top of page

Tillykke: Istanbul kåret til Europas mest eftertragtede by 2025

  • Forfatters billede: Martin
    Martin
  • 8. nov. 2025
  • 3 min læsning

Tegneserie fyrtårn med smil, holder en guldpokal med "1". Farverig baggrund med fyrværkeri over en kirke ved nat. Festlig stemning.

Istanbul er netop blevet kåret som Europas mest eftertragtede by i 2025 ved årets Wanderlust Reader Travel Awards.


👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Du kan støtte bloggen med en lille donation ❤️            

Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen Facebook, Instagram, TikTok YouTube        


Sidste år måtte byen nøjes med sølv, men i år har læserne løftet den helt til toppen.

Det britiske rejsemagasin Wanderlust begrunder valget med byens “fortryllende blanding af historie og modernitet - fra silhuetten af kupler og minareter til dens voksende kunst- og spisescene.”


I Istanbul flyder fortid og nutid sammen - du kan drikke kaffe i skyggen af en byzantinsk kirke om formiddagen, vandre gennem duften af krydderier og søde lækkerier i Eminönü til lyden af bønnekald, og slutte dagen med et glas vin til en fernisering i Karaköy.


Byen er på én gang kaotisk, storslået og uendeligt dragende - og måske netop derfor snupper den i år guldmedaljen foran Dubrovnik og Madrid.


Til sammenligning lander København på en flot femteplads - fremhævet for sit design, sin tryghed og sin bæredygtighed. Men i år er det altså Bosporus, der løber med sejren.


Glansbillede eller virkelighed?

Mens regeringen i Ankara hylder rekorder og triumfer i turismesektoren, tegner virkeligheden på jorden et andet billede.

Ifølge branchemediet Turizm Ekonomi har mange hoteller og restauranter hen over sommeren 2025 i realiteten oplevet et fald i antallet af gæster - og flere steder langs kysten står hoteller tomme eller må lukke midlertidigt.


Strandene i Antalya og Bodrum beskrives som “stille som i lavsæsonen”, trods de officielle meldinger om historisk høje besøgstal.


Også brancheorganisationer melder om økonomisk pres. En hotelchef fortæller til Ekonomi Gazetesi, at “hotellerne prøver blot at overleve dagen. Der er ikke længere penge til vedligeholdelse, renovering eller efteruddannelse af personalet.”

“Mens Tyrkiet forsøger at konkurrere på luksus, halter den fysiske infrastruktur bagefter.” (læs: Istanbul turisme i krise: En af de værste perioder nogensinde),


Kort sagt - tallene ser flotte ud på papiret, men mange i branchen mærker, at virkeligheden ikke matcher statistikken.

Turismeministeren Mehmet Nuri Ersoy spiller en central rolle i branchen - både som politiker og som tidligere hotelejer.

Han grundlagde rejse- og hotelkoncernen ETSTUR og Voyage Hotels, som i dag drives af hans familie. I tyrkiske medier og branchekredse har der gennem årene lydt kritik af mulige interessekonflikter og kystprojekter, som ifølge kritikere tilgodeser store resorts frem for mindre aktører.


Det rejser et bredere spørgsmål om, hvorvidt landets turismepolitik gavner hele sektoren - eller primært de mest kapitalstærke spillere.


Alt dette ændrer dog ikke på, at Istanbul i sig selv fortjener sin førsteplads.

For uanset de politiske skygger og branchens udfordringer, er der stadig noget næsten magisk over at opleve byen i 2025 - at stå på en færge midt i Bosporus, med lyden af bønnekald og skibshorn, og vide, at man befinder sig i krydsfeltet mellem to kontinenter og to verdener.


Måske er det netop dét, kåringen minder os om: At bag enhver glansbillede-historie findes en anden virkelighed - en, der fortjener at blive set og forstået.


København må i år nøjes med en femteplads, men står fortsat stærkt som symbol på en helt anden form for byliv - overskueligt, grønt og menneskeligt.

Hvor Istanbul tiltrækker med sin dramatik, tiltrækker København med sin ro.

Sammen repræsenterer de to byer måske netop det spænd, mange rejsende i dag søger: autenticitet, stemning og mening.


At Istanbul nu er kåret som Europas mest eftertragtede by i 2025 er en sejr - både kulturelt og symbolsk.


Men det er også en lille æseløre i bogen om, at turisme ikke kun handler om tal og priser.

For bag den gyldne statuette gemmer der sig tusinder af mennesker, hoteller, restauranter og kystbyer, der lige nu kæmper for at holde skruen i vandet.

Og måske er det dér, byens sande styrke skal findes - i dens evne til at rumme både guld og grus i samme fortælling.

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2025 by Mit Istanbul DK - Strexen Media, Martin Strecker
 

bottom of page