Synspunkt: Gæstfrihed vs. Service: To sider af samme mønt i Tyrkiet?

I dette indlæg sammenligner jeg den varme, spontane tyrkiske gæstfrihed med den måske mere formelle, serviceorienterede danske tilgang. Modsatrettede sider af samme mønt, eller kulturelle forventninger? Vil du være med til at støtte bloggen?

Lad mig slå det helt klart: jeg er vild med Tyrkiet, kulturen og menneskene – ellers boede jeg vel ikke her. Tyrkiet og tyrkerne er kendt for en overvældende gæstfrihed. Masser af varme smil, hjertelige velkomster og en generøs åbenhed præger mødet med den tyrkiske befolkning.

Taxachauføren, der byder dig velkommen, den uventede kop te hos en fremmed, de mange personlige spørgsmål der stilles af personer du møder på sin vej – mens dette både er autentisk og hjertevarmt, er det ofte enormt grænseoverskridende for os vikinger.

Men gæstfrihed og service er ikke synonymer, og heri ligger en interessant kontrast. For mens den tyrkiske gæstfrihed er ubestridelig, halter servicen ofte bagefter. På langt de fleste spisesteder fjernes tallerkenen i sekundet, du tager den sidste bid, mens andre ved bordet stadig spiser. Jeg ser det som en velmenende handling, der dog savner forståelse for individuel rytme og behov.

Lignende oplevelser kan man have i mange sammenhænge: en taxachauffør, der ikke per automatik rykker forsædet frem og giver plads til passageren der stiger ind på bagsædet, eller en restaurant, hvor opmærksomheden er mere sporadisk end konstant.

Det er gæstfrihed på sine egne præmisser, ikke nødvendigvis service ud fra en vestlig forståelse.

At tale om kultur og kulturforskelle er et sensitivt emne, måske især i kulturer hvor det at være "kritisk" ofte misforstås som "had". Så lad mig igen slå fast, at dette indlæg ikke er en kritik, men snarere en observation af kulturelle forskelle.

I Danmark, hvor gæstfriheden måske er mere tilbageholdende, er servicen ofte mere poleret og præcis.

I Danmark møder jeg ikke det samme niveau af spontan, uhøjtidelig venlighed og åbenhjertig gæstfrihed, men der er til gengæld større fokus på at imødekomme individuelle behov og levere service på et mere forudsigeligt og standardiseret niveau.

Spørgsmålet er derfor ikke, om det ene er bedre end det andet, men snarere en erkendelse af, at gæstfrihed og service udtrykkes og forstås forskelligt på tværs af kulturer. Begge har deres styrker og svagheder, og oplevelsen af den ene eller anden afhænger i høj grad af ens egne forventninger og kulturelle baggrund.

Jeg kunne sagtens gå ind i en længere debat om 'definerede arbejdsopgaver' eller 'arbejdsgivere der micro-manager' og 'hiraki eller flad struktur' - om ansvar eller ej...det bliver måske en anden gang... hvem ved?

Måske handler det om at justere vores forventninger til serviceniveauet i Tyrkiet i overensstemmelse med den tyrkiske kulturforståelse af gæstfrihed. Ligesom ikke danskere skal justere deres forventninger til dybe spørgsmål og svar i Danmark hvor vi måske kompenserer for en lidt overfladisk gæstfrihed med et højt serviceniveau.

Hvad siger du?

/Martin - mitistanbul.dk