Ferielæsning fra en strandkant i Tyrkiet

En af de bøger, jeg havde lagt på min Kobo og taget med på vores netop afsluttede fantastiske campingferie, var Henrik Nordbrandts "Breve fra en ottoman".

Støt mitistanbul.dk med en donation - Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, Youtube TikTok og Bluesky. Læs også: Rejseklar: For en sikkerheds skyld, Test: Hvor skal man egentlig booke hotel i Istanbul?, Rejseklar: Spring-køen-over billetter i Istanbul - Sol, sommer og campingferie i Tyrkiet Få bogen på Bog&Ide

"Breve fra en ottoman" (se i Bog&Ide) er i korthed en samling af essays og rejsebeskrivelser, der tager læseren med overvejende til Tyrkiet, men bestemt også til de græske øer i det græske øhav i 1960'erne og vel op til midten af 1970'erne.

Henrik Nordbrandts "Breve fra en ottoman" er på ingen måde en rejseguide, for det første finder den sted i og beskriver en periode, der for længst er borte. Om en tid før masseturismens kolossale beton-resorter 'smadrede' det meste af Antalya, Mugla og Istanbul. 

I bogen beskriver Nordbrandt alt lige fra at bumle af sted gennem bjergene i en minibus, over mere følsomme emner som uafhængighedskrigen og Cypern-kuppet til mødet med isolerede landsbyer og synes af Den Blå Moske.

Henrik Nordbrandt formår at sætte ord på sine oplevelser og betragtninger, uden at gøre nar af den tyrkiske kultur eller tyrkerne generelt – og uden umiddelbart at betragte sig selv som 'bedrevidende'. Han gær det med en særlig tør humor og ironi, som tilføjer et lille pift af en lidt underholdning på et lidt intellektuelt plan. Nordbrandt reflekterer over det at være en outsider, om identitet og om de eksistentielle spørgsmål, der opstår i mødet med det fremmede.

Og det er moget jeg kan suge til mig, for Henrik Nordbrandt forklarer også en del af det, jeg dagligt går rundt og studser over – og ærligt talt, noget af det, der irriterer mig. Men nu er det pludseligt, som om jeg måske forstår det hele bedre... eller i hvert fald har fået en anden vinkel. Måske burde jeg noget oftere sætte mig i rollen som den uvidende der gerne vil lære. Er det stadigt muligt at kunne det?

At læse "Breve fra en ottoman", er i øvrigt også en hel del, som at høre Jens i min egen podcast "Samtaler fra Istanbul" fortælle, om dengang han ankom til Istanbul med tog og om den slum der fandtes i området omrking Sultanahmet pladsen. Jeg kunne pludsligt også høre Mette og Morten, fra en anden episode af min podcast, fortælle om dengang, de pludselig bestyrede en pension i Antalya. Om en tid hvor næsten alt synes muligt i Tyrkiet - eller i hvert tilfælde en tid hvor alt kunne ske.

Lidt kækt, vil jeg sætte "Breve fra en ottoman" i samme kategori og på helt samme niveau som  Flemming Jensens "Vejledning i sælfangst" (fås fra Bog&Ide), der finder sted i nogenlunde samme periode, bare helt mod nord – på Grønland, men som har nogle af de samme iagttagelser og hvor forfatteren sætter sig selv i rollen som den lærende (og nogle gange naive) – med en absolut respekt for det folk, der beskrives. 

Så lad mig sige det kort: Har du interesse for Tyrkiet, så bør du klart læse bogen "Breve fra en ottoman" – og lytte til Jens, Mette og Morten på podcasten "Samtaler fra Istanbul".

---

Bemærk venligst: enkelte links i dette indlæg kan være såkaldte affiliate-linkst. Dette betyder, at hvis du handler via disse links, støtter du bloggen mitistanbul.dk helt uden ekstra omkostninger for dig.