Hatay - provinsen der selv valgte at blive en del af Tyrkiet
- Martin
- 12. jan.
- 2 min læsning
Opdateret: 4. feb.
Da den Tyrkiske Republik blev grundlagt 29. oktober 1923, lå Hatay udenfor landets grænser. Området - dengang kendt som Sanjak Alexandretta - var siden Første Verdenskrig administreret af Frankrig som del af mandatområdet Syrien.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Den 2. september 1938 blev området etableret som Staten Hatay - formelt selvstændig, men politisk orienteret mod Ankara. Mindre end et år senere, den 29. juni 1939, stemte et flertal ved en folkeafstemning for at blive en del af Tyrkiet. Beslutningen blev ratificeret i det tyrkiske parlament den 23. juli 1939, hvorefter Hatay officielt blev optaget som tyrkisk provins.
Set fra tyrkisk side var sagen dermed afsluttet i sommeren 1939. Fra syrisk side var den ikke.
Syrien har aldrig fuldt ud anerkendt folkeafstemningen og betragtede i årtier Hatay som tabt territorium. På syriske kort og i skolebøger optrådte provinsen længe som syrisk, og spørgsmålet var et tilbagevendende stridspunkt i relationen mellem de to lande - især frem til 1990’erne.
Det er her, Hatay i dag ofte bliver trukket ind i sammenligninger med Krim og de omstridte områder i Ukraine. Overfladisk kan historierne minde om hinanden: et territorium skifter statstilknytning efter en afstemning, som nabolandet aldrig accepterer.
Men forskellene er afgørende. Hatay-processen fandt sted i mellemkrigstiden, uden igangværende krig og inden for Folkeforbundets diplomatiske rammer. Krim-afstemningen i 2014 blev derimod gennemført under militær kontrol og i direkte brud med Ukraines forfatning - og er fortsat et åbent sår i Europas sikkerhedsorden.
Netop derfor er området interessant i dag. Ikke som en parallel til nutidens konflikter, men som en kontrast.
Der findes ingen politisk bevægelse med reel opbakning, der ønsker at ændre provinsens tilknytning. Spørgsmålet fylder kun lidt i hverdagen og spiller stort set ingen rolle i lokalpolitikken.
Provinsen er i dag fuldt integreret i den tyrkiske identitet - ikke som grænseland, men kendt for sin Künefe og sin naturlige plads i republikkens selvforståelse.
