top of page

Search this site

506 resultater fundet med en tom søgning

  • Theodosius' Forum: Et glimt af Konstantinopels Storhed

    Theodosius' Forum, også kendt som Forum Tauri ("Tyrens Forum"), var engang en af de største og mest storslåede offentlige pladser i det gamle Konstantinopel, nuværende Istanbul - kun et par minutters gang fra Den Store Basar (Grand Bazar). - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky  - Quiz:: Hvor godt kender du Istanbuls historie?  - Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul  - En kort gennemgang af Istanbuls historie - følg bloggen på YouTube - Video - Find vej *OBS videoen øverst i denne artikel er lavet med hjælp af AI samt video & foto jeg har taget under forberedelsen af dette indlæg. Nederst i indlægget er en anden video uden brug af AI-effekter, og fuldt ud som stedet kan opleves i dag. Pladsen, der oprindeligt blev anlagt af Konstantin den Store, gennemgik en omfattende ombygning cirka 60 år senere, under kejser Theodosius I i slutningen af 300-tallet. Ombygning gav den stedet dets endelige navn og en imponerende arkitektonisk udformning, der efterlignede Trajans Forum i Rom. Forummet lå langs byens hovedvej, Mese (der løb fra Den Gyldne Port [ Yedikule ] til Hippodromen), og fungerede som et travlt centrum for offentligt liv. Det var omgivet af storslåede bygninger, herunder kirker og badehuse. Pladsens midtpunkt blev domineret af en triumfsøjle. Denne søjle, udsmykket med relieffer, der skildrer Theodosius' sejre over "barbarerne", bar en statue af kejseren selv på toppen. Desværre er kun fragmenter af søjlen bevaret i dag. Et af de mest markante træk ved Theodosius' Forum var den monumentale triumfbue i Prokonnesisk marmor, som stod på pladsens vestlige side. Buen havde tre passager, hvor den centrale var bredere og højere end de to andre. Den var flankeret af søjler udskåret som herkulesske køller og bar statuer af Theodosius og hans sønner, Arcadius og Honorius. Dele af denne imponerende bue blev genfundet under udgravninger i midten af det 20. århundrede. I dag finder du primært resterne af Theodosius' Forum omkring den netop moderniserede Beyazıt Plads i Istanbul. En stor del af Istanbul Universitet er opført direkte oven på de gamle ruiner, og selvom mindre fragmenter af forummet er spredt rundt på universitetsområdet, er det ikke altid lige nemt at se dem, da adgangen til campus er begrænset til studerende, ansatte og indbudte gæster. Selvom forskellige invasioner ( 1204 & 1453 ), jordskælv og tidens gang har fjernet meget af den oprindelige storslåethed, viser de tilbageværende fragmenter stadig Konstantinopels enorme betydning og det romerske imperiums imponerende arkitektoniske bedrifter. Hvis du er i området, vil jeg klart anbefale at give ruinerne et kærligt og undersøgende blik, for det giver et utroligt fascinerende indblik i byens historie som hovedstad for det østromerske (byzantinske) rige. Find vej:

  • Manden der formede Istanbuls skyline af moskeer

    Mimar Sinan (1490-1588), var chefarkitekt under tre osmanniske sultaner – Süleyman den Store, Selim II og Murad III. Sinans arkitektur repræsenterer højdepunktet af hvad der kategoriseres som klassisk osmannisk arkitektur, kendetegnet ved harmoniske proportioner, majestætiske kupler og slanke minareter. Støt mitistanbul.dk  med en donation - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , Youtube   TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Istanbul Legender - Læs også - Find vej Sinan blev født ind i en kristen familie i Anatolien. Han blev en del af devşirme-systemet, hvor kristne drenge blev indsamlet og trænet til at tjene det osmanniske rige. Her begyndte han en karriere i janitsjarkorpset som militæringeniør og viste tidligt en bemærkelsesværdig evne til at bygge broer, akvædukter og fæstningsværker. Sinan levede et usædvanligt langt og produktivt liv; han fortsatte med at tegne og overvåge byggeprojekter helt op i en alder af næsten 100 år, helt indtil sin død i 1588. Hans lange levetid er en af hovedårsagerne til det enorme antal strukturer, han nåede at opføre – over 300, herunder moskeer, broer, skoler, hamamer (tyrkiske bade) og karavanserais (han). Sinans inspiration var mangfoldig. Han studerede grundigt den byzantinske arkitektur, især Hagia Sophia, som han beundrede dybt. Han var dog ikke interesseret i at kopiere, men snarere i at overgå og forbedre. Hans mål var at skabe moskeer, der var endnu mere sublime, med større centrale kupler og et mere åbent interiør. Han var også påvirket af den persiske og centralasiatiske arkitektur, men filtrerede disse elementer gennem en osmannisk linse. En velkendt, men sandsynligvis apokryf, anekdote fortæller, at Sinan, da han så Hagia Sophia, skal have sagt, at han ville bygge en moské, der ville "overgå den i pragt og storhed". Uanset om den er sand eller ej, afspejler historier som denne Sinans ambition og den konstante stræben efter perfektion, der prægede hans arbejde, især i hans senere mesterværker som Selimiye-moskeen i Edirne, som han selv betragtede som sit bedste værk. At opleve Sinans arkitektur i Istanbul er som at spadsere gennem en levende udstilling af osmannisk storhed. Her er lister jeg nogle enkelte højdepunkter der alle er relative nemme at nå i Istanbul - for flere tips læs indlægget Liste: Spændende moskeer i Istanbul Süleymaniye-moskeen: Måske Sinans mest berømte værk i Istanbul, og regnes ofte som hans mesterværk i byen. Bygget for Süleyman den Store, dominerer den byens silhuet fra Den Gyldne Horn. Tag dig god tid til at udforske gårdspladsen og de omkringliggende bygninger, som inkluderer madrasaer (religiøse skoler), et suppekøkken og et hamam. Sinans egen grav befinder sig lige uden for moskékomplekset. Şehzade-moskeen : Denne moské, bygget til minde om Süleymans søn Şehzade Mehmed, regnes som Sinans "læreværk" eller hans "lærlingemoské". Den viser hans tidlige mestring af design og ingeniørkunst, med en elegant central kuppel omgivet af fire mindre halvkupler. Den er et vigtigt skridt i udviklingen af hans stil. Mihrimah Sultan-moskeen (Üsküdar og Edirnekapı): Sinan byggede to moskeer for Sultan Süleymans datter Mihrimah Sultan, en i Üsküdar på den asiatiske side, og en ved Edirnekapı, nær Istanbuls gamle bymure. De to moskeer har forskellige stilarter; den i Edirnekapı er især kendt for sit lyse interiør og elegante proportioner. Den romantiske anekdote om, at Sinan skulle have været hemmeligt forelsket i Mihrimah og at moskeen ved Edirnekapı symboliserer hans kærlighed (med kupler, der repræsenterer et hjerte og en minaret som en dråbe), er en romantisk, men historisk ubekræftet historie. Rüstem Pasha-moskeen: Denne 'hemmelige' moske, der ligger i markeds-gyderne omkring Krydderibasaren, er kendt for sine fantastiske Iznik-fliser, der dækker næsten hele interiøret. Den blev bygget for Rüstem Pasha, Süleyman den Stores svigersøn og storvesir. Akvædukter og broer: Selvom de er mindre "glamorøse" end moskeerne, var Sinan også en mester i infrastruktur. Du kan se dele af hans akvædukter, som Mağlova-akvædukten, uden for centrum, der vidner om hans ingeniørkunst og hans evne til at forsyne den voksende by med vand. Mimar Sinans indflydelse strækker sig langt ud over hans egen levetid. Han etablerede en arkitektonisk skole, der formede fremtidige generationer af osmanniske arkitekter. Hans mesterværker fortsætter med at inspirere arkitekter og kunstnere over hele verden. I Tyrkiet anerkendes hans betydning i en sådan grad, at hans navn også æres og bevares i den moderne tid. Mimar Sinans navn findes på prestigefyldte uddannelsesinstitutioner, herunder Mimar Sinan Fine Arts University i Istanbul, der er et førende universitet inden for kunst og arkitektur.  Læs også: Liste: Spændende moskeer i Istanbul Find vej:

  • 10 facts om Basilika Cisternen, den med Medusahovedet

    Det sunkne palads under Istanbul: Basilika Cisternen (Yerebatan Sarnıcı) , et vidunder, dybt under byens summende gader, blev bygget af kejser Justinian I i det 6. århundrede som en slags forsoningsgave til byens borgere oven på Nika oprøret i 532 Niks-oprøret - 30.000 dræbt - Besøg cisternen - facts - bonus info (kunst) - Note Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyl d , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Det sunkne palads under Istanbul: Basilika Cisternen (Yerebatan Sarnıcı) , et vidunder, dybt under byens summende gader, blev bygget af kejser Justinian I i det 6. århundrede som en slags forsoningsgave til byens borgere oven på Nika oprøret i 532. Nika-oprøret , var en af de værste civile uroligheder i byens historie, drevet af to rivaliserende fraktioner, de Blå og de Grønne. Oprøret nåede sit højdepunkt i Hippodromen, hvor oprørerne, der oprindeligt var samlet for at udtrykke deres utilfredshed med kejser Justinian I's regering, råbte "Nika" - hvilket betyder sejr. Efter flere dages kaos og ødelæggelse forsøgte kejser Justinian at flygte fra byen, men besluttede i sidste øjeblik at blive og slå oprøret ned. Med råd fra sin hustru, kejserinde Theodora, udarbejdede han en plan hvor han indbød oprørerne til et 'forsoningsmøde' i Hippodromen. Her lukkede og blokerede kejsererens soldater alle portene, hvorefter de omkring 30.000 oprørere alle blev massakreret et blodbad, som ganske effektivt satte en stopper for oprøret. Kejser Justinian genetablerede kontrol over byen hvilket markerede begyndelsen på en periode med omfattende genopbygning, herunder genopførelsen af Hagia Sophia (som oprørerne havde brændt ned), og Basilika Cisternen med datidens udgave af 'borgerservice' på pladsen ovenover - der på dengangssprog* betød 'offentlig administration'. Hvis du vil besøge Basilika Cisternen er det en god idé at købe billetten i forvejen online. Det kan du gøre ved at klikke her , og som et helt særligt tilbud også inkluderer en audio guide. Fra 1. august 2025 er det ikke længere muligt at bruge kontanter ved køb af billetter i Basilika Cisternen. Køb hellere billetten online - med afbestillingsmulighed! Køb derfor din billet online! Her nedenfor lister jeg 10 andre sjove og spændende facts om dette fantastiske sted, der i dag fungerer som et af Istanbuls absolut mest besøgte museer. 1. Basilika Cisternen blev bygget i det 6. århundrede under kejser Justinian I's styre for at forsyne Konstantinopels paladser med vand. 2. Den er kendt på tyrkisk som "Yerebatan Sarayı", hvilket oversættes til "Det Sunkne Palads", på grund af dens imponerende underjordiske arkitektur, der minder om et palads. 3. Cisternen dækker et areal på næsten 10.000 kvadratmeter, hvilket gør det til en af de største cisterner i Istanbul. 4. Der er 336 søjler i cisternen, som er arrangeret i 12 rækker. Disse søjler er genbrugt fra ældre bygninger og bidrager til cisternens unikke atmosfære. 5. To af cisternens søjler hviler på blokke udskåret med Medusa-hoveder. Legend har det, at placeringen af Medusa-hovederne – det ene på siden og det andet på hovedet – blev valgt for at neutralisere deres forbandelse. 6. Vandet til Basilika Cisternen blev transporteret fra Belgrad-skoven, som ligger 19 kilometer nord for Istanbul, via akvædukter. 7. I mange år var cisternens eksistens kun kendt af få, og den blev genopdaget af en hollandsk forsker, Petrus Gyllius, i 1545, som forskede i Istanbuls vandforsyning. 8. Fisk lever i vandet i Basilika Cisternen, som besøgende ofte kan se svømme omkring mellem søjlerne. 9. Cisternen har en meget god akustik og har været vært for koncerter og andre kulturelle arrangementer, hvilket tilføjer en unik oplevelse for både udfører og publikum. 10. Basilika Cisternen har optrådt i flere film og bøger. Ud over de nævnte "Inferno" af Dan Brown og James Bond-filmen "From Russia with Love", har dens mystiske og atmosfæriske miljø inspireret mange fortællinger og legender gennem tiden. Bonus info: Kunstgenstandene i Basilika Cisternen, er lavet af en række tyrkiske kunstnere. Der er fra tid til anden udskiftning og tilføjelser af kunstgenstandene i cisternen. Således er der hen over sommermånederne 2024 tilføjet eller udskiftet kunstgenstande dernede i Det Sunkne Palads. Køb din billet online - og spring køen over! *dengangsprog er ikke et fagligt eller et egentligt dansk ord, men et udtryk jeg bruger for nemhedensskyld - og så er det da ret underholdende - og selvforklarende.. ** Ved køb via links i dette indlæg kan bloggen modtage en lille kommission, men har ellers intet ansvar vedrørende tjenesten købt.

  • Video: Haj spottet ved populær badestrand i Istanbul

    En haj af arten "hundefisk" er blevet observeret i vandet ved en af Istanbuls mest populære bystrande. donér er lille beløb og hjælp mig med at lave bloggen her  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - tiktok  - bluesky  - tjek mitistanbul.dk ' YouTube kanal - Tag på badeferie i Istanbul En række badegæster ved Caddebostan-stranden i Istanbuls Kadiköy-kommune, på megabyens asiatiske side, fik sig fredag formiddag en overraskelse. De spottede en hundefisk kun få meter fra strandkanten ud til Marmarahavet. Hundefisk er dog generelt ikke farlige for mennesker på samme måde som større, mere aggressive hajarter kan være. Hundefisk er relativt små, hvor de fleste hanner bliver op til knap 100 cm, mens hunnerne kan vokse sig op til godt 124 cm. Lørdag eftermiddag er der flere rapporter om fund af hajer af samme art, fra flere strande i Istanbul - mod Marmarahavet. I januar i år blev en 2,5 meter stor haj fundet død på en strand kun 100 km fra Istanbuls centrum. Denne strand ligger også ved Marmarahavets kyst, hvilket rejser en række spørgsmål, da hajer ellers sjældent ses i dette farvand (jeg skrev om fundet her ) . Det er normalt kun i en lille bugt ved Marmaris, at man kan se hajer i Tyrkiet.

  • Tyrkiets politiske landskab målt på fodbold og uddannelse

    I dette indlæg dykker jeg ned i to statistikker, jeg er stødt på for nylig. Jeg har sammenlignet dem, kigget på, hvad de har til fælles og hvor de adskiller sig, og så lavet en grafik, der forhåbentlig giver dig et bedre overblik.

  • Hårtransplantation i Istanbul? Her er Martins historie

    Istanbul er blevet et populært rejsemål for mænd der søger hårtransplantation. - donér er lille beløb og hjælp mig med at lave bloggen her  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - tiktok  - bluesky  - youtube kanal   Min gode ven Martin er efter en uge med nytårsfejringer og hygge - tjekket ind på et hotel i Şişli (på den europæiske side) hvor del 2 af hans nytårstue til Istanbul gik i gang. Istanbuls mange klinikker der tilbyder hårtransplantation (og andre kosmetiske indgreb) har en helt anden pris end i Danmark og kvaliteten er høj - hvilket tiltrækker et stigende antal mænd årligt. Manglen på centraliseret dataindsamling fra klinikkerne betyder at der desværre ikke findes præcise tal på, hvor mange mænd der årligt rejser til Istanbul for en hårtransplantation. Dog er der ingen tvivl om, at antallet er betydeligt og stadigt stigende. Den øgede popularitet drives af flere faktorer: I bedste "Coneheads" stil: Martin som han så ud i minutterne efter operationen. Men tilbage til min ven, Martin der med hjertet i halsen og nerverne lidt uden på tøjet fortæller om sin beslutning til at være en af de tusindvis af mænd, der vælger Istanbul til at få foretaget en hårtransplantation. I episode 8 af “Samtaler fra Istanbul” kommer du lidt med bag kulisserne: De skjulte følelser, de ømmeste øjeblikke under operationen og de tårer, der (måske) ikke kun handler om fysisk smerte. Lyt med der hvor du normalt finder podcasts, nedenfor eller via mitistanbul.dk/podcast

  • Tag en tur på Bankmuseum i Istanbul

    Istanbuls Eminönü-distrikt er et myldrende sted, kendt for Krydderibasaren, gadebasarer og den imponerende Yeni Camii - og også Is Bank museum. Praktisk Info - Video - find vej Støt mitistanbul.dk  med en donation - Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , Youtube TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul Men det er også i dette distrikt at du finder en lang række spændende oplevelser - lidt overset i de fleste guide bøger og sjældent nævnt af de dyre turistguides. Et eksempel på dette er Türkiye İş Bankası Museum - Den Tyrkiske Arbejderneslandsbanks museum. Et bankmuseum, der ligger i den smukke storslåede tidligere hovedbygning for Tyrkiets første nationalbank. Indenfor får du et fascinerende indblik i Tyrkiets bankhistorie. Du kan se gamle banktællere, lære om bankens grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk, og hvordan han var med til at forme det moderne Tyrkiet. Museet viser også, hvordan hverdagen var og hang sammen for bankansatte dengang, med udstillinger af gamle bankmaskiner af enhver art og personlige effekter fra bankens ansatte. Det er en levende fortælling om, hvordan bankvæsen spillede en central rolle i opbygningen af et nyt land. Museet er også en god oplevelse for børnefamilier. Der arrangeres jævnligt familie-workshops, der gør historie sjov og letforståelig for børn. Museet er gratis at besøge. Der er åbent torsdag til søndag fra 10:00-17:00. Nederst har jeg indsat et kort, så du nemt kan finde vej Tjek museets hjemmeside for programmer mv. Siden er umiddelbart kun på tyrkisk, men de fleste af museets udstillingstekster er også på engelsk. Du kan evt benytte Safari browser der problemfrit pt kan oversætte siden til engelsk, eller Chrome der kan google translate siden til dansk. Andre oplevelser i nærheden: Besøg: Hünkar Kasrı - sultanens gemak i Eminönü Kaos og charme: Velkommen til Eminönü Beyazıt-tårnets farver: Istanbuls lysende vejrudsigt Video: Kæresten og jeg var en tur forbi museet forleden dag... det kom der denne film ud af: Find vej:

  • Hagios Nikolaos i Istanbul

    I det historiske Fener-distrikt i Istanbul finder man den Græsk-Ortodokse Kirke Hagios Nikolaos, lokalt kendt som Aya Nicola. - donér er lille beløb og hjælp mig med at lave bloggen her  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - tiktok  - bluesky  - youtube kanal  - videoer  - find vej Den nuværende kirkebygning, som vi ser den i dag, er relativt ung og stammer fra 1837. Men kirkens rødder strækker sig langt dybere. Kirkens historie er veldokumenteret gennem forskellige kilder. Patriarken af Jerusalem, Germanios, der besøgte Istanbul i 1538, aflagde besøg i kirken. Kirken og dens hellige kilde blev nævnt af Paulus, den skriftkloge ved Antiokias Patriarkat, da han kom til Istanbul i 1652, efter havde lidt skade i de store brande i 1600 og 1633. En trækirke, der blev opført mellem 1757 og 1774, brændte ned kort tid efter, hvilket ledte til opførelsen af den nuværende bygning i 1837. Efter en periode uden fuld funktion blev kirken genåbnet som en aktiv menighed den 6. december 1998. Der er ingen faste besøgstider i Hagios Nikolaos. Men et ring på dørklokken ved porten – måske ledsaget af en kort, stille bøn – kan åbne døren. Er der personer tilstede og får du lov til at komme ind, træder du ind i en lille, overdækket gårdhave til kirkebygningen. Kig dig godt omkring og lade dig betage af udsmykningerne og ikonerne - og den dybe ro der er, skønt hovedvejen ligger på den anden side af porten. Indenfor er kirkerummet rigt udsmykket i den traditionelle ortodokse stil, med endnu flere smukke ikoner, en prominent ambon og en fantastisk atmosfære, der næsten instinktivt får dig til at sænke skuldrene og reflektere. Hagios Nikolaos Kirken er fortsat en aktiv kirke, der trofast tjener den græsk-ortodokse menighed i Istanbul. Selvom det græske samfund i Istanbul er blevet mindre over tid (især siden pogromen i 1955), er der stadig en levende menighed, der samles her til gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Til kirken hører også et særligt kapel og en hellig kilde, begge dedikeret til Sankt Haralambos. Et besøg ved Hagios Nikolaos Kirken er ikke en turistattraktion som mange andre, men en enestående mulighed for at træde ind i en verden, hvor fortiden ikke blot eksisterer i glasmontrer og bøger, men mærkes i luften og ses i detaljerne. Som sagt er der ingen faste åbningstider, men jeg har ladet mig fortælle, at hvis der der er nogen i kirken, og der er tid og mulighed, åbner de gerne døren for lille håndfuld besøgende ad gangen. Tip: læg en pæn donation i boksen, ved lysene! Find vej:

  • Den ultimative ferie-duel: Alanya vs Istanbul

    En hel del feriehungrende danskere er i disse kolde tider i fuld sving med at planlægge deres næste ferieoplevelse. Men hvor skal turen gå hen, Alanya eller Istanbul? I dette indlæg både smiler jeg, blinker lidt med øjet og sætter hårdt mod hårdt... og byder dig, kære læser, på en vaskeægte duel mellem ferieparadiset Alanya og den historiske megaby Istanbul.... hvem vinder mon... Alanya - Istanbul - Vinderen er - - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til "Samtaler fra Istanbul" -   facebook  - instagram  - bluesky Alanya: sol, strand og fest Fair nok, jeg er ikke ekspert på Alanya – det er Tea fra Alanya.dk derimod. Men jeg har selvfølgelig besøgt byen, så her er mit take: Alanya: Sol, strand og (måske) en smule kultur med et smil på læben Alanya? Ah, det er jo indbegrebet af sol og strand! Forestil dig kilometerlange sandstrande, hvor du kan arbejde på den perfekte kulør (eller ende som en overkogt krebs, hvis faktor 50 ikke er din bedste ven!). Her kan du dase på en solseng med en kølig drink i hånden, omgivet af et hyggeligt mix af svenskere, nordmænd, danskere og – ja, en hel del russere. Når sandet begynder at kede dig (hvis det overhovedet kan ske!), byder Alanya på lidt af hvert. Hvad med en lille tur til en gammel borg, et antikt amfiteater eller et forfriskende vandfald? Eller måske en slentretur i de charmerende gamle gader, hvor du kan shoppe i butikker, hvor ekspedienterne ofte tryller lidt (eller meget!) dansk frem? Og når maven knurrer efter alle strabadserne (læs: solbadning og shopping), finder du et hav af spisesteder. Mange af dem minder unægtelig om noget, vi kender hjemmefra – pizza og den slags turist-favoritter. Men husk: de ægte perler gemmer sig i sidegaderne! Søg efter de lokale ‘lokanta’ – der får du smagen af det autentiske Tyrkiet. Kort sagt: Alanya er stedet, hvor du med ro i sindet kan give efter for dovenskaben uden at få dårlig samvittighed. Men vær forberedt på, at ‘bananen’ og ‘piratskibet’ i strandkanten nok ikke er det, Nationalmuseet ville kalde ‘højkultur’. Så hvis du drømmer om den ægte, lokale oplevelse, skal du selv være lidt eventyrlysten. Flere afspilningsmuligheder: mitistanbul.dk/podcast Istanbul: Hvor historien møder et charmerende kaos (og ja, der er også strande!) Istanbul er… ja, en helt anden planet! En gigantisk by, der lever og ånder 24/7. Beklager Sinatra og New York, men påstanden om "byen der aldrig sover" passer altså bare bedre her. Istanbul har simpelthen det hele: historiske ikoner som Hagia Sophia, Den Blå Moské og den fascinerende Basilika Cisternen. Og en gåtur langs Bosporusstrædet – selve vandvejen, der elegant deler Europa fra Asien – er en oplevelse i særklasse. Er du vild med shopping? Godt! For i modsætning til Alanya, skal du ikke forvente mange sælgere råbe "hej med dig" når du kigger efter billige kopivarer. Nej, i Istanbul foregår handlen primært på tyrkisk (med et drys engelsk hist og her) læs: 10 tips der gør dig til en basar-shopping-boss i Istanbul . Tag på opdagelse i den labyrintiske Grand Bazar og den duftende Krydderibasar , og forkæl dine smagsløg med den berømte Istanbul streetfood, mens menneskemylderet og trafikken elegant (eller måske knap så elegant) suser forbi dig. Med andre ord: Hvis du elsker at være i epicentret, lige dér hvor pulsen er højest, og du kan omfavne et velorganiseret kaos, så står Istanbul klar til at charmere dig. Og psst… selvom det måske ikke er det første, man tænker på, så kan du faktisk også nyde en række skønne strande i og omkring Istanbul. Så husk badetøjet i sommermånederne! læs: På strandbadeferie i Istanbul Og vinderen er...... 🎺🥁 Og vinderen er… .... dig; for uanset om du vælger Alanya eller Istanbul, er du ganateret en fantastisk oplevelse her i Tyrkiet! Alanya kalder på dig, hvis din indre bjørn trænger til en god, lang dvale på stranden, kun afbrudt af smukke solnedgange og læskende cocktails i solnedgangens skær. Istanbul, derimod, er for dig med rastløse fødder (så husk at snuse til mine smarte tips om online billetbestilling: Idebank: Spring-køen-over billetter i Istanbul !). Her får du en buffet af oplevelser, serveret med en god portion storbypuls – også selvom det betyder, at dine fødder måske sender dig en vred e-mail til sidst på dagen. Vælger du Alanya, er du kronet som strandløve eller -løvinde, der mestrer kunsten at nyde livet i slowmotion. Foretrækker du Istanbul, ja så er du en ægte kulturel nomade, hvis tørst efter storbyens energi aldrig slukkes. God rejse!

  • Video: Historiske Fener-huse genfødt som kunstcentre i Istanbul

    Langs Det Gyldne Horn (Haliç) i Istanbul, har tre historiske Fener-huse fået nyt liv som levende kunstcentre under navnet Haliç Sanat 1, Haliç Sanat 2 og Haliç Sanat 3 - hvor 'Sanat' betyder 'kunst'. - donér er lille beløb og hjælp mig med at lave bloggen her  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - tiktok - bluesky - youtube kanal - videoer - find vej Bygningerne, der engang stod som faldefærdige ruiner, er nu blevet omhyggeligt restaureret og åbnet for offentligheden, hvilket forvandler dem til vigtige kulturelle mødesteder i byen. Fener-husene, der stammer fra det 18. århundrede, er et vidnesbyrd om Istanbuls rige fortid. De blev oprindeligt bygget som store boliger for osmanniske embedsmænd, kendt som "Fenerli Beyler" (Fener-herrerne), og fungerede ofte som "selamlık" (mændenes del) eller "divanhaner" (bankethaller). Disse strukturer afspejler en unik arkitektonisk stil, der kombinerer sten og mursten i et skiftende mønster, ofte med rigt udsmykkede trævinduesrammer, udhæng og barokke dekorationer indvendigt. De blev brugt til både kommercielle og boligmæssige formål, og deres design afspejlede tidens sociale og rumlige dannelse. I årevis stod disse smukke huse tomme og forfaldne, en skam for byens kulturarv. Men takket være et omfattende restaureringsprojekt under ledelse af İBB Miras (Istanbul Metropolitan Kommunes Kulturarv) og İBB Kültür (Istanbul Metropolitan Kommunes Kulturafdeling) er de nu blevet reddet fra glemslen. Restaureringsarbejdet har fulgt universelle bevaringsprincipper, hvilket har sikret, at bygningernes historiske integritet er bevaret, samtidig med at de er blevet tilpasset deres nye funktion som kunstgallerier. Denne indsats har gjort det muligt at genåbne disse arkitektoniske perler for offentligheden, som ellers ikke vidste, hvad de skulle stille op med dem. I dag er de tre Haliç Sanat-steder er nu dedikeret til at udstille moderne kunst og tilbyder gratis adgang for alle. Haliç Sanat 1  er et eksempel på et Fener-hus, der er blevet forvandlet til et kunstgalleri, og det er ofte vært for forskellige udstillinger. I godt vejr kan du se en storslået udsigt fra toppen af huset. Haliç Sanat 2 ligger lige overfor Fener sporvognsstoppestedet og er kendt for sin historiske struktur og de barokke detaljer indvendigt, som nu danner rammen om moderne kunst. Haliç Sanat 3  er en tre-etagers bygning med uafhængige indgange på hver etage, og dens indre rum er udsmykket med karakteristiske botaniske motiver og nicher. Andre oplevelser i området: Skt. Georgios katedral i Fener, Istanbul Jernkirken ved Det Gyldne Horn i Istanbul Istanbuls Blodige kirke: Den eneste tilbageværende byzantinske kirke Find vej:

  • Tyrkiet har fået sin egen 'Muhammed tegninger' sag

    Det tyrkiske satiremagasin LeMan er kommet i kraftig modvind efter offentliggørelsen af en karikatur, der forestiller profeten Muhammed. Muhammed-tegningerne udgave 2.0 - Den tyrkiske udgave. - donér er lille beløb og hjælp mig med at lave bloggen her  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky Karikaturen, som viser profeten hilse på Moses over en bombet by i Mellemøsten, har ført til en efterforskning af magasinet for "åbenlyst at nedgøre religiøse værdier". Fire personer, herunder tegneren, to chefredaktører og den ansvarlige redaktionschef, er blevet eftersøgt, og tegneren er blevet anholdt. LeMans kontor På Istiklal Cd i Beyoğlu er blevet stormet af sharia-demonstranter, der på et tidspunkt også angreb politiets afspærringer med spark og sten, det blev bemærket at politiet blev stående, og, modsat søndagens fredelige pride march, blev ingen anholdelser foretaget - kun lidt 'op i luften' sprøjt med tåregas. De demonstrerende vifter med såkaldte shaeia-flag og chanter slogans mod magasinet, so demonstranterne mener løber oppositionens ærinde - en påstand der passer ind i den tyrkiske præsidents falske narrativ om at oppositionen vil kue islam og religiøse personer. Kritiske røster undrer sig over tidpunktet for protesterne mod magasinet, der allerede udkom den 26/6. Så det er altså først 4 dage senere at denne utrolig vel orkestreret reaktion finder sted… - dagen før 100 dages demonstrationen for fængslingen af oppositionens præsidentkandidat og ledende oppositionspolitikere. De tyrkiske myndigheder har beordret at den pågældende udgave af magasinet indsamles. Desuden er magasinets officiele twitter profil blevet lukket og adgangen til magasinets hjemmeside er blokeret. Område lukkes Følgende forbud gælder (foreløbigt) den 1. juli: Beyoğlu distrikt (Taksim/Istiklal Cd) det er forbudt at ‘forsamle sig’ i området. Dette gælder både demonstrationer, sit-ins mv. med andre ord, alle udendørs aktiviteter i området er forbudt. Metrostationerne Taksim and Şişhane vil være lukkede, ligesom F1 linjen til Kabatas også vil være lukket. Den tyrkiske justitsminister Yılmaz Tunç og indenrigsminister Ali Yerlikaya, har fordømt karikaturen og understreget, at handlinger, der skader den sociale fred, ikke kan retfærdiggøres som ytringsfrihed. LeMan-magasinet har i en erklæring afvist anklagerne om at nedgøre religiøse værdier og forklaret, at karikaturen skulle skildre retfærdigheden for undertrykte muslimske folk. De har desuden undskyldt over for læsere, der måtte føle sig krænket.

  • Istanbul: Mulighed for øget politi og afspærringer

    Istanbul Pride 2019. Få sekunder efter at en fotojournalist tog dette foto af kæresten og jeg der kysser, råbte politiet perversiteter og beskød os med plastkugler med tåregas. Det gjorde voldsomt ondt. Vær opmærksom på potentielle uroligheder i det centrale Istanbul søndag den 29. juni 2025. OPDATERING Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram , TikTok  og Bluesky . Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld , Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul? , Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul , Den sidste søndag i juni 2025 er også traditionen tro, dagen hvor Istanbul Pride March finder sted, - en march ned gennem Istiklal Cd i det centrale Istanbul, som den tyrkiske regering endnu engang forsøger at knuse – som en del af en bredere hetz mod minoriteter og politiske modstandere. Istanbul guvørnør, udbævnt af regeringen, har sent lørdagaften meddelt, at han ikke vil acceptere søndagens Istanbul Pride march, og at der vil blive slået hårdt, på eventuelle forsøg. Jeg har selv deltaget i Istanbul Pride Parade, men den brutale vold og magtmisbrug fra politiets side, blev for meget - og siden 2019 har jeg valgt ikke at deltage - dog støtter jeg selvfølgeligt fortsat både LGBT+ miljøet og kampen for et liv med lige muligheder. Hvad du skal vide: Forbud og vold:  Siden 2015 har regeringen systematisk forbudt Pride-arrangementer i Istanbul. På trods af at homoseksualitet ikke er ulovligt i Tyrkiet, bruger myndighederne påskud af "sikkerhed" til at angribe fredelige deltagere. Ironisk nok er det politiet selv, der udøver brutaliteten. Historiske lukninger:  Selvom intet officielt er meldt ud, har den sidste søndag i juni historisk set betydet lukning af Taksim metrostation, afspærring af Taksim-pladsen og store dele af Istiklal Caddesi. Enhver, der bærer regnbuefarver, risikerer tilbageholdelse. Forvent lignende restriktioner søndag. Censur:  Organisationer som f.eks KAOSgl får lukket deres hjemmesider og sociale medier via retskendelser. Et direkte angreb på ytringsfriheden for Tyrkiets LGBTQ+-samfund. Folkesundhed i fare:  Regeringens undertrykkelse skaber et klima af frygt, der direkte fører til en voldsom stigning i HIV-smitte i Tyrkiet. Når LGBTQ+-personer stigmatiseres, bliver adgangen til livsvigtig sundhedsinformation og prævention forhindret. Økonomisk skade:  Denne autoritære politik koster Tyrkiet dyrt. Det enorme politiopbud er en udgift, og de gentagne uroligheder skræmmer turister væk. Fra LGBTQ+-protester til arbejderdemonstrationer og arrestationer af oppositionspolitikere – regeringens undertrykkelse skaber konstant uro og skader landets anseelse og økonomi. Pointen er klar:  Regeringen er den direkte årsag til gentagne uroligheder i Istanbul. Den 29. juni vil LGBTQ+-samfundet igen kæmpe for retten til at eksistere i fred og ro, trods statslig vold og undertrykkelse. Flere juridiske eksperter og enkelte dommerkendelser, har tidligere slået fast, at regeringens forbud mod Pride marchen er i strid med forfatningen. Særlig meddelelse til udlændinge I 2024 snød Istanbul Pride myndighedhederne, og dukkede i stedet op i bydelen Kadikoy, hvor en mindre march fandt sted. Dette betyder dog også, at myndighederne sikkert vil møde talstærk op i både Taksim og Kadikoy. Stå i solidaritet med dem, der kæmper for frihed og lighed i Tyrkiet! Boykot følgende: (obs: for enkelte virksomheder handler det om den tyrkiske importør af produktet) OPDATERET søndag aften klokken 20:45 istanbul tid: Politiet har grebet ind over for Istanbul Pride March, som fandt sted i Ortaköy. Mange deltagere blev blokeret af politiet, før de nåede området. Politiet greb hårdt ind over for deltagerne og deres regnbueflag, hvilket resulterede i mindst 54 anholdelser, herunder flere journalister samt 4 tilstedeværende advokater fra advokatrådet. Efter anholdelserne udvidede politiet blokaden og begyndte at udføre baggrundstjek på borgere i sidegaderne. Udover Ortakoy i Besiltas var Taksim og Kadikoy også fyldt med kampklædt politi der ankom i busser - og enkelte gader var afspærret.

  • Tyrkiet: Regeringen privatiserer folkestrand

    Tuzla, Istanbul – En bølge af forargelse skyller ind over Tuzla, efter at det tyrkiske Ministerie for Turisme har overtaget og derefter leaset en populær offentlig strand til et privat firma. Stranden, som har været frit tilgængelig for alle, er nu blevet belagt med et adgangsgebyr. Beslutningen kommer et år efter lokalvalget, hvor kontrollen over Tuzla Kommune skiftede fra regeringspartiet AKP til oppositionspartiet CHP. Leasing aftalen mellem ministeriet og det private firma, en aftale der i øvrigt løber over 10 år, mødes med vrede fra Tuzla kommune bystyre, der understreger at kommunen sidste år stod for en omfattende modernisering af forholdende på stranden. Tuzla kommune fortæller endvidere, at man vil gå rettens vej. Episoden i Tuzla er del af et bekymrende mønster af systematiske overtagelser af kommunale ejendomme og initiativer i de kommuner, hvor regeringspartiet har tabt magten til oppositionen i lokalvalg. Eksempler inkluderer Galata Tårnet i Istanbul, som blev overtaget af Turisme Ministeriet få måneder efter regeringens valgnederlag i 2019 omvalget i Istanbul. Ligeledes ses værdifulde offentlige arealer, herunder skovområder, solgt til regeringsvenlige støtter og konsortier, hvorefter de udstykkes. Dette mønster fortsætter. I marts 2025, et år efter regeringspartiet led et betydeligt nederlag i 2024-kommunalvalget i Istanbul, indledte regeringen en større udrensning af nyvalgte borgmestre fra oppositionspartiet. Med anklager om mafia, terrorstøtte og korruption blev borgmestre og enkelte byråd erstattet af regeringsadministratorer eller nye borgmestre fra regeringspartiet. Støt mitistanbul.dk  med en donation Lyt til podcasten " Samtaler fra Istanbul " og følg bloggen på Facebook , Instagram  og Bluesky . Kilde: Deniz Haber Ajansi

  • Kælderen under Moskeen

    Yeditepe Biennalen i Istanbul er en international kunstbegivenhed, der afholdes hvert andet år. På sociale medier beskrives den som en udstilling, der "mesterligt blander klassisk tyrkisk og islamisk kunst med moderne fortolkninger". - vær med til at støtte mitistanbul.dk  - lyt til " Samtaler fra Istanbul " -   facebook  - instagram  - bluesky   - Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?  - Feriedysten: Alanya vs Istanbul  - Oplev Istanbul på et stramt budget  - Istanbul: Oplevelser for hele familien  - Yeditepe Biennalen organiseres under den tyrkiske præsidents protektorat, og de primære sponsorer er virksomheder og private fonde, som også traditionelt støtter præsidentens og det regerende partis valgkampe og propagandamaskine - og så ved vi jo ligesom hvor vi er henne. Hvordan var så dette års udstilling? Tja... for at sige det ligeud var den relativt tam. Havde det ikke været for de enestående lokaler – blandt andet den sjældent åbne kælder (Mahzen) under Nuruosmaniye Moskeen, Orientekspressens gamle ventesale og fangehullerne i Yedikule – ville udstillingen blot have fremstået som det, den egentlig var: et halvhjertet forsøg på at efterligne kunst- og kultursucceserne fra IBB Kültür. PR omkring årets udstilling har primært foregået via en hær af AK-trolls og unge kulturløse AK-influentere, der gentagne gange dagligt har genpostet de samme videoer og PR-tekster på tværs af hundredvis af sociale mediekonti. Dertil har en hær af unge mennesker fra et ungdomsparti delt flyers ud på næsten hvert gadehjørne og hvert stoppested i Fatih-kommunen (den historiske halvø), som vel er den eneste kommune tilbage i hele Istanbul, der helhjertet støtter den tyrkiske regering. Lad mig hellere fortælle om den helt særlige oplevelse at stå i kælderen under Nuruosmaniye Moskeen. Her var det som at befinde sig et sted helt uden for tid og rum. Moskeen blev bygget på en bakkeside for knap 300 år siden, og for at udjævne terrænet byggede man en dyb kælder med buer og gange – lidt ligesom Hippodromens sfendon. Kælderen har været lukket for offentligheden indtil denne udstilling, og det var utroligt spændende at gå rundt derinde. Dette var det egentlige højdepunkt. Ja, bevares, der var da nogle sjove og spændende kunstneriske oplevelser, men de var ikke rejsen over Bosporusstrædet værd. Det var derimod kælderen – udstillingslokalet i sig selv. Udstillingen forventes at slutte den 18. juni, men der går rygter om, at kælderen vil blive åbnet som et slags museum. Lad os se, om det holder stik. Nedenfor er en video, jeg har optaget og redigeret under mit besøg i Nuruosmaniye Moskeens kælder i dag.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page