Jagten på Istanbuls 8 søjler - steder de fleste overser
- Martin
- 24. mar.
- 4 min læsning
Fra Goternes søjle i Gülhane til resterne af Arcadius’ monument i Fatih. En tur gennem Konstantinopels syv høje og de søjler, der stadig står midt i byen.
Jeg tog et videokamera med rundt optog en lille video undervejs. Den finder du nederst i indlægget sammen med et kort over søjlernes placering.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube
Der står (og ligger) søjler rundt omkring i Istanbul. Nogle er umulige at overse. Andre står lidt tilbagetrukket mellem træer, bygninger og trafik. Og så er der alle dem, man ikke ser, fordi de ligger under gaderne eller er bygget ind i noget andet.
Selv tager jeg ofte rundt i byen på det, jeg kalder “søjlejagt” - og det vil jeg klart anbefale dig også at gøre. For det er en måde at opleve en del af byen, som ikke fylder meget i guidebøgerne, men som alligevel er helt central for Istanbul - og som giver en oplevelse af byen, en oplevelse der faktisk er større, end man lige skulle tro.
Goternes søjle i Gülhane er en af dem.
Jeg går eller cykler ofte gennem Gülhane Park, og næsten hver gang slår jeg et sving forbi Goternes søjle. Den står lidt oppe på skråningen mod den første høj - dér hvor Kong Byzas ifølge legenden grundlagde Byzantion.
Søjlen blev rejst i slutningen af 200-tallet e.Kr. - formentlig i forbindelse med kejser Claudius II’s sejr over goterne (268-270 e.Kr.).
Noget af det ældste, der står frit fremme i Istanbul.
Milionen overfor Hagia Sophia er et andet sted, jeg altid stopper op. Den blev opført i begyndelsen af 300-tallet e.Kr. under Konstantin den Store (regerede 306-337 e.Kr.).
I dag er det kun en rest på et hjørne ved Yerebatan Caddesi (Basilica cisternen), men det var herfra, man målte afstande i hele det østromerske rige. Det var herfra at verden sat i system.
Obelisken på Hippodromen Den bliver jeg hængende ved. Jeg går rundt om den igen og igen. Kigger på hieroglyfferne og på indskrifterne i fundamentet.
Den blev oprindeligt rejst i Egypten omkring 1450 f.Kr. under farao Thutmosis III og bragt til Konstantinopel af kejser Theodosius I i 390 e.Kr.
Den står der stadig. Over 3.000 år gammel.
Slangsøjlen står lige ved siden af.
Den blev oprindeligt rejst i Delphi i 479 f.Kr. efter grækernes sejr over perserne ved Plataiai, men blev flyttet til Konstantinopel af Konstantin den Store i begyndelsen af 300-tallet e.Kr., da han gjorde byen til sin nye hovedstad.
Den kræver næsten, at man ved, hvad man kigger på. Slangehovederne er i dag væk - hugget af i løbet af den osmanniske periode.
Den murstensbeklædte obelisk
Ved siden af Slangesøjlen står den murstensbeklædte søjle, den stammer fra 900-tallet e.Kr., hvor den blev restaureret og rejst under kejser Konstantin VII (regerede 913-959 e.Kr.). Engang var den dækket af bronzeplader, men som så meget andet, blev de stjålet under korsfarernes plyndring af byen i 1204.
Tilbage står kernen.
Çemberlitaş.
Det her var et sted, man søgte hen fra dag ét.
Søjlen blev rejst i år 330 som Konstantins søjle midt på Konstantins Forum - byens nye hovedtorv, anlagt som en del af kejserens iscenesættelse af sin nye hovedstad.
Konstantins Forum lå på byens hovedgade, Mese, som i dag stort set følger samme forløb, men nu hedder Divanyolu.
Her passerede man. Her samledes man. Her blev byen vist frem.
Næsten som i dag.
Marcian-søjlen
I Fatih ligger i et boligområde ikke langt fra Valens-akvædukten, tæt ved de arkæologiske udgravninger i Saraçhane.
Søjlen blev rejst mellem 450 og 452 e.Kr. til ære for kejser Marcian (regerede 450-457 e.Kr.).
Selvom Marcian er en af de kejsere, man sjældent hører om, var det ham, der stod bag Koncilet i Kalkedon i 451 og dermed satte et varigt aftryk på den kristne verden. Også i en dansk sammenhæng, hvor folkekirken i dag lægger sig op ad beslutninger truffet netop her.
Arcadius’ søjle
På den syvende høj, i Cerrahpaşa, står resterne af Arcadius’ søjle.
Den blev opført mellem ca. 401 og 421 e.Kr. under kejser Arcadius (regerede 395-408 e.Kr.).
Selve søjlen styrtede sammen efter et jordskælv i 1719.
I dag er det kun basen, der står tilbage.
En massiv konstruktion, som ikke rigtig ligner noget omkring den.
Når jeg står der ved foden af dette gigantiske fundament, er det ikke svært at forestille sig, at den søjle, der engang rejste sig oven på det, må have kunnet ses på lang afstand - helt ude fra Marmarahavet.
Der findes langt flere søjler i Istanbul end dem her. Mange er genbrugt som spolia i moskeer, kældre, gårde og bygninger. Andre ligger stadig under jorden.
Men det er dem her, jeg vender tilbage til igen og igen. ☕ Hvis du har glæde af bloggen, kan du støtte arbejdet gennem Kaffeklubben MitIstanbul - og samtidig få adgang til mine digitale guider til Istanbul.
*Redigeret: dette indlæg er oprindeligt skrevet i efteråret 2025. Årstal tilføjet, marts 2026
