Tæt ved den gamle bymur står Kariye Moskeen (oprindeligt kendt som Chora Klosteret); engang en byzantinsk kirke og kloster, men som op gennem de seneste 1600 år har gennemgået flere transformationer: en kirke og kloster indtil cirka år 1500, hvorefter den tjente som moské indtil 1945, hvor den blev omdannet til et museum, indtil stedet fik samme skæbne som Hagia Sofia og af regeringen i 2020 blev omdannet til en moské igen.
Kort efter genetableringen af Kariye som en fungerende moské, blev stedet lukket, og en renovering gik i gang - lige indtil i dag (maj 2024), hvor Kariye Moskeen atter slog dørene op - for bedende.
Oprindeligt opført i det 4. århundrede, har Kariye Moskeen overlevet omvæltninger, der spejler Istanbuls skiftende skæbner. Efter osmannerne erobrede Konstantinopel i 1453 blev kirken omdannet til en moské af sultan Mehmed II, en ændring der medførte tilføjelsen af islamiske elementer, såsom en mihrab og en minaret, samtidig med at de kristne illustrationer blev dækket til.
I 1945 (åbnet i 1948) blev Kariye omdannet til et museum, hvilket gjorde det muligt at restaurere og vise de oprindelige kunstværker frem. Dette var indtil en afgørelse i 2020 igen ændrede stedets status til en moské, hvilket har skabt debat om bevaring af kulturel arv versus religiøs praksis, da det forlyder at man igen har dækket de oprindelige kunstskatte til.
Klik & støt bloggen:
Jeg ved i skrivende stund ikke, hvad man vil gøre med turistbesøg, om det bliver på samme måde, som man nu har gjort med Hagia Sofia, eller om det bliver som et besøg uden for bedetiderne, som i Den Blå Moské.
Sådan har man valgt at skjule de ‘kristne’ malerier.
