Oplev: De 4 øer i Istanbul
- Martin

- 17. maj 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 14. sep.

Hvis du længes efter en pause fra Istanbuls travlhed, er Prinsøerne i Marmarahavet det perfekte udflugtsmål – især på en dag med godt vejr. På bare 30 til 90 minutters færgetur fra Kadıköys havn finder du øerne Büyükada, Heybeliada, Burgazada og Kınalıada. Her føles det som at træde ind i små bidder af paradis, hvor tiden næsten står stille. Der findes også pakke-ture ud til flere af Øerne. Book en guidet med forkost til Heybeliada & Büyükada
Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul -
Büyükada (Store Ø): Den store ø
Büyükada er den største og mest populære af Prinsøerne – og kendt som stedet, hvor Lev Davidovich Trotskij levede i eksil fra 1929 til 1933. Her kan du leje en cykel, tage en tur med den elektriske bus eller blot bruge bentøjet til at udforske øens smukke gamle villaer og frodige skove. Et besøg ved det historiske Aya Yorgi-kloster på toppen af en af øens bakker er et must.
Øens areal: 5,46 km² Heybeliada (Sadeltaskeøen): Den grønne ø
Heybeliada er kendt for sin rolige atmosfære og grønne landskaber. Øen huser det tyrkiske marineakademi og byder på skønne vandrestier og store picnicområder. Tag turen til det historiske Heybeliada-kloster, eller nyd en afslappende picnic i de skovklædte omgivelser.
Øens areal: 2,4 km² Burgazada (Fæstningsøen): Den fredelige ø
Burgazada er den næstmindste af de fire større øer og ideel for dem, der søger ro og afslapning. Her kan du spadsere gennem de maleriske gader, besøge huset, hvor forfatteren Sait Faik Abasıyanık boede (nu et museum), se den ortodokse kirke og kloster eller tilbringe dagen på en af de hyggelige strande.
Øens areal: 1,5 km²
Kınalıada (Hennaøen): Den mindste ø
Kınalıada er den mindste af de fire beboede øer og kendes på sine rødlige klipper. Øen har en afslappet, uformel atmosfære og er et yndet mål for en kort endagstur blandt Istanbul-borgerne. Her kan du tage en svømmetur ved de mange strande, bestige bakkerne i midten af øen, udforske de små gader eller nyde en middag på en lokal restaurant. Øens areal: 1,3 km²
Billederne er fra Burgazada Min favorit Min egen favorit har i flere år været Kınalıada: den er hurtig at komme til, ikke overfyldt og meget hyggelig. Men på det seneste er jeg, sammen med min kæreste, begyndt at udforske Burgazada, der føles endnu mere antistressende – og på sin vis mere ’eksotisk’ – end de tre øvrige øer. Nederst finder du en kort, speedet video fra en cykeltur, vi havde på Burgazada i pinseweekenden 2024. Samtidigt er Beltur-stranden på Büyükada en anden favorit.
Uanset hvilken af de fire Prinsøer du vælger, venter der en fredfyldt oase med charme, historie og natur – kun en kort færgetur fra Istanbuls travle byliv.







































