EU anerkender tyrkisk kaffe som kulturel tradition

Der er kommet europæisk hæder til en af Tyrkiets mest elskede traditioner: Den tyrkiske kaffe er nu officielt blevet registreret af EU som et “traditionelt produktnavn” (Geleneksel Ürün Adı).

👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Du kan støtte bloggen med en lille donation ❤️            

Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube        

Læs også: Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - Workshop: Bliv Mester i Tyrkisk Kaffe på din næste tur til Istanbul*

Bag anerkendelsen står Türkiye Odalar ve Borsalar Birliği (TOBB) - Sammenslutningen af Tyrkiets Handelskamre og Børser - som indgav ansøgningen tidligere på året. Efter en tre måneders proces kunne nyheden nu bekræftes af EU.

“Tyrkisk kaffe er et symbol på vores gæstfrihed, samtale og venskab - og en tradition, der har overlevet i mere end 500 år,” fortæller formanden for TOBB Rifat Hisarcıklıoğlu, til de tyrkiske medier.

Med registreringen bliver Türk kahvesi den første tyrkiske vare, der får denne type EU-godkendelse. I modsætning til geografiske oprindelsesbetegnelser (som fx feta eller parmaskinke) handler denne kategori om tradition og fremstillingsmetode - altså om hvordan et produkt fremstilles og serveres, snarere end hvor det produceres.

EU anerkender dermed tyrkisk kaffe som et produkt med særlige kulturelle og historiske rødder.

Kaffen selv kommer oprindeligt fra Etiopien og Yemen, hvor man allerede i middelalderen drak ristede bønner som en form for energigivende bryg.

Men det var først, da kaffen nåede Istanbul i midten af 1500-tallet - under det osmanniske rige - at den fik sin særlige form og ritual, som vi i dag kalder tyrkisk kaffe.

I Istanbul blev bønnerne nemligt malet ekstremt fint, næsten som pudder, og kogt langsomt i en lille kobberkande (cezve) over gløder eller lav varme. Den langsomme tilberedning skabte et tykt lag skum og en fyldig, cremet konsistens, som adskiller tyrkisk kaffe fra alle andre kaffetyper.

Netop herfra voksede også den særlige kaffekultur, som blev en del af byens sjæl. Kaffehusene i Istanbul blev samlingssteder for poeter, musikere, handelsfolk og filosoffer - steder, hvor man delte nyheder, ideer og historier over en lille kop sort kaffe.

I modsætning til de fleste andre kaffetyper filtreres tyrkisk kaffe ikke - grumset får lov at bundfælde sig i bunden af koppen, og netop det er en del af oplevelsen.

Og når koppen er tom, kan man - hvis man tror på den slags - læse fremtiden i mønstrene af kaffegrums, en tradition kaldet fal, som stadig lever i bedste velgående i dag.

Så, hvad er det EU egentligt har godkendt?

Se, det er en smule teknisk, men det er EU’s ordning for “Traditional Speciality Guaranteed” (TSG) - på dansk “Traditionelt produktnavn” - handler ikke om geografisk oprindelse, men om håndværk, opskrift og metode, som skal være bevaret i mindst 30 år.

For tyrkisk kaffe betyder det, at EU nu officielt beskytter:

• Den ultrafine formaling af bønnerne

• Den langsomme tilberedning i cezve over direkte varme

• Den karakteristiske skumlag og servering i små kopper

• Og selve ritualet omkring drikken

Kort sagt: EU anerkender tyrkisk kaffe som et levende stykke kultur, ikke blot som et produkt.

Registreringen kan også få økonomisk betydning. For tyrkiske producenter og eksportører åbner det døren til en stærkere markedsføring i Europa - og for forbrugerne betyder det, at den ægte tyrkiske kaffe nu har et officielt kvalitetsstempel, der skelner den fra imitationer.

TOBB oplyser, at man allerede arbejder på at få flere tyrkiske produkter registreret under EU’s ordninger for traditionelle og geografiske specialiteter. Blandt kandidaterne nævnes baklava, isot-peber og måske endda lokum.

Her i Tyrkiet er nyheden først og fremmest en anledning til stolthed. Den tyrkiske kaffe - som i 2013 også blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv - har endnu en gang bevist, at den er mere end bare koffein.

Den er en kultur i sig selv - og nu også et stykke officielt europæisk anerkendt tradition.

EU’s system for beskyttede fødevarer har skabt både stolthed og strid.

Kan du huske da Grækenland fik eneret på navnet “feta”, og danske mejerier måtte opgive at bruge betegnelsen og i stedet kalde deres produkt salatost. Det skyldes EU’s PDO-ordning (Beskyttet oprindelsesbetegnelse), som betyder, at et produkt kun må bære navnet, hvis det er lavet i et bestemt område - og efter lokale metoder.

Med tyrkisk kaffe er det anderledes. Her er det EU’s TSG-ordning (Traditionelt produktnavn), der gælder. Den handler ikke om hvor kaffen laves, men om hvordan. Så længe man følger den traditionelle metode - finmalede bønner, brygning i cezve og skum på toppen - kan man lave “Türk kahvesi” hvor som helst.

Du husker måske debatten fra 2024, hvor “Döner kebab” blev forsøgt registreret som et traditionelt tysk produkt. Ansøgningen kom fra tyske producenter, der mente, at den moderne Berlin-döner - med pitabrød, salat og dressing – var et særskilt produkt fra den tyrkiske döner. Forslaget udløste dog ramaskrig, især fra Tyrkiet, og endte med at blive opgivet.

---

*: affikliate link. Du støtter bloggen, uden at det koster dig ekstra, hvis du køber via linket.