top of page

Islamic Science Museum i Istanbul - god idé, mindre god oplevelse

  • Forfatters billede: Martin
    Martin
  • for 21 minutter siden
  • 2 min læsning

Midt inde i Gülhane Park, få minutters gang fra Topkapı-paladset og Hagia Sophia, ligger Islamic Science Museum. Et sted jeg længe havde haft på listen, og som umiddelbart lyder ret spændende. Rul ned og videoen!


Lyt til podcasten "Samtaler fra Istanbul" & følg bloggen Facebook, InstagramYouTube       

Støt bloggen med en kop virtuel kaffe!
DKK 35.00
Køb nu

Museet handler om videnskab udviklet i den islamiske verden - fra astronomi og matematik til navigation og medicin. Rundt i rummene står rekonstruktioner af instrumenter og opfindelser: astrolabier, mekaniske ure og kirurgiske redskaber, pænt opstillet bag glas. Ambitionen er tydelig - at vise hvordan lærde i blandt andet Bagdad, Damaskus og Córdoba var med til at forme den viden, som senere fandt vej til Europa.


Kæresten og jeg besøgte stedet en kold og regnfuld formiddag. Der var stille på museet - påfaldende stille, egentlig.


Det er modeller, kopier og andet uoriginalt materiale placeret i glasmontrer, og udstillingen får aldrig rigtig samlet sig til en historie. Jeg leder efter en rød tråd, men finder den ikke helt, selv om skilte og plancher på flere sprog forsøger at forklare det hele. Det meste føles derfor mere som forklaringer på videnskab end som et museum med egentlig tyngde.


Er man særligt interesseret i videnskabshistorie - måske især medicinsk historie og gamle lægeinstrumenter - kan der være noget at hente. For de fleste vil besøget dog være hurtigt overstået. Entrébilletten koster 10 euro, og sammenlignet med hvad man ellers kan opleve i Istanbul, er det svært ikke at tænke, at pengene måske kunne være brugt bedre.


Efter cirka 30 minutter havde vi været gennem museet, og vi gik derfra med følelsen af, at stedet egentlig er mere spændende som idé end som oplevelse.


Er det et must at besøge? Absolut nej.

Men som et stille mellemstop i Gülhane Park kan det give mening - især hvis man i forvejen interesserer sig for den slags.


Praktisk: Åbent: Tirsdag til søndag fra 09:00-17:00 Billet: 10 Euro (for udenlandske gæster)

Digital mini-guide: En forlænget weekendtur til Istanbul
DKK 40.00
Køb nu

For at bedømme & kommentere indlæg her på Mit Istanbul DK skal du tilmelde dig siden, det gør du super hurtigt og nemt med en email eller din Facebook-konto.

Få min cirka månedlige nyhedsmail

Sådan... nu vil du modtage en nyhedsmail cirka 1 gang om måneden

  • Facebook
  • Instagram
  • Threads
  • X

​Nyttig adresse:

- Det Danske General Konsulat, Istanbul:

Tel +90 (212)359 1900 

- tyrkiet.um.dk

OBS: Læs også
I nødstilfælde: For en sikkerheds skyld

 

mitistanbul.dk anvender Stripe

som sikker betalingsløsning.

© ℗ 2020-2026 by Martin Strecker Adelskov

 

mitistanbul.dk

Dansk blik på Istanbul - skrevet indefra

bottom of page