Topkapi Palads: Sultanernes blodige centrum

Da Osmanerne indtog Konstantinopel i 1453 – indtog de også det gamle kejserpalads Det Store Palads. Men Osmaner sultanen Mehmet Erobreren ville have sit eget palads bygget efter islamiske traditioner, og beordrede i 1459 opførslen af hvad der skulle blive til Topkapi Paladset.

6 år senere – i 1465, stod den første version af Topkapi Paladset parat til indflytning.

Gennem de næste godt og vel 300 blev paladset udbygget og moderniseret til at skulle passe til datidens krav som det administrative center for Osmannerriget og samtidigt som royal bolig.

Blodig historie Mest kendt er vel Haremet, hvor sultanen havde, hvad man i dag ville kalde trafficked kvinder (sex slaver) til fuld rådighed.

I mange år var der ikke en reel arvefølgeorden, så de af kvinderne i haramet der havde først sultanen sønner, begyndte indædte kampe der ofte endte i mord-massakrer så deres søn ville blive den næste sultan. Dette blodbad blev indskrevet i en tronfølgerlov sådan: “Enhver af mine sønner der træder op på tronen, er det accepteret at han dræber sine brødre i folkets bedste interesse. Majoriteten af ulema [muslimske lægfolk] godkender dette. Lad loven fuldbyrdes herefter.”

Men da Sultan Mehmed III (regeringsperiode 1595 – 1603) trådte op på tronen med 19 af sine brødre i kister bag sig, blev det for meget for folket og tronfølgerloven blev ændret til at man kunne ‘sætte konkurrenter til tronen i bure’ – de såkaldte Osmanner Kafe/Osmanerbure (ill 1). Her kunne konkuranterne til tronen så sidde indtil de døde af alder eller sygdom. Der findes et utal af grusomme historier, men dem kan vi altid vende tilbage til.

Tilbage til Topkapi paladset Det er jo ikke et palads som vi nordeuropæere tænker at et palads er, rummene er som sådan ikke møblerede, og i stedet er det paladsets mosaikker man kigger på. Og dem skal man heller ikke kimse af, for der er dæmme en del og flotte.

En del af Topkapi Paladsets bygninger fungerer nu som emnebaserede mini museer. Der er for eksempel et ur-museum, et våbenmuseum og så er der det religiøse museum – der måske ikke er spændende for ikke-muslimer… men er du muslim, så er dette mini-museum pakket med goder.

Haremmet, har det lidt svært ved at otte positive ord på dette – men tiden var anderledes, men derfor må vi ikke glemme hvad det i realiteten var: Op mod 300 unge kvinder der blev holdt som sex-slaver.

Så er der køkkenerne, der skulle servere 5000 til 6000 personer om dagen. Du kan ikke se gryder, men du kan se en masse porcelæn og andet service der muligvis blev brugt af sultanerne.

Ud over den ene bygning efter den anden, er der også en masse gårde/porte/haver der hver i sær havde en funktion i paladsets storhedstid.

Topkapi Palads mistede sin betydning da sultanerne rykke hen på det netop færdige Dolmabahçe Slot. Dog blev pengetrykkeriet på Topkapi Palads brugt helt op til 1960’erne.

Jeg har besøgt Topkapi Palads to gange, og jeg må nok indrømme at jeg oplevede noget andet end det jeg havde forventet. Museet er også ret dyrt at besøge (prisen for udenlandske turister er omkring 400 TL Haremet er cirka 150 TL yderligere).

1. Topkapi Paladset er bygget på den 1. høj i Istanbul.

2. Topkapi ligger i forlængelse af SultanAhmet bag Hagia Sophia og Hagia Irene i Gülhane Park

3. På SultanAhmet kan du også opleve Hippodromen, Den Blå Moske og en masse spændende ruiner.