En Nation Fødes: Tyrkisk te, en kulturel udvikling

Den tyrkiske tekultur er kendetegnet ved de karakteristiske tulipanformede glas, çay bardağı, og til tider små porcelænskopper, çay fincanı. Teen serveres traditionelt stærk, men fortyndet med kogende vand efter smag – og ofte med sukker til. Den drikkes i små slurke og nydes i selskab med familie og venner i hyggelige omgivelser.

Den tyrkiske tekultur er kendetegnet ved de karakteristiske tulipanformede glas, çay bardağı, og i enkelte tilfælde små porcelænskopper, çay fincanı.

Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Rejseklar: For en sikkerheds skyld - ANKARA udstilling i Gazhane

Traditionelt serveres teen stærk, men fortyndet med kogende vand i forholdet efter gæstens smag – og næsten altid med sukker til. Teen drikkes i små slurke og nydes gerne i selskab med familie, venner eller kolleger i afslappede omgivelser.

Det var i løbet af det 17. århundrede, at te for første gang fandt vej til Osmannerriget via handelsruter mellem Kina og Mellemøsten. I Konstantinopel (nutidens Istanbul) blev teen hurtigt et eksotisk indslag blandt aristokratiet og i hoffets ceremonielle traditioner.

Først i det 19. århundrede begyndte tedrikning dog at vinde bredere udbredelse. Da importen af kaffe blev dyrere – især efter Osmannerrigets nederlag i Første Verdenskrig og tabet af de arabiske provinser, hvor kaffebønnerne kom fra – måtte man finde et lokalt alternativ.

Rize – Tyrkiets te-hjerte

Løsningen blev teplanten fra nabolandet Georgien, som viste sig at trives perfekt langs den fugtige og grønne Sortehavskyst. Især regionen Rize udviklede sig hurtigt til centrum for tyrkisk teproduktion.

I 1930’erne og 1940’erne blev dyrkningen for alvor sat i system, understøttet af statslige initiativer, og Rize er siden blevet synonym med tyrkisk te. Herfra spredte teen sig til hele landet – både som dagligdrik og som nationalt symbol.

I dag er tyrkisk te langt mere end en tørstslukker. Den er en integreret del af hverdagen, serveret i hjemmet, på arbejdspladsen og på de utallige caféer og tehaver (çay bahçesi), hvor glas klirrer dagen lang.

Te er blevet et socialt bånd, et symbol på gæstfrihed og en vigtig del af Tyrkiets selvforståelse. Uanset hvor du befinder dig i landet, vil du før eller siden få tilbudt et glas dampende te – et lille, men betydningsfuldt udtryk for tyrkisk kultur.

Se en mini-dokumentar om den tyrkiske te fra CNN.

---

En stor tak til Ulrik Grubb for hjælp med finpudsningen af dette indlæg.