Toiletter i Tyrkiet - værd at vide, før du låser døren
- Martin
- 24. jul.
- 4 min læsning
Opdateret: 31. jul.
Du tænker måske ikke så meget over det, før døren er låst bag dig. Men et toiletbesøg i Tyrkiet kan byde på et par overraskelser, hvis det er første gang, du besøger landet. Hvor skal toiletpapiret hen? Hvad er den lille vanddyse til?
Og hvad gør du, hvis der kun er et squat-toilet? Her får du et overblik over de vigtigste forskelle - og et par praktiske råd, der kan gøre dit næste toiletbesøg en hel del mindre forvirrende.
Støt bloggen & byd mig på en kop virtuel kaffe - digitale guides
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube
Rejseklar til Istanbul og Tyrkiet - In case of emergency køb billetter her og oplev mere
Istanbul E-Pass - er det pengene værd for turister i Istanbul?
Anmelderroste downtempo album: The Immersive Istanbul
Du opdager det som regel først, når du har lukket døren bag dig.
Ved siden af toilettet står en lille affaldsspand. Inde i toiletkummen sidder en lille vanddyse. Og hvis du er rigtig heldig, passer toiletbrættet nogenlunde til selve toilettet.
Et toiletbesøg i Tyrkiet er nemlig ikke helt som derhjemme. Ikke fordi det er særlig vanskeligt, men fordi der er et par ting, som er gode at vide, inden du sætter dig til rette.
Det spørgsmål, de fleste turister stiller, er, om man må smide toiletpapiret i toilettet. Som udgangspunkt er svaret nej. Mange kloaksystemer - især i ældre bygninger - er ikke dimensioneret til større mængder papir, og derfor skal det brugte toiletpapir i affaldsspanden ved siden af toilettet.
Nogle steder står der et skilt, som gør opmærksom på det. Andre steder må du selv regne det ud, men står der en spand ved siden af toilettet, er det som regel et ret tydeligt vink med en vognstang.
Og ja - spanden har langt fra altid låg.
Det kan virke lidt grænseoverskridende første gang, men i Tyrkiet er det en helt almindelig del af et toiletbesøg. Papiret er heller ikke tænkt som den primære rengøring. Det er vandet, der gør det meste af arbejdet.
På de fleste siddetoiletter sidder der en lille vanddyse inde i toiletkummen. Den styres med en hane ved siden af toilettet og sender en stråle vand op, så du kan vaske dig efter toiletbesøget. Derefter bruger du toiletpapir til at tørre dig med, og papiret ryger i spanden.
Det er med andre ord ikke et ekstra raffinement for særligt eventyrlystne turister. Det er sådan, toilettet er beregnet til at blive brugt.
Til gengæld kan det godt betale sig at åbne forsigtigt for hanen første gang. Vandtrykket kan svinge fra en diskret rislen til noget, der minder om en kommunal højtryksrenser, og det er ikke nødvendigvis dér, du har lyst til at blive overrasket.
At vaske sig med vand hænger blandt andet sammen med islamiske renlighedstraditioner og er helt almindeligt mange steder i verden. Forestillingen om, at muslimer ikke bruger toiletpapir, er derfor heller ikke rigtig. De fleste bruger både vand og papir - bare i en anden rækkefølge, end mange danskere er vant til.
Når du er færdig, er det en god idé at lukke for hanen igen. Hvis den bliver stående åben, står dysen under konstant tryk, og en slidt samling eller slange kan begynde at lække. Det tager kun et øjeblik at dreje hanen tilbage og kan spare både dig, værten og en eventuel underbo for en temmelig kedelig overraskelse.
Du vil også møde to forskellige slags toiletter i Tyrkiet. Et alafranga er det almindelige vestlige siddetoilet, mens et alaturka er et squat-toilet, hvor toilettet er bygget ned i gulvet, og man sidder på hug.
Alaturka-toiletter findes stadig ved rastepladser, markeder, ældre bygninger, moskéer og nogle offentlige toiletter. Mange steder kan du selv vælge mellem alafranga og alaturka, og det gør de fleste turister nok uden større betænkningstid.
Ved alaturka-toiletter er der som regel en lille vandhane med en kande eller en håndbruser. Det kan se en smule avanceret ud første gang, men for mennesker, der er vokset op med den slags toiletter, er det ofte os andre, der gør det hele unødigt besværligt.
Offentlige toiletter findes mange steder i Tyrkiet - ved metrostationer, færgelejer, parker, markeder, turistattraktioner og moskéer. Nogle er gratis, mens andre koster et mindre beløb. Standarden svinger fra moderne, rene og bemandede toiletter til steder, hvor besøget mest handler om at holde vejret, undgå at røre ved noget og komme hurtigt ud igen.
Det er derfor ikke nogen dårlig idé at have en lille pakke lommetørklæder eller toiletpapir med i tasken. Ikke alle toiletter har papir, selv om de forventer, at du bruger det. En lille flaske håndsprit kan også vise sig at være en udmærket rejsekammerat.
Selv når du har fundet et almindeligt siddetoilet, kan der vente små overraskelser. Toiletbrættet passer nemlig forbløffende ofte ikke helt til selve toilettet. Det kan være for stort, for småt eller sidde så løst, at det begynder at glide rundt, så snart du sætter dig.
I de situationer gælder det om at holde tungen lige i munden, for selv et helt almindeligt toiletbesøg kan udvikle sig til en disciplin ved VM i surfing.
Når du først har prøvet det et par gange, er det hele dog ganske enkelt. Du vasker dig med vand, tørrer efter med toiletpapir, lægger papiret i spanden, skyller ud, lukker for hanen og vasker hænder.
Det virker måske lidt uvant første gang, men de fleste vænner sig hurtigt til det. Faktisk er det ikke usædvanligt, at mennesker, der har boet i Tyrkiet i længere tid, begynder at undre sig over, hvorfor toiletter i Nordeuropa stadig bliver solgt uden den lille vanddyse.
Få dig en på grineren... hør sangen inspireret af denne artikel...
Stream på Apple Music, Spotify
*Artiklen er oprindeligt udgivet her på bloggen i august 2025.
Opdateret juli 2026: sproglige formuleringer samt forskellige mindre tilføjelser som alaturka, brættets størrelse samt tilføjelse af musikvideoen 'Toiletter i Tyrkiet'..
*Illustrationen øverst er AI genereret
