnet er ændret for at skabe en national følelse, så er det det gamle Konstantinopel der med sin imponerende historie er leveringsdygtig af den nationale stolthed.
I anledning af 500 året for Konstantinopels fald til Osmannerne indspillede den kanadiske vokal-gruppe The Four Lads i 1953 sangen "Istanbul (Not Constantinopel)"
---
Du kan finde mere information om Martin, der har skrevet indlægget, ved at klikke på navn/billede øverst i indlægget.
Tak til dig og The Four Lads... ☺️