Da Tyrkiet blev europæisk
- Martin
- 14. jan.
- 2 min læsning
Opdateret: 15. jan.
Hvorfor betragtes Tyrkiet i dag som en europæisk stat? Svaret skal ikke findes i moderne EU-processer eller nutidige værdidebatter, men i en beslutning truffet i Paris i 1856. Her blev Osmannerriget for første gang formelt indskrevet i Europas statssystem.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Baggrunden var Krimkrigen (1853-1856), en krig der begyndte som et opgør mellem Osmannerriget og Rusland, men som hurtigt udviklede sig til en europæisk storkrig. Storbritannien og Frankrig gik ind på osmannisk side, ikke af sympati, men af frygt for russisk dominans i Sortehavet og Middelhavet. I sidste ende handlede det om Europas egen magtbalance.
Da freden blev forhandlet i Paris i 1856, var det derfor ikke kun krigens afslutning, der stod på spil. Europas stormagter måtte tage stilling til, hvordan man fremover skulle forholde sig til det osmanniske rige.
Svaret kom i Parisaftalens artikel 7. Her blev Osmannerriget optaget i den Europæiske Koncert - det fælles system af stater, traktater og diplomatiske spilleregler, som regulerede forholdet mellem Europas magter. Det var første gang, en ikke-kristen stormagt eksplicit blev anerkendt som en ligeværdig aktør i Europas diplomatiske og folkeretlige orden.
Det var ikke en kulturel anerkendelse. Det var en systemisk placering.
Med Parisaftalen blev Osmannerrigets territoriale integritet et europæisk anliggende. Rigets stabilitet blev knyttet direkte til Europas sikkerhedsorden, og et angreb på riget blev ikke længere betragtet som et perifert problem.
Samtidig blev reformerne i Osmannerriget forstærket. De såkaldte Tanzimat-reformer - en omformning af stat, lovgivning og administration - var ikke et kulturelt projekt, men en nødvendig tilpasning til rigets nye placering i Europas politiske system. De strukturer, der senere kom til at præge Republikken Tyrkiet, tog form her.
En arv, der stadig deler vandene
Siden 1856 har den stat, der senere blev til Republikken Tyrkiet, været en del af Europas magt- og sikkerhedssystem. Ikke som en selvfølge, men som en uomgængelig aktør.
I dag diskuteres Tyrkiets forhold til Europa ofte i kulturelle og politiske termer. Men den historiske og diplomatiske realitet er ældre og mere nøgtern. Spørgsmålet er ikke nyt - og det blev første gang formuleret i Paris i 1856.
Vidste du?
Parisaftalen fastslog også, at Sortehavet skulle være neutralt. Krigsskibe blev forbudt adgang - et alvorligt diplomatisk tilbageslag for Rusland og et centralt mål for de vestlige magter.
