Hagia Sophia: En rejse gennem tid og tro

Hagia Sophia, eller Ayasofya som den kaldes i dag, har stået som et ikon i Istanbul siden år 537. Den enorme røde murstensbygning med den brede kuppel har århundrede efter århundrede stået og skuet ud over Bosporusstrædet, Det Gyldne Horn og Marmarahavet, mens imperier er opstået, blomstret og forsvundet igen. Her har graffitiglade vikinger efterladt runer i gelænderet, katolske korsfarere plyndret alteret og osmanniske hære fejret sejr.

👉 Har du glæde af mitistanbul.dk? Du kan støtte bloggen med en lille donation ❤️            

Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen på Facebook, Instagram, TikTok YouTube        

Læs: Turist i Tyrkiet: Mobiltelefoni & Data - Istanbul uden ventetid – køb billetter her og oplev mere *Spring den enorme kø over: køb billetterne til dit Hagia Sophia besøg online

Som museum fra midten af 1930erne vakte stedet international opmærksomhed, og da den tyrkiske præsident i 2019 annoncerede, at Hagia Sophia igen skulle være en moské, satte det gang i en global diskussion om bygningens fremtid og betydning. Siden 2020 har Hagia Sophia igen været en aktiv moské, og i januar 2024 åbnede man et nyt museum på galleri-gangen. I 2022 kom der desuden et særskilt museum, Hagia Sophia History and Experience Museum, på den modsatte side af pladsen.

Det kan dog ofte føles, som om bygningen konstant står i stillads. Der foregår næsten altid et eller andet restaureringsarbejde på denne knapt 1500 år gamle bygning, og i efteråret 2025 går man i gang med en omfattende renovation af den centrale kuppel - et projekt der er planlagt til at vare omkring ti år og udføres etapevis for at undgå total lukning. Der vil derfor løbende være afspærringer og perioder, hvor enkelte områder er svære eller helt umulige at opleve.

For os nordboere er en af de mest bemærkelsesværdige detaljer nogle vikingeruner, der blev ridset ind i gelænderet oppe på galleriet i 900tallet og først identificeret i 1964. Indskriften nævner navnet Halvdan, og resten kan muligvis betyde “… skrev dette”. Runerne er et lille, men stærkt spor efter vikingernes rejser og mødet med denne helt særlige bygning.

Hagia Sophia er en uundværlig del af verdenshistorien. Den bygning, vi ser i dag, blev rejst efter Nika-oprøret i 532, hvor den tidligere kirke brændte ned. Kun fem år senere, i 537, stod kejser Justinians nye og monumentale kirke færdig. Den var på sin tid en arkitektonisk sensation og den største bygning i hele den kendte verden.

Det var også i Hagia Sophia at Det Store Skisma i 1054 fandt sted. På en lørdag den 16. juli, lige før eftermiddagsbønnen, gik kardinal Humbert - udsending for pave Leo IX - direkte op til hovedalteret og lagde et pergament, der erklærede patriarken Michael Cerularius for bandlyst. Humbert vendte derefter om, børstede symbolsk støvet af sine fødder og forlod byen. Det er denne episode, der anses som den officielle dato for bruddet mellem den latinske katolske kirke og den græske ortodokse.

I maj 1453 blev profeten Muhammeds ord om Konstantinopels fald til virkelighed, da sultan Mehmed Erobreren indtog byen og kort efter omdannede Hagia Sophia til en moské. Ifølge samtidige beretninger søgte kvinder, børn, syge og ældre tilflugt i kirken. Mange af de svageste blev dræbt, mens kvinder og børn blev solgt som slaver, og denne tragedie blev siden en del af fortællingen om byens dramatiske fald.

Denne status som moské fortsatte frem til 1935, hvor Atatürk omdannede bygningen til museum - et symbol på den nye republik og dens sekulære kurs. I 2016 var Hagia Sophia Museum verdens mest besøgte museum. Men i 2020 blev museet lukket efter en domstolsafgørelse, og Hagia Sophia blev igen en aktiv moské. For at genetablere en del af den turistorienterede oplevelse åbnede man i 2024 et museum på galleri-gangen, hvor besøgende igen kan komme tæt på mosaikkerne og historiens lag.

Besøger du museet i dag, skal du være forberedt på meget lange billetkøer. Det er helt almindeligt at vente en time eller mere, uanset årstid. Du kan derfor med fordel købe billetterne på forhånd, og *bruger du linket her på siden, støtter du samtidig bloggen uden ekstra omkostninger for dig.

Hagia Sophia eller Ayasofya - hvad er det rigtige navn?

Hvis du undrer dig over navnet, er du langt fra den eneste. Hagia Sophia er den græske originalbetegnelse og betyder “Hellig Visdom”. Det var navnet, stedet bar gennem hele den Østromerske (Byzantinske) periode.

Efter den osmanniske erobring i 1453 blev navnet udtalt og skrevet på osmannisk tyrkisk som Ayasofya, og den tyrkiske form bruges stadig i dag. Begge navne refererer til det samme sted og altså samme bygning - og er lige korrekte, men i Tyrkiet vil du oftest høre og se Ayasofya, mens internationale og historiske kilder typisk bruger Hagia Sophia.

Vidste du

• Hagia Sophia betyder “Hellig Visdom”.

• Bygningen i dag er den tredje kirke, der har stået på stedet.

• Under Hagia Sophia findes der et omfattende system af krypter og lukkede rum. Kun ganske få er udforsket.

• Der går historier om byzantinske kejserlige skatte, der stadig ligger gemt under bygningen.

• Den centrale kuppel gennemgår en tiårig restaurering fra og med efteråret 2025.

• I 2016 var Hagia Sophia Museum verdens mest besøgte museum.

* Spring den enorme kø over: køb billetterne til dit Hagia Sophia besøg online

redigeret og finpudset (november 2025). Indlægget er oprindeligt fra 2024