Tyrkiet og korruptionsindekset: Hvad fortæller tallene?
- Martin
- for 8 timer siden
- 2 min læsning
Det er nok de færreste, der behøver et indeks for at vide, at tilliden til institutionerne i Tyrkiet er under pres. Som fastboende og skatteyder oplever jeg det dagligt - i den offentlige debat, i retssystemet og i den måde magten udøves på.
Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere
Men når Transparency International offentliggør årets korruptionsindeks - Corruption Perceptions Index - bliver det hele sat på tal.
Ifølge rapporten ligger Danmark igen nummer 1 i verden med 89 point, mens Tyrkiet scorer 34 point og placerer sig som nummer 124 ud af 182 lande.
Indekset måler ikke konkrete retssager eller enkeltskandaler, men opfattelsen af, hvor uafhængige og gennemsigtige et lands institutioner er - særligt domstole, offentlig forvaltning og kontrolmekanismer.
For Tyrkiet er placeringen en forværring i rangering sammenlignet med tidligere år. Scoren er fortsat lav - og landet bevæger sig yderligere ned ad listen.
Udviklingen hænger ikke i et tomrum.
Den 11. februar 2026 - kort efter offentliggørelsen af årets korruptionsindeks - blev Akın Gürlek udpeget som Tyrkiets nye justitsminister.
Gürlek har baggrund som dommer og har været involveret i en række politisk følsomme sager. Med udnævnelsen bevæger han sig fra den dømmende magt til den udøvende magt - altså fra domstolene ind i regeringen.
Det gør ikke sagen mindre interessant, at Gürlek tidligere har haft en central rolle i anklager mod oppositionspolitikeren Ekrem İmamoğlu - blandt andet i sager om korruption og magtmisbrug.
Kritikere har hævdet, at disse sager var politisk motiverede, mens regeringen har fastholdt, at der var tale om almindelig retsforfølgning.
Paradokset er tydeligt: Et land falder i et internationalt korruptionsindeks, hvor uafhængighed og gennemsigtighed er centrale parametre. Kort efter udnævnes en jurist, der har ført korruptionsanklager mod oppositionens mest prominente politiker, til justitsminister - den øverste ansvarlige for retssystemet.
Formelt er Tyrkiet fortsat opdelt i lovgivende, udøvende og dømmende magt. Men siden forfatningsændringen i 2017 har den udøvende magt fået markant større beføjelser. Når en dommer træder direkte ind i regeringen som justitsminister i et allerede stærkt centraliseret system, rejser det spørgsmål om magtens adskillelse og retssystemets uafhængighed.
Og netop uafhængige domstole og stærke kontrolmekanismer er centrale elementer i vurderingen af korruption.
Set i sammenhæng med de temaer, jeg tidligere har berørt her på bloggen - unges muligheder, uddannelsessystemets udfordringer, ungdomsarbejdsløshed og den generelle livstilfredshed - tegner årets CPI-tal et billede af et samfund, hvor tillid og institutionel gennemsigtighed er under pres.
Danmark ligger nummer 1 med 89 point. Tyrkiet ligger nummer 124 med 34.
Tallene fortæller ikke hele historien. Men de siger noget om retningen.
Til denne artikel har jeg bl.a. gjort brug af indekset, du kan finde her: https://www.transparency.org/en/cpi/2025
