Norden og det nuværende Ukraine og Tyrkiet er bundet sammen af en farverig og spændende historie – en historie om kolonisering, erobring, magtkampe og intriger der varede i godt og vel 500 år.
For at starte skal vi skal rejse cirka 1200 år tilbage i historien for at finde begyndelsen. Tiden er i Norden den yngre jernalder og vi i året 750, cirka 50 år før den ‘officielle’ Vikingetid begynder.
En gruppe handelsrejsende bestående af danske, norske og svenske grupperinger slog sig ned ved Søen Ladoga, der på vores dages landkort ligger i Rusland nord for skt. Petersborg og tæt på den finske grænse.
Kortet viser de kendte ruter som Vikingerne rejste til Konstantinopel og de Arabiske lande (Bagdad).
Med deres oldnordiske kultur og guder i hånden, rejste de nordiske handelsfolk ned gennem det nuværende Rusland, Hviderusland og Ukraine – hvor de nåede ud i Sortehavet og videre til det Byzantiske rige og det Arabiske rige. Her solgte de skind, pelse og slaver.
De lokale stammer kalder disse skandinaviske bosættere ‘rus’. Der er tvivl om ordet ‘rus’ oprindelse. Nogle historikere mener det er arabisk mens andre peger på det et oldnordisk ord for ‘mænd der ror’.
I følge historikerne mener man at det i den første halvdel af 800-tallet, lykkedes de skandinaviske bosættere, at samle flere af de slaviske stammer langs floderne under sig og dominerede dermed en så stor del af området, at man ligefrem kalder byen Novogrod (syd for Ladoga) for en slags hovedsæde for ‘Rus’. Vikingehøvdingen Rjurikŭ (Rurik/Roderik) blev den første leder af området og dermed betegnes som grundlægger af Rus-vikingerne og dermed Rurik dynastiet.
Men alt var ikke kun handel og hygge. Den yngre jernalder hjemme i skandinavien var en opvarming til vikingetidens helt store erobringstogter så var Rus-vikingerne (Kyivriget) også interesserede i at udvide deres territorium. Med Valhal for øje, drog disse mod Miklagard i syd… og det var ikke for at sælge pelse.
Et eksempel på dette er fra året 860 hvor den Byzantine kejser Michael III samlede det meste af sin hær og drog øst-over for at gå i krig mod araberne.
Da kejseren var væk, slog rus-vikingerne til i et angreb der af samtidige blev beskrevet som “som et lyn fra klar himmel”. Det menes at angrebet blev ledt af rus-vikinge krigerne Askold og Dir der dog ikke kunne bryde gennem Konstantinopels Bymure. Dette afholdte dog ikke Askold og Dir, der i stedet i bedste vikings facon, plyndrede og nedbrændte Prinsens Øer i Marmarahavet, ud for Miklagard.
Med udbytte fra blandt andet flere klostre på øerne, vendte Rus-vikingerne hjem, og grundlagde vikingestaten kyivriget i 862 – det Rurik-dynastiet eller Rurikiderne.
47 år senere skete endnu et rus angreb mod Miklagard. Denne gang var det som en samlet Kyivrige der under ledelse af prins Oleg, satte sejl mod Miklagard. Igen lykkedes det ikke at indtage Miklagard, men Kievan Rus vikingerne vendte ikke tomhændede hjem. Den Byzantinske kejser, Leo VI, betalte prins Oleg en større sum penge for ikke at angribe byen. I Byzantium kaldte man Rus-vikingerne for varangierne, .
Dansk kongebesøg Kort efter man officielt regner vikingetiden for overstået (år 1050), besøgte den danske kong Erik Ejegod i 1103 kejseren i Konstantinopel. Ejegod var på et pilgrimsfærd til Jerusalem. Under sit besøg skulle den danske konge havde givet de danske lejesoldater ‘væringer’. der gjorde tjeneste i kejserens livvagt, om ikke at falde i ‘drukkenskab’.
I omkring år 988 bad den Byzantinske kejser Basil II rus-vikingernes kong Vladimir I af Kyiv (der havde kristengjort Rus-vikingerne) om hjælp til at beskytte sin trone. Cirka 6000 krigere blev sendt mod Miklagard – til gengæld sendte Basil II sin søster op til Vladimir. Dette blev grundstenen til Varangian vagterne, en eliteenhed under kejseren. Varangian vagterne eksisterede op til det 14. århundrede. Enheden bestod overvejende af rus- og svenske vikingekrigere. Faktisk emigrerede et kæmpe antal krigsklare svenskere et et så stort antal, at man i Sverige lavede en lov der sagde at ‘ingen kunne arve så længe man var i Grækenland’ (I den tidlige middelalder i Norden omtalte man Byzantium som Grækenland).
Fra Hagia Sofia
Bathonea ca. 35 km fra bymuren
(fotos: Daily Sabah)
Men Vikingerne har en lang og kompliceret historie i Miklagard. De Byzantiske kejsere var rædselslagende for Vikingerne. Faktisk har man helt forbudt vikingerne at opholde sig indenfor bymurene. Dette blev så ændret til at Vikingerne kunne bevæge sig ind i byen fra solopgang til solnedgang, dog kun maksimalt 35 vikinger ad gangen. Derfor oprettede Vikingerne en helt ny by Bathonea tæt ved søen Küçükçekmece cirka 35km fra bymuren. Om ‘Halvdan’, der ridsede sin rune i marmorkammen i Hagia Sofia, var blandt den gruppe vikingerne, kan vi kun gisne om.
Kyivriget/Rurik-dynastiet – og dermed Rus-vikingernes domination af Ukraine, Hviderusland og en del af Rusland ophørte i 1598. I 1613 overtog Romanov magten indtil den russiske revolution i 1917. Rurik og Romanov er beslægtede.
Bag om dette indlæg: – Jeg har valgt at bruge vikingernes navn ‘Miklagard’ (der betyder “den store gård“) i stedet for Konstantinopel (Istanbul fra 1930) Historien om Vikinger i Bathonea er relativ ny viden, og arkæologiske udgravninger finder for tiden sted i området. – Fund af bl.a. arabiske mønter fra denne tid, er set op langs floderne og ved Ladoga. – Der er mange vinkler på historien. Kigger men den ene vej og følger den, sker der noget de andre veje. Jeg har i dette indlæg forsøgt at skabe et overblik – dog samtidigt med at jeg har fravalgt og tilvalgt for at få en mere glidende gennemgang. – Prins Oleg portræteres i 5. og 6. sæson af Vikings (kan ses på Netflix) – Oleg er i øvrigt det oldnordiske navn Helgi (på nudansk: Helge) og tillægges betydningen: ‘hellig’. – De mest væsentlige kilder jeg har benyttet mig af: history, wikipedia, Millet, Sabah, lex, almanac, Byzantine Time Traveler m.fl. – I øvrigt har jeg linjefaget ‘historie’ fra lærerseminariet.
댓글