top of page

Oplev den hvirvlende dervish-dans og de fyrre kærlighedsregler


Dansere i hvide dragter og høje hatte snurrer på en oplyst scene foran et publikum i skygger. Trægulv skaber et elegant indtryk.

Sufismens åndelige arv er stadig levende i Tyrkiet. Mød Mevlanas verden i den rituelle sema i Istanbul – og i Elif Shafaks internationale bestseller, der har gjort Rumi tilgængelig for nye generationer. Det er gratis at bruge min blog - men du må meget gerne støtte mitistanbul.dk med en lille donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - oplev ceremonien - Læs best-seller romanen


Når man sidder i Istanbul og ser de hvirvlende dervisher dreje sig ind i stilheden, mærker man stadig Mevlanas ånd. Det er nemlig ikke bare en forestilling, men et møde med Rumi – sufismens store digter, hvis arv har sat dybe spor i Tyrkiet. Jalal ad-Din Muhammad Rumi, internationalt kendt som Rumi og i Tyrkiet som Mevlana (“vores mester”), er en af de mest betydningsfulde skikkelser inden for sufismen – den mangfoldige mystiske tradition i islam.


Rumi blev født i 1207 i Balkh, i det nuværende Afghanistan, men levede det meste af sit liv i Konya i det centrale Anatolien. Her blev han en af middelalderens store åndelige lærere. Hans værker fremmer kærlighed, hengivelse og den direkte erfaring af det guddommelige – temaer, der siden er blevet læst som tolerance og universel humanisme.


Efter Rumis død var det hans søn, Sultan Veled, der organiserede Mevlevi-ordenen, kendt for deres rituelle hvirvlende dans (sema). Dansen er i dag blevet et internationalt symbol på sufisme, selvom den i virkeligheden er særligt knyttet til netop Mevlevi-traditionen.


Rumis hovedværk, Masnavi-ye Ma’navi, et episk læredigt i seks bind skrevet på persisk, betragtes som et af de vigtigste værker i den sufiske tradition og læses stadig verden over.


Hans indflydelse lever videre – ikke mindst i Tyrkiet, hvor Konya hvert år i december samler tusindvis af besøgende til de ceremonier, der markerer hans død og fejrer hans arv.


Oplev den hvirvlende sufi-dans og mærk Mevlanas ånd, når dervisherne i Istanbul åbner døren til sufismens verden:


📖 Faktaboks: Elif Shafak og The Forty Rules of Love

En af mine favoritromaner er Elif Shafaks internationale bestseller The Forty Rules of Love (på tyrkisk Aşk). Romanen væver to fortællinger sammen: en nutidig historie om en amerikansk kvinde og den historiske fortælling om Rumi og Shams-i Tabrizi. Bogen har introduceret millioner af læsere til sufismens univers og de spirituelle budskaber om kærlighed og fordybelse, som i høj grad gør Rumi relevant den dag i dag.

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

© ℗ 2020-2025 by Mit Istanbul DK - Strexen Media, Martin Strecker
 

bottom of page