İBB Miras og Istanbuls glemte kulturarv
- Martin

- 22. apr.
- 3 min læsning
Opdateret: 14. dec.

Hagia Sophia, Topkapi-paladset og Den Blå Moské er svære at komme udenom. De står øverst på næsten enhver liste over seværdigheder i Istanbul. Men lige under radaren er der de senere år sket noget andet i byen.
👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Så støt bloggen med en lille donation ❤️
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube
I stilhed har kommunens kulturarvsforvaltning, İBB Miras, åbnet døre til steder, der i årtier stod tomme, forfaldne eller glemt. Gamle bygninger, man tidligere gik forbi uden at tænke nærmere over dem, er blevet en del af byens hverdag igen.
Siden borgmesterskiftet i 2019 har İBB Miras ændret kurs. Hvor arbejdet tidligere primært handlede om at registrere og dokumentere historiske bygninger, er fokus i dag på at sætte dem i stand og åbne dem for offentligheden. Ikke kun for at bevare murene, men for at give dem nyt liv som steder, man faktisk kan bruge.
Der arbejdes ud fra en enkel og ret konsekvent logik:
bygningerne skal være åbne for alle, ofte gratis
de skal rumme flere funktioner som bibliotek, værksted, scene eller café
og de skal ligge spredt over hele byen, også i kvarterer hvor kulturtilbud tidligere var en mangelvare
Resultatet kan allerede mærkes mange steder i Istanbul.
Metro Han i Beyoğlu, en tidlig betonbygning fra 1914, fungerer i dag som læse-, studie- og møderum. Casa Botter på İstiklal, Istanbuls første Art Nouveau-hus, er genopstået som center for kunst og design. I Kadıköy er det gamle gasværk blevet til Müze Gazhane, et af byens største og mest levende kulturhuse.
I Fener-Balat-området er Haliç Sanat flyttet ind i restaurerede 1700-talshuse ved havnen, og i Fatih blev Bulgur Palas genåbnet i 2024 med bibliotek, udsigtsterrasser og udstillingsrum. Hertil kommer steder som Cendere Sanat, Gülhane-cisternen samt både Rumeli Hisarı og Anadolu Hisarı, hvor nye lag af byens historie igen er blevet tilgængelige.
Når man kan sidde og læse i Metro Han, se kunst i Balat eller tage børnene med til værksteder i Gazhane, bliver kulturarv en del af hverdagen. Det bliver nye mødesteder i en by, hvor gratis eller billige alternativer ellers kan være svære at finde.
Et særligt eksempel er Theodosius-murene, de enorme landmure der i mere end tusind år beskyttede Konstantinopel. Her har İBB Miras gennemført omfattende restaureringer og åbnet sektioner af murene som offentligt tilgængelige områder. I dag kan man gå helt tæt på murene og få en fysisk fornemmelse af deres størrelse og betydning.
Jeg tager ofte selv en eftermiddag langs eller op på en af de restaurerede strækninger. Det er umuligt ikke at blive imponeret over, hvor massivt værket er. Jeg kan heller aldrig lade være med at tænke på de tusinder af soldater, der engang stod vagt eller kæmpede her. For dem handlede det om liv og død. For mig handler det om at møde byens hukommelse.
At en kommunal forvaltning har gjort det muligt for mig - og alle andre - at gå sikkert og gratis på bymuren, er faktisk ret stort. Ikke på den højtråbende måde, men på den stille måde, hvor fortiden får lov at glide ind i nutiden og blive en del af ens eget Istanbul.
Udvalgte relevante blogindlæg
Flere indlæg om IBB Miras projekter samt websites:
https://dacistanbul.com/ibb-mirasin-hayata-gecirdigi-25-proje/



















