Da Tyrkiet mente, at alle verdens sprog stammede fra tyrkisk

Martin
18. okt. 2023
4 min læsning

Antik sepiaillustration af en sol med menneskeansigt og stråler, centralt placeret på lys baggrund.

I 1930’erne fik Solsprogsteorien opbakning i kredse omkring Atatürk. Teorien er for længst afvist, men fortæller stadig en fascinerende historie om den unge tyrkiske republik og dens søgen efter identitet.

Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul?

Kunne alle verdens sprog stamme fra tyrkisk?

Det lyder som noget, der er opfundet sent på aftenen over et par glas rakı. Men i 1930’ernes Tyrkiet fandtes der faktisk en teori, som hævdede netop det.

Ifølge den såkaldte Solsprogsteori (Güneş Dil Teorisi) kunne alle verdens sprog spores tilbage til ét oprindeligt sprog - og dette ur-sprog var angiveligt tyrkisk.

I dag er teorien for længst afvist af sprogforskere. Men historien bag den er stadig fascinerende, fordi den fortæller noget om den unge tyrkiske republik og den tid, den blev skabt i.

Da solen blev sprogets ophav

Solsprogsteorien opstod i 1930’erne blandt en gruppe tyrkiske sprogforskere og intellektuelle.

Grundtanken var, at menneskets første ord opstod som reaktion på solen. Solen blev betragtet som livets kilde, og de første lyde, mennesker udstødte for at beskrive den og dens kræfter, skulle ifølge teorien have udviklet sig til verdens første sprog.

Dette første sprog var angiveligt tyrkisk.

Herfra skulle sproget have spredt sig til resten af verden og gennem årtusinder udviklet sig til de mange forskellige sprog, vi kender i dag.

Set med moderne øjne virker teorien temmelig fantasifuld. Men i sin samtid blev den faktisk taget alvorligt af dele af det tyrkiske establishment.

Atatürk og sproget

En vigtig årsag var Mustafa Kemal Atatürk.

Republikkens grundlægger interesserede sig oprigtigt for sprog, historie og identitet. Han fulgte sprogreformerne tæt og engagerede sig personligt i arbejdet med at styrke og modernisere tyrkisk.

Det var også i disse år, at Tyrkiet gennemførte en af de mest omfattende sprogreformer i moderne tid.

I 1928 blev det osmanniske alfabet erstattet af det latinske alfabet. Samtidig arbejdede staten på at reducere antallet af arabiske og persiske låneord i sproget og skabe et mere tyrkisk tyrkisk.

Sproget blev med andre ord en central del af opbygningen af den nye republik.

Mere end en sprogteori

For at forstå Solsprogsteorien er det vigtigt at forstå tiden, den opstod i.

Republikken var stadig ung. Det Osmanniske Rige var kollapset, og befolkningen havde gennemlevet årtier med krige, territoriale tab og enorme omvæltninger.

Der var behov for at skabe en ny fælles fortælling om, hvem tyrkerne var, og hvilken rolle de havde spillet i historien.

I det lys var det naturligvis en tillokkende tanke, at tyrkerne ikke blot havde bidraget til civilisationens udvikling, men måske ligefrem havde stået ved begyndelsen af verdens sproglige historie.

Solsprogsteorien gav også en bekvem forklaring på de mange udenlandske ord i tyrkisk. Hvis alle sprog i sidste ende stammede fra tyrkisk, kunne låneordene ses som sproglige slægtninge, der blot var vendt hjem igen.

Problemet

Der var blot ét problem.

Der fandtes ingen videnskabelige beviser.

Selv i 1930’erne mødte teorien betydelig skepsis blandt mange lingvister. Kritikerne påpegede, at den byggede på spekulationer og kreative fortolkninger snarere end dokumenterbar forskning.

Moderne sprogvidenskab bygger på systematiske sammenligninger mellem sprog, historiske kilder og dokumenterede lydforandringer. Solsprogsteorien kunne ikke levere den type dokumentation.

Efter nogle år begyndte interessen gradvist at aftage, og allerede inden Atatürks alt for tidlige død i 1938 var teorien på vej ud af den officielle debat.

Historien er stadig interessant

I dag er der ingen seriøse sprogforskere, som tillægger Solsprogsteorien videnskabelig værdi. Men hvis man vil forstå, hvorfor teorien opstod, er det værd at huske den tid, den blev skabt i.

Den unge republik var stadig ved at finde sine ben efter sammenbruddet af Det Osmanniske Rige. Mange mennesker havde oplevet krige, usikkerhed og tab. Der var et stærkt ønske om at skabe en ny fælles identitet og give befolkningen tro på fremtiden.

I det lys bliver Solsprogsteorien mindre et spørgsmål om sprogvidenskab og mere et udtryk for den nation-building, som mange nye stater gennem historien har været igennem.

Tyrkiet var på ingen måde alene. I mellemkrigstidens Europa florerede også talrige teorier om nationale storhedstider, særlige folkeslag og glorværdige historiske rødder. Solsprogsteorien skal derfor også ses som et barn af sin tid.

Lever idéen videre?

Selve Solsprogsteorien er for længst lagt på hylden.

Men idéen om et tæt fællesskab mellem de tyrkisktalende folk lever videre i andre former.

I de senere år har der blandt andet været diskussioner om et fælles turkisk alfabet, som kunne gøre det lettere for tyrkisktalende befolkninger fra Anatolien til Centralasien at læse hinandens sprog.

Tilhængerne ser det som en styrkelse af kulturelle og historiske bånd. Kritikerne peger på, at forskellene mellem sprogene fortsat er betydelige. Læs: Et lille mahalle i Istanbul med en meget stor verden: Türk Dünyası

Uanset hvad man mener om den idé, er den noget mere jordnær end Solsprogsteorien.

For selv om tyrkisk har sat sit aftryk mange steder gennem historien, er der trods alt et stykke vej til påstanden om, at dansk, engelsk, kinesisk og swahili alle udspringer af det samme tyrkiske ur-sprog.

Men som historisk fortælling giver Solsprogsteorien et fascinerende indblik i en tid, hvor den unge republik forsøgte at definere sig selv, finde sin plads i verden og skabe en ny fortælling om sin egen historie.