Yeldeğirmeni - Kadıköys mest charmerende kvarter

Der er dele af Istanbul, der larmer, glimter og buldrer af liv.

Og så er der Yeldeğirmeni - et lille, næsten skjult kvarter midt i Kadıköy, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor man stadig kan høre lyden af en symaskine bag et åbent vindue.

👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Du kan støtte bloggen med en lille donation ❤️      Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube  Læs også: Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul

Tag med mig på en Walk&Talk

Der er dele af Istanbul, der larmer, glimter og buldrer af liv.

Og så er der Yeldeğirmeni - et lille, næsten skjult kvarter midt i Kadıköy, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor man stadig kan høre lyden af en symaskine bag et åbent vindue.

Når man går fra havnen og bevæger sig op gennem de små gader, ændrer lydene sig.

Trafikken forsvinder, og i stedet hører man stemmer, latter og musik fra åbne vinduer.

Her bor jeg.

Og hver dag minder kvarteret mig om, hvorfor det ikke altid er de store ting, der gør Istanbul så fortryllende - men alt det små: duften af friskbagt brød, lyden af en espresso, og synet af en kat, der ruller sig i solen foran en håndarbejdsbutik.

Yeldeğirmeni er Kadıköys mest underspillede café-kvarter.

Her finder du ikke de hippe designbarer fra Moda eller de støjende night-clubs, men små rolige caféer fulde af personlighed, lokale stamgæster og folk, der er valfartet tværs gennem Istanbul for at nyde en kop kaffe og et stykke kage.

Steder som Müjgan, Küff og Cafe Mu - bare for at nævne et par stykker - er blevet en del af kvarterets rytme, med duften af kaffe, brød og friskmalede bønner i gadebilledet.

Lad os mødes til en Walk&Talk om livet som dansker i Istanbul, historien og kulturen. Læs mere og book en Walk&Talk her: mitistanbul.dk/walktalk

Og så er der kattene.

De er overalt. De ligger på trappesten, følger dig gennem gaderne og hilser fra caféernes vindueskarme.

Her i Yeldeğirmeni har de fået selskab af et par godmodige gadens hunde, som hele kvarteret har taget til sig.

De kender deres ruter og deres mennesker - og bliver passet og fodret af både beboere og caféfolk.

Midt i det hele, lige op ad Atatürk Gymnasium, ligger Yeldeğirmeni Sanat.

Stedet er en tidligere fransk katolsk kirke og skole fra slutningen af 1800-tallet, tilknyttet Notre Dame du Rosaire-ordenen.

Bygningen blev restaureret af Kadıköy Kommune og genåbnede i 2014 som kulturhus med jazz- og klassiske koncerter, performance og udstillinger.

Restaureringen er virkelig vellykket, og et kig ind i, hvad der engang var et kirkerum, er bestemt værd at sætte på tjeklisten ved et besøg i bydelen.

Navnet Yeldeğirmeni betyder bogstaveligt talt “vindmølle”.

Her på bakkerne stod byens møller i 1700-tallet og malede mel til sultanens hof.

Samtidig skød der en række bagerier op i området - og selvom møllerne for længst er væk, er der stadig flere bagerier her end i de fleste andre bydele i Istanbul.

Men historien om Yeldeğirmeni går langt længere tilbage.

Området var engang en del af den antikke by Kalkedon - den “blinde by”, som grækerne ifølge traditionen kaldte den, fordi dens grundlæggere ikke indså, hvor meget smukkere stedet på den modsatte bred af Bosporus var.

Kalkedon blev grundlagt omkring 30 år før Byzans, det senere Konstantinopel, og meget tyder på, at det oprindelige byområde strakte sig op over bakkerne, hvor Yeldeğirmeni og Haydarpaşa ligger i dag.

Ved Haydarpaşa Station foregår der i dag store arkæologiske udgravninger, hvor man har fundet rester af bymure, grave, templer og fundamenter fra den antikke havnefront.

Meget tyder på, at en del af bymuren har fulgt et forløb fra Haydarpaşa op mod det moderne Söğütlüçeşme og videre omkring Altiyol - hvor der i 1970’erne blev gjort betydelige fund - før den fortsatte ned mod det nuværende Moda.

Det var også her i Yeldeğirmeni, at den unge Euphemia voksede op med sin familie i begyndelsen af det 4. århundrede.

Hun led martyrdøden et sted her i nærheden under kejser Diocletians forfølgelser af de kristne.

Senere blev der i hendes navn opført en stor katedral i Kalkedon, og hendes jordiske rester kom til at spille en afgørende rolle i Koncilet i Kalkedon i år 451, hvor de blev fremvist som hellige relikvier og kom til at definere kirkens forståelse af Kristi natur.

Flere århundreder senere ændrede området igen karakter.

Møllerne, som gav kvarteret sit navn, blev fjernet, da man i slutningen af 1800-tallet begyndte forberedelserne til den nye hovedstation, Haydarpaşa.

Området blev herefter tildelt de mange ingeniører og bygmestre - fra blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien og flere andre lande - som fik lov til at skabe deres egne små miljøer på bakken.

Her opstod et rigt og sammensat kvarter, hvor hvert lille samfund byggede sine egne kirker, skoler og børnehjem: katolske og ortodokse kirker, synagoge og moské, tyskskole, franskskole og jødisk skole - alt sammen side om side.

Flere af disse bygninger fra omkring år 1900 står stadig i gadebilledet her i Yeldeğirmeni.

Haydarpaşa åbnede i 1908, og Yeldeğirmeni trivedes som et af Kadıköys mest mangfoldige og levende kvarterer.

Mange af de gamle bygninger er siden blevet nænsomt restaureret, og der er kommet nye værksteder, atelierer og små gallerier til.

Her bor musikere, håndværkere, lærere og arkitekter side om side - et nabolag med kreative kræfter og en særlig samhørighed.

Kort sagt: Yeldeğirmeni er et sted, hvor man hilser på hinanden.

Jeg har skrevet et mere dybdegående og analyserende indlæg om Kadıköy og bydelens historie, som kan læses her: En kort fortælling om Kadikoy

Yeldeğirmeni udgør en del af Rasimpaşa Mahallesi i Kadıköy.

Ifølge opgørelser fra begyndelsen af 2010’erne bor der omkring 16.000 mennesker her - og det passer sikkert meget godt. Dengang var familierne større, men siden er nogle huse revet ned, så det hele går nok nogenlunde op.

Området rummer et væld af vægmalerier fra Mural Istanbul Festival, flere mindre teatre og et hav af gadekatte, der nærmest udgør en befolkning for sig selv.

Yeldeğirmeni er ikke et sted for store overskrifter.

Men det er et sted, der sætter sig fast - med duften af kaffe, lyden af stemmer mellem de gamle huse og en brise fra havet nede ad bakken.

Fra gaderne heroppe kan man ane Bosporus mellem husene - som et løfte om, at alt i Istanbul på en eller anden måde hænger sammen.

Går du en tur her en tidlig morgen eller en sen eftermiddag, når solen rammer væggene i orange, forstår du, hvorfor kvarteret er blevet et lille fristed midt i metropolen.