Sådan: En raki-aften på en tyrkisk meyhane

Glassene klirrer, brødet bliver revet i stykker, og tjeneren balancerer endnu en tallerken ind mellem albuer og samtaler. Raki’en får et skvæt vand og bliver langsomt mælkehvid. Du er landet i en traditionel tyrkisk meyhane - og aftenen er først lige begyndt.

Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" og følg bloggen på Facebook, Instagram, YouTube   Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid - køb billetter her og oplev mere 

Køb mig en kop kaffe & støt bloggen

DKK 35.00

Køb nu

Lyt til “Samtaler fra Istanbul” episode 4, hvor samtalen kommer ind på mayhane traditionen.

En meyhane bliver ofte forklaret som en slags “fisk og raki”-restaurant. Det er ikke forkert, men heller ikke helt dækkende. For man kommer ikke kun for at spise. Man kommer for tempoet, samtalerne og den måde, en aften i Istanbul får lov til at trække ud på.

Stemningen kan næsten minde om de gamle fondueaftener fra 1970’erne, hvor den kogende olie stod midt på bordet, og måltidet langsomt blev til en hel aften - hvor samtalerne fortsatte længe efter, at man egentlig var blevet mæt.

Noget af det vigtigste er faktisk at finde det rigtige sted. De bedste meyhaner gemmer sig sjældent bag store skilte eller hotelanbefalinger. Kig i stedet efter steder, hvor bordene er fyldt med lokale, hvor tjenerne bevæger sig hurtigt men afslappet, og hvor stemningen allerede er i gang, før du sætter dig. Ofte er det de lidt slidte steder med historie i væggene, der viser sig at være de bedste.

Aftenen begynder næsten altid med meze. Små retter, der langsomt overtager bordet - yoghurt, aubergine, fisk, salater og ting, du måske ikke helt ved, hvad er, før du smager dem. Bestil ikke for meget på én gang. Meyhane handler om tempo, ikke om at blive færdig. Og ser du ordet atom på menuen, er det som regel et tegn på, at chilien ikke holder igen.

På et tidspunkt spørger tjeneren, om du er klar til fisk - balık. Det er klassikeren, men der findes næsten altid alternativer som köfte eller tavuk (kylling). Er du vegetar, klarer du dig fint blandt meze, selv om hovedretterne stadig ofte kredser om fisk og kød.

Når tallerkenerne begynder at blive tomme, og samtalerne falder lidt ned i tempo, dukker der ofte en tallerken med frugt eller ost op på bordet. Ikke som dessert i klassisk forstand, men som en stille overgang til den del af aftenen, hvor ingen længere holder øje med klokken.

Og så er der raki. Den blandes med vand, bliver mælkehvid og drikkes langsomt. Mange tager automatisk en slurk vand mellem hver slurk raki. Ikke som regel - men som rytme. Ingen har travlt i en meyhane, og et enkelt glas kan sagtens vare længe.

En meyhane handler nemlig ikke om at spise sig mæt. Den handler om at blive siddende lidt længere, end man havde planlagt.

Afiyet olsun!

Alle billederne er fra nogle forskellige Raki aftener i Kadikoy, Istanbul i 2023

• Artiklen er redigeret i februar 2026. Sproglig finpudsning.