Kontekst: Den sen-romerske og tidlige byzantinske periode i Konstantinopel
- Martin
- 21. feb.
- 6 min læsning
Opdateret: 25. mar.

Konstantinopel, en by der både var centrum for det Sen-romerske rige og det tidlige Byzantiner rige, to perioder der har sat et afgørende præg på byens udvikling og identitet.
Tese - historisk kontekst - sen-romersk periode - tidlig byzantinsk periode - Ikonoklasme og ortodoksi - sammenligning & kontrast - arkæologiske fund - konklusion - kilder - note - tag med på en Mit Istanbul Byvandring - vær med til at støtte mitistanbul.dk - podcast
Jeg vil her sammenligne og kontrastere de to perioder i Konstantinopels historie, med fokus på de vigtigste begivenheder, kulturelle og sociale aspekter samt arkæologiske fund.
Da navnet Istanbul først blev officielt fra 1930, vil jeg i nærværende tekst benytte navnet Konstantinopel - der var byens navn fra cirka 330 e.Kr til 1930.
Historisk kontekst
For at forstå Konstantinopels betydning i den Sen Romerske og tidlige Byzantinske periode er det vigtigt at se på den bredere historiske kontekst.
I midten af det 3. århundrede e.Kr. oplevede Romerriget en periode med ustabilitet og krise. For at imødegå disse udfordringer gennemførte kejser Diocletian en række reformer, der ændrede den administrative struktur og centraliserede magten [1].
Kejser Konstantin den Store fortsatte denne centralisering af magten og legaliserede kristendommen, hvilket markerede et skift væk fra den traditionelle romerske polyteisme [2]. Disse politiske og religiøse forandringer banede vejen for Konstantinopels tilblivende som et nyt magtcentrum i det østlige Middelhavsområde.
Sen-romerske periode i Konstantinopel
Den Sen Romerske periode i Konstantinopel er generelt defineret som perioden fra ca. 250 e.Kr. til 450 e.Kr[3].. I løbet af denne tid oplevede byen en række betydelige forandringer:
Kejser Konstantin den Stores grundlæggelse af byen: I 330 e.Kr. flyttede Konstantin den Store den romerske hovedstad fra Rom til Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel [4]. Denne begivenhed markerede en ny æra for byen og for det østlige romerske rige. Konstantinopel blev strategisk placeret ved Bosporusstrædet, der forbandt Europa og Asien, og byen blev hurtigt et vigtigt handelscenter [5].
Kristendommens fremkomst: Konstantinopel blev et vigtigt centrum for kristendommen, og i 380 e.Kr. blev kristendommen erklæret som den officielle religion i det romerske rige af kejser Theodosius I [6]. Denne religiøse omvæltning havde en dybtgående indflydelse på byens kultur og samfund. Kristendommen erstattede de traditionelle romerske guder og gudinder, og nye kirker og klostre blev bygget [7].
Bygning af Theodosiusmurene: For at beskytte byen mod invasioner blev Theodosiusmurene bygget i begyndelsen af det 5. århundrede [4]. Murene spillede en afgørende rolle i byens forsvar i århundreder.
Kulturelt og socialt liv: Konstantinopel var en kosmopolitisk by, der tiltrak folk fra hele Middelhavsområdet [5]. Byens placering som et knudepunkt for handelsruter betød, at der var en konstant strøm af købmænd, rejsende og immigranter fra forskellige kulturer og med forskellige sprog [7]. Konstantinopels markeder var fyldt med varer fra hele verden, herunder elfenben, silke, pelsværk, parfume og andre luksusvarer [7]. Der var dog også store sociale forskelle i byen, og mange mennesker levede i fattigdom [7]. Kejseren sørgede for brød til de arbejdsløse, der til gengæld udførte opgaver som gadefejning og lugning af offentlige haver [7].
Tidlige byzantinske periode i Konstantinopel
Den tidlige Byzantinske periode i Konstantinopel strækker sig fra ca. 330 e.Kr. til 843 e.Kr [2]. I denne periode oplevede byen en række vigtige begivenheder og udviklinger:
Justinians regeringstid: Kejser Justinian I (527-565 e.Kr.) var en af de mest betydningsfulde kejsere i den tidlige Byzantinske periode [8]. Han er kendt for sine ambitiøse militære kampagner, der genvandt dele af det vestlige romerske rige, samt for sin kodifikation af romersk lov og (gen)opførelsen af Hagia Sophia.
Nika-opstanden: I 532 e.Kr. blev Konstantinopel rystet af Nika-opstanden, et voldsomt oprør, der truede Justinians styre [4]. Oprøret opstod som følge af utilfredshed med skatter og politiske intriger, og det førte til omfattende ødelæggelser i byen. Justinian var dog i stand til at undertrykke oprøret og konsolidere sin magt.
Kulturelt og socialt liv: Kristendommen spillede en central rolle i det Byzantinske samfund [9]. Konstantinopel var et vigtigt center for handel og kultur og var utrolig mangfoldig [10]. Byen havde en veludviklet social struktur med forskellige klasser og hierarkier [11]. Kvinder spillede en vigtig rolle i familien og i det offentlige liv, og kejserinde Theodora var kendt for sin indflydelse og sine reformer, der forbedrede kvinders rettigheder [10]. Uddannelse var højt værdsat i det Byzantinske samfund, og der var fokus på klassisk uddannelse og retorik [12].
Ikonoklasme og ortodoksi
I det 8. og 9. århundrede var der en teologisk konflikt om brugen af religiøse billeder (ikoner) i tilbedelse [8]. Denne periode med ikonoklasme (billedstorm) delte riget dybt og resulterte i ødelæggelsen af mange religiøse ikoner og kunstværker. Kejser Leo III indførte et forbud mod ikoner i 730 e.Kr., og denne politik blev fortsat af hans efterfølgere [13]. Ikonoklasmen førte til omfattende religiøse og politiske stridigheder i det Byzantinske Rige. I 843 e.Kr. blev ikonoklasmen endelig afsluttet med "Triumf af Ortodoksi", og ærbødighed for ikoner blev genoprettet [2]. Denne begivenhed havde en varig indflydelse på den Byzantinske religiøse praksis og kunst.
Sammenligning og kontraster
Selvom den Sen Romerske periode og den tidlige Byzantinske periode i Konstantinopel er tæt forbundne, er der også nogle vigtige forskelle:
Religion: I den Sen Romerske periode var der en overgang fra romersk polyteisme til kristendom. I den tidlige Byzantinske periode var kristendommen den dominerende religion, og den østlige ortodokse kirke spillede en central rolle i samfundet. Denne forskel afspejles i byens arkitektur, hvor hedenske templer blev erstattet af kristne kirker [14].
Sprog: Mens Latin var det officielle sprog i det Sen Romerske Rige, blev græsk gradvist mere dominerende i den tidlige Byzantinske periode [15]. Denne sproglige ændring afspejlede den stigende indflydelse af græsk kultur og den østlige del af riget.
Kultur: Den tidlige Byzantinske kultur var en blanding af romerske, græske og kristne elementer [16]. Den Byzantinske kunst og arkitektur udviklede sig i en unik retning, med fokus på religiøse motiver og ikonografi. Byzantinske kunstnere udviklede nye stilarter og teknikker, der adskilte sig fra den klassiske romerske kunst [14].
Politik: I den Sen Romerske periode var der en centraliseret statsmagt, men i den tidlige Byzantinske periode blev riget mere decentraliseret, med temaer (administrative regioner) styret af militære guvernører [17]. Denne decentralisering var en reaktion på de militære trusler, som riget stod over for, og det gav lokale ledere mere autonomi.
Arkæologiske fund
Arkæologiske fund fra det der engang var Konstantinopel har givet, og fortsætter med at give, eftertiden værdifuld viden om både den Sen Romerske og den tidlige Byzantinske periode.
Bygningsværker
Theodosiusmurene: Ruinerne af Theodosiusmurene (Konstantinopels bymure) giver et indblik i byens forsvarssystemer i den Sen Romerske periode.
Hagia Sophia: Hagia Sophia er et af de mest ikoniske bygningsværker fra den tidlige Byzantinske periode og viser den Byzantinske arkitekturs storhed. Hagia Sophia er et eksempel på den Byzantinske innovation inden for arkitektur, med sin store kuppel og komplekse design [14].
Kunstværker
Mosaikker og fresker: Mosaikker og fresker fra den Sen Romerske og tidlige Byzantinske periode er fundet blandt andet i kirker og paladser i Konstantinopel. Disse kunstværker giver et indblik i datidens religiøse og kulturelle liv.
Genstande
Keramik og mønter: Fund af keramik og mønter giver viden om handel og økonomiske forhold i Konstantinopel i de to perioder [18].
En konklusion
Den Sen-romerske og tidlige byzantinske periode i Konstantinopel var to formative perioder i byens historie. Begge perioder var præget af større forandringer og udviklinger inden for religion, politik, kultur og samfund.
Arkæologiske fund leverer en dybere forståelse af begge perioder og af Konstantinopels rolle som en kerne i den sen-romerske og byzantinske verden.
Den sen-romerske periode lagde grunden til Konstantinopel som et nyt magtcentrum, mens den tidlige Byzantinske periode etablerede byen som et centrum for kristen ortodoksi og byzantinsk kultur.
Kilder
1. The Late Roman Empire | Oxford Centre for Late Antiquity, accessed on February 20, 2025, https://www.ocla.ox.ac.uk/the-late-roman-empire
2. Byzantine Empire - Wikipedia, accessed on February 20, 2025, https://en.wikipedia.org/wiki/Byzantine_Empire
3. Chronological periods of the Byzantine Empire (article) - Khan Academy, accessed on February 20, 2025, https://www.khanacademy.org/humanities/medieval-world/byzantine1/beginners-guide-byzantine/a/about-the-chronological-periods-of-the-byzantine-empire
4. Constantinople - Wikipedia, accessed on February 20, 2025, https://en.wikipedia.org/wiki/Constantinople
5. Constantinople ‑ Facts, Summary, & Significance | HISTORY, accessed on February 20, 2025, https://www.history.com/topics/middle-east/constantinople
6. www.nga.gov, accessed on February 20, 2025, https://www.nga.gov/features/byzantine/byzantine-empire-chronology-.html
7. 6.1 Introduction 6.2 Constantinople, accessed on February 20, 2025, https://www.mcpsmt.org/cms/lib/MT01001940/Centricity/Domain/2034/Ch.%206%20online%20text.pdf
8. Major Events & Figures - Byzantine Tradition, accessed on February 20, 2025, https://www.byzantinetradition.org/historical-development/major-events-figures
9. www.khanacademy.org, accessed on February 20, 2025, https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/medieval-times/byzantine-empire/a/byzantine-culture-and-society#:~:text=A%20central%20feature%20of%20Byzantine,celibacy%20were%20celebrated%20and%20respected.
10. Byzantine culture and society (article) - Khan Academy, accessed on February 20, 2025, https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/medieval-times/byzantine-empire/a/byzantine-culture-and-society
11. Society in the Byzantine Empire - World History Encyclopedia, accessed on February 20, 2025, https://www.worldhistory.org/article/1214/society-in-the-byzantine-empire/
12. Daily Life in the Byzantine Empire - World History Encyclopedia, accessed on February 20, 2025, https://www.worldhistory.org/article/1220/daily-life-in-the-byzantine-empire/
13. Constantinople Timeline - World History Encyclopedia, accessed on February 20, 2025, https://www.worldhistory.org/timeline/Constantinople/
14. Byzantine architecture - Wikipedia, accessed on February 20, 2025, https://en.wikipedia.org/wiki/Byzantine_architecture
15. Comparing Roman and Byzantine Empires (video) - Khan Academy, accessed on February 20, 2025, https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/medieval-times/byzantine-empire/v/comparing-roman-and-byzantine-empires
16. Roman and Byzantine Empire Comparison Series- Part3: Imperial Life and Culture, accessed on February 20, 2025, https://byzantium-blogger.blog/2020/05/27/roman-and-byzantine-empire-comparison-series-part3-life-and-culture/
17. Byzantium (ca. 330–1453) | Essay | The Metropolitan Museum of Art | Heilbrunn Timeline of Art History, accessed on February 20, 2025, https://www.metmuseum.org/TOAH/HD/byza/hd_byza.htm
18. Living as a Roman Citizen in Byzantine Rome: The Archaeology of Exchange and Identity - Leiden Medievalists Blog, accessed on February 20, 2025, https://www.leidenmedievalistsblog.nl/articles/living-as-a-roman-citizen-in-byzantine-rome-tthe-archaeology-of-exchange-and-identity
---
Note:
I løbet af foråret 2025 vil jeg offentliggøre redigerede udgaver af nogle af mine mere akademiske rapporter, og artikler online her på mitistanbul.dk.