Hvad har Danmarks Grevinde Danner og Hagia Sophias kejserinde Theodora tilfælles?
- Martin
- for 19 timer siden
- 4 min læsning

Der er omkring 1.300 år mellem kejserinde Theodora og Grevinde Danner. Alligevel er der én historisk parallel mellem de to kvinder, som jeg ikke har kunnet slippe, siden jeg fik øje på den.
Støt bloggen: byd mig på en kop virtuel kaffe køb digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Jeg ved godt, at sammenligningen måske kan lyde lidt søgt og konstrueret, men hør mig lige.
For jo mere jeg dykker ned i historien om kejser Justinian I’s hustru, Theodora, og kong Frederik VII’s hustru, Louise Rasmussen - den senere Grevinde Danner - desto flere ligheder dukker der op. Ikke fordi deres liv var ens, men fordi de begge måtte lægge ryg til slående ens smædekampagner. Og fordi de - trods omkring 1.300 år mellem sig - valgte at bruge deres position til at give nogle af samtidens mest udsatte kvinder bedre rettigheder, større beskyttelse og flere muligheder for at skabe sig et nyt liv.
Både Theodora og Grevinde Danner havde haft en karriere på scenen, længe før de blev gift med rigets mægtigste mand.
Theodora voksede ikke op i kejserpaladset, men i skyggen af Hippodromen. Hendes far var efter alt at dømme bjørnepasser - næppe et job, der gav adgang til de fine saloner - og familien tilhørte samfundets absolutte nederste lag.
Hun optrådte som skuespiller i Konstantinopel. I 500-tallet var skuespillerfaget tæt forbundet med prostitution, og om Theodora selv havde arbejdet som prostitueret, kommer vi sandsynligvis aldrig til at vide med sikkerhed. De mest berygtede historier om hendes ungdom stammer fra den samtidige historiker Prokopios’ Den Hemmelige Historie.
Louise Rasmussen begyndte livet med stort set alle kort imod sig. Hun blev født uden for ægteskab af en mor, der var tjenestepige, og en ukendt far. I 1800-tallet var det et socialt stempel, der kunne følge et menneske fra vugge til grav. At hun overhovedet kom ind på balletskolen ved Det Kongelige Teater, senere gjorde karriere som balletdanserinde og endte som kongens hustru, var intet mindre end en social sensation. For store dele af samtidens borgerskab blev det mødt med en blanding af forargelse, klassesnobberi og jalousi - og gav næring til de smædekampagner, der fulgte.
Hun fået et barn udenfor ægteskab, længe før hun blev gift med Frederik VII. For mange var det blot endnu et bevis på, at hun aldrig burde have været en del af kongehuset.
Jo mere jeg læser om de to kvinder, desto mere slår det mig, hvor ens smædekampagnerne egentlig var.
Theodora blev beskrevet som seksuelt umættelig. Grevinde Danner blev udsat for rygter om et grænseløst sexliv med kongen - blandt andet den berømte fortælling om, at de skulle have kravlet rundt på gulvet med fjer bagi. Om historierne var sande, var næsten underordnet. Formålet var at fremstille kvinderne som moralsk fordærvede og dermed uværdige til deres position.
Hun blev samtidig beskyldt for at styre kejser Justinian gennem sin seksualitet. Grevinde Danner blev fremstillet som kvinden, der havde forført kongen og trak i trådene bag kulisserne. Om Theodora skrev Prokopios et af historiens mest berygtede smædeskrifter. Om Grevinde Danner skrev man smædeviser, tegnede karikaturer og fremstillede ligefrem små satirefigurer, som kunne købes og stilles frem i hjemmene.
Det var dog ikke kun smædekampagnerne, der for alvor fik brikkerne til at falde på plads.
Det var i høj grad den måde, hvorpå de to kvinder valgte at bruge den magt og indflydelse, de pludselig havde fået.
Som kejserinde var Theodora med til at gennemføre love, der styrkede kvinders retsstilling. Hun arbejdede imod handel med kvinder og piger, gav kvinder bedre muligheder for at forlade voldelige ægteskaber og lod oprette et kloster, hvor kvinder kunne forlade prostitutionen og begynde et nyt liv. I dag lyder et kloster måske ikke som den store frihed. Men i 500-tallet gav det kvinder en mulighed, de ellers ikke havde.
Grevinde Danner valgte en anden vej. Med Dannerstiftelsen skabte hun et hjem for udsatte kvinder og deres børn - mennesker, som datidens samfund alt for let overså eller vendte ryggen. Her kunne de få tag over hovedet, tryghed og flere muligheder for at komme videre med deres liv.
Mere end 150 år senere lever den tanke stadig. Dannerhuset i København bygger videre på Grevinde Danners arv og de værdier, hun efterlod. Huset har naturligvis ændret karakter gennem tiden, men idéen om at give kvinder og børn beskyttelse og flere muligheder lever videre.
Jeg ved ikke, om Grevinde Danner nogensinde ville have nikket genkendende til kejserinde Theodoras historie.
Men jo mere jeg dykker ned i deres liv, desto sværere har jeg ved at afvise, at de - trods omkring 1.300 år mellem sig - blev mødt med nogle af de samme mekanismer.
Jeg ved ikke, om Grevinde Danner nogensinde ville have nikket genkendende til kejserinde Theodoras historie.
Men jo mere jeg dykker ned i deres liv, desto sværere har jeg ved at afvise, at de - trods omkring 1.300 år mellem sig - blev mødt med nogle af de samme mekanismer.
Jeg ved ikke, om Grevinde Danner nogensinde ville have nikket genkendende til kejserinde Theodoras historie.
Men jo mere jeg dykker ned i deres liv, desto sværere har jeg ved at afvise, at de - trods omkring 1.300 år mellem sig - blev mødt med nogle af de samme mekanismer.
Det er ikke første gang, jeg har fundet en uventet forbindelse mellem Danmark og Konstantinopel. Tidligere har jeg skrevet om, hvad Kong Frederik X faktisk har tilfælles med de østromerske kejsere. Denne gang var det to kvinder, der fik mig til at standse op.
OBS: Både Theodora og Grevinde Danner var langt mere komplekse end denne artikel giver indtryk af. Det er et bevidst valg. I denne artikel har jeg valgt at fokusere på én historisk parallel, som jeg ikke har kunnet slippe.
*Note: Billedet øverst i artiklen er redigeret og sat sammen i et redigeringsprogram med AI
















