Hippodromen i Konstantinopel - De Blå og De Grønne
- Martin
- for få sekunder siden
- 4 min læsning
I århundreder var De Blå og De Grønne blandt Konstantinopels mest magtfulde grupper. Det begyndte med hestevæddeløb i Hippodromen, men udviklede sig til religiøse spændinger, gadekampe og oprør, der truede kejsermagten i det østromerske rige.
Hvis du vil støtte bloggen, så byd mig på en kop virtuel kaffe - det hjælper mig med at fortsætte med at bringe gode tips og historier fra byen.
Find en række bestseller digitale guides i shoppen.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Læs: Rejseklar: For en sikkerheds skyld - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere
Konstantinopel - det nuværende Istanbul - var ikke bare kejserpaladser, handelsskibe og gyldne kirkerum. Byen var også et sted, hvor folk råbte sig hæse over hestevæddeløb, religiøse slagsmål og politik - ofte på præcis samme tid.
Centrum for det hele var Hippodromen...Hippodromen i Konstantinopel
Den enorme arena lå dér, hvor Sultanahmet-pladsen ligger i dag. Her samledes titusinder af mennesker for at se væddeløb, fejre sejre, protestere mod kejseren eller bare være en del af storbyens puls. Men løbene handlede hurtigt om langt mere end sport. Konstantinopel havde sine egne “hold” - De Blå og De Grønne - og rivaliseringen mellem dem kom til at præge byen i århundreder.
Det begyndte som tilhængergrupper omkring væddeløbsholdene i Hippodromen. Men i takt med at byen voksede sig til middelalderens største metropol, udviklede fraktionerne sig til noget langt større - nærmest en blanding af fan-klubber, gadebevægelser, politiske grupperinger og religiøse fællesskaber, som folk tog ekstremt seriøst.
Og ja - det var langt mere end bare sport.
De Blå blev ofte forbundet med aristokratiet, de velhavende familier og den etablerede kirke. De Grønne havde bred opbakning blandt handelsfolk, håndværkere og byens lavere sociale lag.
Samtidig blev religiøse spændinger blandet ind i rivaliseringen. De Grønne blev ofte kædet sammen med monofysitismen* - den kristne retning, der mente, at Kristus primært havde én guddommelig natur fremfor både en menneskelig og guddommelig.
Teologiske diskussioner var ikke noget, der kun foregik blandt præster og lærde. Ifølge den byzantinske historiker Scholasticus var det nærmest umuligt at købe et brød i Konstantinopel uden at ende i en religiøs diskussion.
Konflikterne mellem De Blå og De Grønne udviklede sig jævnligt til regulære gadekampe. Hippodromen fungerede ikke bare som stadion, men også som en slags offentlig ventil, hvor utilfredshed med kejseren kunne eksplodere foran hele byen.
Rivaliseringen kulminerede i år 532 under det berygtede Nika-oprøret under kejser Justinian I. Det begyndte med uro omkring nogle dødsdømte medlemmer fra begge fraktioner, men voksede hurtigt til et massivt oprør mod kejsermagten.
De Blå og De Grønne lagde for en stund deres indbyrdes had til side og vendte sig mod kejseren i protest mod høje skatter, korruption og en by på kanten af social kollaps.
Store dele af Konstantinopel gik op i flammer - blandt andet den tidligere udgave af Hagia Sophia. Oprøret var så voldsomt, at Justinian angiveligt overvejede at flygte fra byen.
Men her ændrede historien retning.
Ifølge kilderne var det hans hustru, Theodora, der nægtede at give op og pressede på for at slå hårdt igen. General Belisarius blev sendt ind i Hippodromen med soldater, hvor tusindvis af oprørere blev dræbt, og Nika-oprøret blev knust brutalt og effektivt.
Men De Blå og De Grønne forsvandt ikke fra den ene dag til den anden. Fraktionerne fortsatte med at spille en vigtig rolle i Konstantinopels offentlige liv i mange århundreder endnu og var blandt andet med til at vælte kejser Maurice i år 602 og bane vej for Phocas - en hersker, der senere selv blev styrtet af Heraclius.
Selv i 800- og 900-tallet optræder De Blå og De Grønne stadig tydeligt i beskrivelser af kejserlige ceremonier, processioner og livet omkring Hippodromen. Efterhånden som Konstantinopel ændrede karakter gennem århundrederne, ændrede fraktionerne også rolle.
De blev mindre som folkelige massebevægelser og mere en del af ceremonierne omkring kejsermagten og livet ved Hippodromen.
Men navnene De Blå og De Grønne ser sandsynligvis ud til at have overlevet næsten helt frem til det byzantinske riges sidste århundreder.
I dag ligger Hippodromen næsten skjult mellem turistgrupper, sporvogne og Turkish and Islamic Arts Museum på Sultanahmet, hvor det stadig er muligt at se rester af den gamle arena under museet. Men den mærkelige lange plads med obeliskerne og den snoede søjle var engang centrum for Konstantinopels måske mest intense fan-kultur.
Vidste du…
… at Theodora ifølge samtidige kilder voksede op i miljøet omkring Hippodromen og havde tætte forbindelser til først De Grønne og senere De Blå?
Theodoras familie var en del af den hårde underholdningsverden omkring væddeløbene, hvor hendes far arbejdede som bjørnepasser for De Grønne til arenaens shows. Efter hans død mistede familien deres position, og da moderen bad om hjælp i Hippodromen, blev de afvist af De Grønne. I stedet var det De Blå, der tog familien til sig og gav stedfaren arbejdet.
Med andre ord - et liv i skarp kontrast til det, der senere ventede hende i kejserpaladset.
I dag regnes Theodora for at være en af det østromerske riges mest magtfulde og dominerende kejserinder.
---
27. maj 2025: artiklen udgives første gang. 19. maj 2026: artiklen redigeres (detaljer og sprogligt 'flow').
